Ændringen i Slagelse Kommune udsprang af et ønske om at minimere unødvendigt bureaukrati og sikre bedre samarbejde på tværs i organisationen med borgeren i centrum. Forandringen startede med et spørgsmål til medarbejderne, om hvem der havde lyst til at være en del af udviklingen og afprøve nye og mere med-ledende struktur, end den hierarkiske, de var vant til. En struktur som har teams og arbejdsfællesskaberne i fokus, for på den måde at kunne reagere og tage beslutninger hurtigere og mere effektivt i kommunen.
Med sociokratiet som inspiration, etablerede Slagelse kommune tre principper, som var vigtige for at kunne arbejde med medledelse i organisationen. Deres teams sammensættes ud fra opgaven, beslutninger tages via samtykke, og at teamet deler ledelsesansvaret.
For at fordele arbejdsopgaverne, fortæller Mette Aagaard, hvordan de har etableret tre roller, som er vigtige i de enkelte teams. Formålsvogteren som sikrer, at der er fokus på den opgave, der skal løses, facilitatoren som sikrer, at alle bliver hørt, samtidig med at der er fremdrift, og sekretæren som sørger for, at alle oplysninger er tilgængelige for teamet.
Ifølge Mette Aagaard er det vigtigt at kunne holde af det uperfekte, for det uperfekte skaber udvikling. I Slagelse kommune har de handlet sig til forandring, og ikke blot ventet til den fuldendte strategi, før de gik i gang. “Hvis vi skulle vente på at vi havde fundet den perfekte model, at vi vidste præcis hvordan strukturerne skulle se ud, (…) så tror jeg simpelthen aldrig, vi var kommet i gang.” fortæller Mette Aagaard.
Mette Aagaard ser, at denne organisationstænkning har en mere bæredygtig tilgang til arbejdspladsen og dens ansatte, hvor der er mere fokus på hvad der er vigtigt i verden, og ikke på at nå først frem hurtigst.
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















