Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

4 ud af 5 danske eksportvirksomheder tror på nye forretningsmuligheder i SDG’erne

400 mia. kr. i forretningsmuligheder kan vente på danske virksomheder.

Verdensmålene repræsenterer en stor forretningsmulighed, men kræver, at kompetencer og investeringer er på plads, siger Steen Hildebrandt.
Verdensmålene repræsenterer en stor forretningsmulighed, men kræver, at kompetencer og investeringer er på plads, siger Steen Hildebrandt.

Danske virksomheder står til at kunne hente op mod 400 mia. kr. i forretningsmuligheder, hvis de investerer i Verdensmålene.

Sådan lyder konklusionen i rapporten “The Sustainable Development Goals – A World of Opportunities for Danish Businesses”, som udviklingsminister Ulla Tørnæs lancerede 31. januar.

Af rapporten fremgår det også, at danske eksportvirksomheder i høj grad har set lyset i at bruge SDG’erne, eller på dansk Verdensmålene, til at drive forretningen.

4 ud af 5 danske eksportvirksomheder forventer nemlig, at Verdensmålene vil forme fremtiden for deres virksomhed. Det gælder både i forhold til forretningsmuligheder og i forhold til selve organisationen, når det gælder bæredygtige løsninger og i forhold til branding/marketing.

Tallene baserer sig dog på 160 virksomheder, som tilsyneladende allerede er godt fremme i skoene. De har nemlig alle i 2018 har været i kontakt med Udenrigsministeriet vedrørende markeder uden for Europa og Nordamerika. De pågældende virksomheder har ydermere svaret ‘ja’ til, at de kender til Verdensmålene.

Et stort men sandsynligt tal for eksportmuligheder i SDG’erne

Anbefalingen til danske virksomheder i rapporten lyder, at de skal orientere sig mere mod vækst- og udviklingslandene. Det er nemlig særligt her, at en høj økonomisk vækst vil øge efterspørgslen og skabe store forretningsmuligheder.

Om de forretningsmulighederne så reelt løber op i op mod 400 mia. kr. frem til 2030 er svært at svare på, siger Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus BSS og formand for 2030-panelet.

– Det er næsten umuligt at sige noget begrundet om sandsynligheden af det tal. Men min umiddelbare reaktion er, at det ikke kommer bag på mig, fordi vi har så kæmpe store udfordringer. Derfor tror jeg gerne på, at man kan tale om et tal i den størrelsesorden. Både ude i verden og her i Danmark er behov gigantiske. Så hvis vi skal arbejde seriøst med Verdensmålene, taler vi om mange, mange nuller.

Virksomheder er nødt til at tænke i mere produkter, der kan redde verden.

Men tallet skal tages med et vist forbehold, mener Anne-Louise Thon Schur, medstifter af SDG Invest

– Jeg er ikke meget for store fine tal, der bliver beregnet ud fra andres rapporter, siger hun med henvisning til, at rapporten er forfattet af Dalberg, der globalt rådgiver om udvikling, og blandt andet baserer sig på “Better Business Better World”-rapporten fra the Business and Sustainable Development Commission samt mange andre kilder.

– Men det er vigtigt at understrege, at der er et nyt marked i udviklings- og vækstlandene. Det skal danske virksomheder være opmærksomme på. Jeg er også enig i, at virksomheder er nødt til at tænke i mere globale, holistiske markeder og produkter, der kan redde verden. Grunden til at vi har en interesse i at løse de udfordringer er jo også, at vi gerne vil undgå flygtningestrømme hertil, så vi kan beholde vores velstand og løfte andre op, frem for at blive trukket ned, siger Anne-Louise Thon Schur.

Kompetencer og investeringer er afgørende for SDG-potentialet

Rapporten henvender sig ikke kun til store danske virksomheder, men også til de små og mellemstore. Så hvordan skal de gribe det an?

– For danske virksomheder handler det kompetencer og investeringer, siger Steen Hildebrandt.

– Det gælder både kompetencerne hos medarbejderne og deres evne til innovation. Men det gælder også kompetencer i forhold til at kunne indgå partnerskaber. For de her opgaver er så komplicerede, at mange virksomheder ikke kan løse dem alene. Det at vi har så høj en beskæftigelse i Danmark giver helt klart virksomhederne en kompetenceudfordring.

Hvis implementeringen af Verdensmålene skal lykkes over de næste cirka ti år, er forudsætning nummer et, at vi investerer i uddannelse og forskning

– Med hensyn til investeringer, kan man med rette spørge: hvor er bankerne? Der er behov for store investeringer i finansieringen af de projekter, virksomhederne skal i gang med. Og der er også behov for andre nationalt understøttede og garanteret långivning.

Hvis investeringsvilligheden er der, har de små- og mellemstore virksomheder en bedre chance for at gøre sig gældende. Især hvis de holder de store virksomheder i hånden, siger Steen Hildebrandt.

Hvad vil du ellers pege på, at der skal der til for at det lykkes at indfri et potentiale på måske op mod 400 mia. kr.?

– Det er et lidt surt opstød, men man kan jo lade være med at spare så meget på universiteterne og forskningsbevillingerne. Udfordringerne peger ikke i retning af at spare, tværtimod. Hvis implementeringen af Verdensmålene skal lykkes over de næste cirka ti år, er forudsætning nummer et, at vi investerer i uddannelse og forskning.

Cowboy-territorier med store muligheder

Rapporten peger på, at danske virksomheder skal have fokus på vækstområder som fødevarer og landbrug, byggeindustri, energi, miljø-, vand- og ressourcestyring, sundhed og biotek samt transport. Anne-Louise Thon Schur peger også på digitale løsninger.

– Digitalisering er en stor del af de løsninger, der vil blive efterspurgt. Og digitale løsninger kan jo hurtigt vokse sig store, hvis de virker, som for eksempel MPESA.

Der er dog adskillige snubletråde på vejen for danske virksomheder særligt i udviklings- og vækstlandene, ifølge rapporten. Det gælder blandt andet barrierer som bureaukrati, mangel på netværk og korruption. Anne-Louise Thon Schur har arbejdet med sustainability-projekter i hele verden, inklusiv Afrika. Hun kan godt skrive under på, at de barrierer rapporten nævner er helt reelle.

Hvis man synes, det er svært at gøre forretninger i Tyskland, er det meget sværere i Etiopien

– Det er lidt af et cowboy-territorium. Hvis man synes, det er svært at gøre forretninger i Tyskland, er det meget sværere i Etiopien. Men vi kan ikke ignorere mulighederne, bare fordi det er svært. Virksomhederne skal selvfølgelig holde fast i deres cash cows og udvikle løsninger til deres eksisterende markeder. Men derfor kan de godt satse på nogle stars, der kan opnå høj vækst på nye markeder, siger Anne-Louise Thon Schur.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs henviser i et interview med Berlingske til, at danske ambassader kan hjælpe virksomhederne med at indfri eksportpotentialet. Trods nedskæringer af ambassadernes ressourcer i de senere år, vil det ikke for alvor udgøre en hindring for virksomhederne, mener Anne-Louise Thon Schur.

– ​Hvis det er god forretning, så gør virksomhederne de her ting, uanset om de får hjælp fra en ambassade eller ej. Arla har for eksempel været i Afrika i årevis. Men politikerne har en vigtig rolle i at arbejde for at skabe gode rammer for virksomhederne ved for eksempel at skubbe på for, at der er ikke-korrupte systemer, ​geo-politisk stabilitet ​og gennemsigtighed i skattebetalinger.

Forsiden lige nu:

Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe

GREENWASHING. Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en kvikguide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.