Det kan være fristende for danskerne at opfatte sig selv som et firstmover-land, når det kommer til bæredygtighed. Cirka halvdelen af vores elforbrug bliver dækket af vindmølleenergi, og vi ligger lunt i svinget, når det kommer til innovation og en lang række af de sociale parametre på FN’s Verdensmålsliste.
Men når det kommer til det grønne område, bør vi have langt mere sort samvittighed, peger ekspert på.
– Danmark ser desværre grønnere ud, end vi måske er i virkeligheden, siger Rasmus Nørlem Sørensen, der er chefanalytiker i Tænketanken DEO, der er en forkortelse for ‘Demokrati i Europa Oplysningsforbundet’.
Det gælder ikke mindst, når vi sammenligner os med nogle af vores naboer.
En slags skjult Scope 3
Ifølge Rasmus Nørlem Sørensen er der en væsentlig portion af vores CO2-udledning, som slet ikke bliver indregnet i vores aftryk – altså som en slags skjult Scope 3, der dækker over de indirekte udledninger, som eksempelvis en virksomhed påvirker gennem partnere eller kunder.
– En stor del af vores økonomi er indtægter fra områder som transport, og det er jo især containerfragt, som økonomisk hører til i Danmark, men som CO2-mæssigt hører til i internationalt farvand, siger Rasmus Nørlem Sørensen.
Læs også: – Jeg kan ikke bare sætte mig i et hjørne og pege fingre af, hvor grelt det står til
En anden stor industri for Danmark er landbruget. Her peger chefanalytikeren på, at vi ikke indregner eksempelvis aftrykket fra alle de sojabønner, der dyrkes andre steder som foder til vores svineproduktion.
Biomasse og flybrændstof
Hvis der er noget, Danmark kan lære af, så er det ifølge Rasmus Nørlem Sørensen spørgsmålet om biomasse.
– Der er en del lande, der tager spørgsmålet om biomasse meget alvorligt. Hvis man eksempelvis spørger svenskerne, om biomasse er en grøn energiform, så vil de ryste på hovedet. Og det selvom, at der er skov nok i Sverige.
Så Danmark kunne lære noget af mange andre lande, når det kommer til at indføre andre energikilder end afbrænding af træ, som kunne have været brugt andre steder.
– Et andet sted vi kunne lære noget, er når det kommer til flybrændstof. Der har næsten alle europæiske lande en eller anden afgift på enten flyrejser eller flybrændstof. Der er vi sammen med Irland de eneste to lande, der ikke har nogen former for afgifter, siger Rasmus Nørlem Sørensen.
– Meldingen er tit, at vi venter på et udspil fra EU. Det er jo en udmelding, vi generelt har kørt med i mange årtier, når det kommer til den grønne omstilling.
Atomer eller ej
Skulle man pege på lande, der står stærkt på energifronten, er det Sverige og Frankrig.
Men de to lande kører på atomkraft, og det er ikke en løsning, der bare kan overføres til Danmark, forklarer Rasmus Nørlem Sørensen:
– Udover at der kan være nogle etiske overvejelser omkring at indføre atomkraft, så er det heller ikke en hurtig løsning. I praksis tager det måske 20 år at rejse et atomkraftværk, og vi kan ikke vente 20 år på at mindske CO2-udslippet.
Han tilføjer:
– Hvis vi har tænkt os at køre med fuld kraft frem mod afgrunden, mens vi bygger atomkraftværker, så er det for sent, når de står færdige.
Læs også: Europæiske forskere advarer om mulig masseudryddelse
En del andre lande har stor succes med vandkraft, men det er heller ikke noget, der passer til vores geografi, siger Rasmus Nørlem Sørensen og peger på vindmøller og varmepumper som bedre bud for vores grundvilkår.
Upopulær politik
– Noget vi bliver nødt til at acceptere er, at det bestemt ikke er menneskerettigheder at spise oksekød og køre i bil. Tallene på globalt plan viser også, at der er ikke nogen vej uden om at begrænse forbruget, hvis vi for alvor skal ændre på vores CO2-udslip, siger Rasmus Nørlem Sørensen.
Han tilføjer:
– Lige så snart vi forbruger noget, så er der forbundet et stort klimaftryk med det. Selvom en elbil er bedre end en benzinbil, så er en cykel jo endnu bedre.
Men det er en upopulær beslutning at tage fra politisk hånd.
– Hvis det her skal lykkes, så er vi nødt til at omtænke hele vores samfundsmodel for at komme i mål, og der er desværre ikke rigtigt nogle lande, der lige er på forkant med det, som vi kan skule imod, siger chefanalytikeren.
Kan det lykkes i Danmark, kan det lykkes alle steder
Den såkaldte Earth Overshoot Day ligger globalt set i august, men for Danmark lå den i år allerede den 26. marts, viste tal fra Global Footprint Network. Det betyder i praksis, at hvis alle levede, som vi gør i Danmark, ville alle jordens ressourcer være brugt op i marts hvert år.
Ligger vi overhovedet lunt i svinget, når det kommer til den grønne dagsorden?
– Hvis man ser på den helt brede dagsorden, så står Danmark med nogle relativt ambitiøse politikker, men også med nogle grundvilkår, som en højt udviklet industriel nation med nærmest den højeste anpart opdyrket land i verden, der gør, at vi har et meget stort fodaftryk i forhold til CO2-udledning og miljøbelastning, siger Rasmus Nørlem Sørensen.
Så måske er vi en rollemodel, men altså i højere grad, fordi vores udgangspunkt er komplekst.
– Vi er en kritisk case på, at hvis et land som Danmark kan implementere nogle af de politikker, som vi har arbejdet med i årevis, men også nogle af de vi har meldt ud som mål, så kan det lade sig gøre for stort set alle økonomier i verden, siger chefanalytikeren.
