Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen fortæller, at man ikke har en fast eller autoriseret form til avisens grønne status. Mens man på koncernniveau har ekstern bistand til bæredygtighedsrapporten, er det Politiken selv, som står bag den grønne status. Efter Sustain Reports henvendelse har Politiken i den digitale version af den grønne status linket til bæredygtighedsrapporten fra koncernen.
Vi kontaktede Christian Jensen for at få ham til at stille op til et interview om Politikens grønne status. Det ønskede han ikke. I stedet bad han om spørgsmål på mail, som han har besvaret skriftligt.
Her er spørgsmål og svar:
Spørgsmål: Det er nu fire år siden, at I proklamerede målet om at være Danmarks førende klimaavis. I jeres grønne status er der alene tal på flyrejser. Det meste I fortæller om, er politikker og hensigter. Efter fire år burde I kunne sætte tal på, så hvorfor gør I ikke det?
Christian Jensen: Som den eneste avis har vi valgt at lave en grøn status, og det har vi i de seneste år gjort på forskellige måder. I år har vi valgt at fremstille nogle nedslag i grafisk form med fokus på flyrejser, som er et af de områder, hvor vi med vores handlinger kan gøre en aktiv indsats. Politiken er en del af JP/Politikens Hus, og på en lang række områder er vores klimaaftryk en del af koncernens bæredygtighedsrapport, som hvert år også lægges åbent frem. Vi burde i første omgang i vores grafiske status klart have henvist til JP/Politikens Hus’ bæredygtighedsrapport. Det er der nu rettet op på i vores digitale version. Den grønne omstilling udfordrer alle virksomheder, og Politiken er ikke kommet i mål endnu. Vi har ikke valgt en fast eller særlig autoriseret form til vores løbende status, og hvordan vi helt konkret vil gøre det fremadrettet, arbejder vi i øjeblikket på.
Spørgsmål: Er I på den måde og med jeres selvdefinerede rapportering ikke med til at legitimere de virksomheder, som laver såkaldte bæredygtighedsrapporter, der mere ligner reklametryksager?
(Her er der ikke svaret, red)
Kan selv påvirke flyrejser
Spørgsmål: Når man ser på koncernens bæredygtighedsrapport, så fylder flyrejser kun tre procent af klimaudledningerne. Alligevel er det den dominerende del af jeres grønne status. En bæredygtighedsekspert, siger til mig, at jeres grønne status giver et skævvredet og ubalanceret billede af jeres klimapåvirkning. Snyder I ikke læserne, når I bruger mest plads på en meget lille del af jeres klima- og miljøpåvirkning?
Christian Jensen: Vi er en central del af JP/Politikens Hus, og derfor er koncernens bæredygtighedsrapport en central og integreret del af Politikens indsats og udvikling. I år har vi så i vores egen dækning valgt at fokusere på nogle af de elementer af klimaudledningen, som Politiken direkte selv kan påvirke, og her er flyrejser en af de mest synlige aktiviteter. JP/Politikens Hus nedbragte i 2021 klimaftrykket med yderligere 20 pct. (tal fra koncernens bæredygtighedsrapport for 2021). Dermed har JP/Politikens hus nedbragt den samlede direkte og indirekte CO2-udledning med 41 pct. siden basisåret 2018, og den udvikling indgår selvfølgelig som en central del af Politikens samlede klimaaftryk.
Læs også: Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
Spørgsmål: Er I blevet for flyfokuserede, hvor I kun kan se flyvning=klimabelastning? Mange mener, I også ramte skævt med Theresa Scavenius-skammekommentaren. Fakta er, at det ville have været mere klimabelastende, hvis hun havde taget bil og Århus-Odden færge end at flyve Aalborg-Kbh. Svigter I jeres ansvar, fordi I glemmer eller ikke har styr på proportionerne?
Christian Jensen: (Er besvaret i ovenstående)
Spørgsmål: I forlængelse heraf: Et eksempel er Folkemødet, her er flytransport mindre klimabelastende end en tur med Ystad-Rønne-færgen. Med jeres praksis – og måden at fortælle om det – kommer I til gøre det forkerte (rejse med den klimabelastende færge) – og I får det til at fremstå, som mere klimavenligt, fordi I regner CO2 på fly, men ikke på bil/tog + færge. Er dette ikke et eksempel på, at I forvrænger proportionerne med ensidigt fokus på en enkelt aktivitet som flyvning?
Christian Jensen: Vi har valgt at sige, at vi som udgangspunkt ikke flyver indenrigs samtidig med, at vi forsøger at nedbringe vores flyvning generelt så meget som muligt inden for rammerne af at være en avis, der selvfølgelig skal dække væsentlige begivenheder i verden bedst og hurtigst muligt. I 2022 er antallet af flyrejser kraftigt påvirket af krigen i Ukraine, hvor det ville udgøre et andet og langt større publicistisk svigt, hvis vi ikke var massivt til stede for at dække og afdække krigens brutalitet og menneskelige konsekvenser. Om vi skal justere dele af vores flypolitik, vil vi kigge på.
Christian Jensen: Digital udgivelser belaster også
Spørgsmål: Ser man på koncernens bæredygtighedsrapport fremgår det, at ca. to tredjedele af klimabelastningen er knyttet til forretningsmodellen med print (distrubution + papir + tryk). Hvorfor fortæller I ikke jeres læsere dette?
Christian Jensen: Politiken er som tidligere nævnt en central del af JP/Politikens Hus, og derfor udgør vi også en del af koncernens bæredygtighedsrapport, som også offentliggøres årligt. Man kan ikke adskille Politikens og JP/Politikens Hus’ indsats – de to ting hænger uløseligt og gensidigt sammen. Distribution er den væsentligste kilde til CO2-udledning for JP/Politikens Hus, og heri indgår distributionen af Politiken selvsagt. Derfor er det også der, der er størst fokus på at sikre den grønne omstilling og øge effektiviteten i omdelingen, så antallet af kørte kilometer reduceres, lige som langt den største del af distributionsnettet i de seneste år er begyndt at blive betjent af eldrevne køretøjer. Ifølge bæredygtighedsrapporten kører 87 pct. af egne køretøjer på el.
Spørgsmål: Hvis man som læser gerne vil påvirke de produkter, man køber, er det en meget brugbar information, at print er klimabelastende. Man kan f.eks. vælge et digitalt abonnement, og dermed påvirke Politikens klimaaftryk- og på sigt påvirke jer som virksomhed til at lægge om til en mere klimavenlig forretning f.eks. ren digital udgivelse?
Christian Jensen: Vi forsøger konstant at optimere udgivelsen af Politiken på print, så vi kan nedbringe klimaaftrykket mest muligt. Det handler ikke mindst om papir og distribution.
Spørgsmål: I mange sektorer er der ikke umiddelbart alternative mindre klimabelastende forretningsmodeller. Det er der for jer (overgang til 100 pct. digital publicering). Hvorfor går I ikke all-in og bliver en digitale, når I nu vil være Danmarks førende klimavis?
Christian Jensen: Nu er det en fejl at tro, at der ikke nogen klimabelastning på digitale udgivelser. Politiken udkommer både digitalt og på print, og på begge platforme vil vi fremdeles arbejde på at reducere vores samlede klimaaftryk, samtidig med at vi lever op til vores journalistiske og publicistiske formål.
Spørgsmål: I blander tingene sammen I jeres omtale. En række af de certificeringer, I henviser til handler primært om økologi, andre om miljøskadeligt kemi? Hvorfor fortæller I ikke det?
Christian Jensen: Vi har svært ved at forstå spørgsmålet.
Forbrug og fornuft kan sameksistere
Spørgsmål: I 2021 fortalte I, at Politiken Plus havde en stor andel bæredygtige varer. Nu er I holdt op med at kalde varerne bæredygtige. Hvorfor fortæller I ikke jeres læsere, at I lovede mere, end der reelt var hold i?
Christian Jensen: Som tidligere fortalt har vi de seneste måneder været i gang med en oprydning i vores markedsføring af produkterne i Plus. Det er korrekt, at der her har været behov for strømlining og fokus på at bruge de rigtige ord. Det betyder også, at der er varer, som vi har valgt ikke længere at sælge.
Spørgsmål: I bruger betegnelsen “Det er gode varer, som holder”. Er vi ikke ude i en meget subjektiv vurdering omkring “gode varer”? Har I nogen form for data, der understøtter, at køberne beholder varerne længere og ikke køber mere nyt?
Christian Jensen: Vi er fortalere for forbrug med omtanke, og det er det, der er udgangspunktet for den betegnelse.
Spørgsmål: Er det i længden holdbart, at I med ambitionen om at være Danmarks førende klimaavis, har et loyalitetsprogram som Politiken Plus, hvor en betydende del er at sælge fysiske varer. Et vigtigt greb i den grønne omstilling er, at vi alle skal forbruge mindre? Overvejer I en ændring?
Christian Jensen: På Politiken er vi ikke modstandere af forbrug. Vi ønsker, at forbrugerne kan træffe oplyste valg, både generelt og når vi driver vores fordelsprogram Politiken Plus, der er meget mere end salg af fysiske varer. Vi tror på, at der findes en vej, hvor bæredygtighed, forbrug og fornuft kan eksistere sammen. Vi kan som avis godt oplyse om klimakonsekvenser og samtidig have et fordelsprogram. Vi er fortalere for forbrug med omtanke.
Spørgsmål: Hvorfor har I i jeres 2022-grønne status ikke bragt koncerntal. Det har der været tidligere?
Christian Jensen: JP/Politikens Hus bæredygtighedsrapport, som Politiken er en central del af, og som offentliggøres årligt.
Spørgsmål: Har I fået ekstern ekpertbistand til jeres grønne status?
Christian Jensen: JP/Politikens Hus samarbejder med Cowi. På Politiken har vi ikke brugt eksterne konsulenter.
Spørgsmål: Burde I ikke bringe langt flere tal, og tal der var valideret af en ekstern tredje-part. Dokumentation fra en tredjepart er eksempelvis det krav, Forbrugerombudsmanden stiller, hvis virksomheder vil markedsføre produkter som mere miljø- eller klimavenlige. Så er det vel også et rimeligt krav til den grønne status fra jer, når I vil være Danmarks førende klimavis?
Christian Jensen: (Er besvaret)
