Carlsberg skærer ind til benet i Sustainability-rapporten for 2018

Med sustainability-strategien Together Towards Zero, har Carlsberg fundet en let forståelig måde at kommunikere sine høje ambitioner på.

Det går igen i selskabets sustainability-rapport, der sidste år fik anerkendelse for at være skrevet i “et let og forståeligt sprog, så den også henvender sig til forbrugeren”.

Alligevel er det sproget, der er ændret mest ved i den kommende 2018-rapport, fortæller Carlsbergs Director of Sustainability, Simon Boas Hoffmeyer, som med sit team er ved at lægge sidste hånd på den.

– Selvom vi fik en pris for at skrive klart og forståeligt, er et fokus for 2018-rapporten at gøre den endnu mere tilgængelig og at skære ned på antallet af ord.

Vi fik den feedback, at vi med fordel kunne bruge færre ord

Mange virksomheder ser til jer for inspiration i forhold til sustainability-rapporten – hvem lader I jer inspirere af?

– Vi sætter os sammen med en gruppe af større danske virksomheder, som vi ikke deler navnene på, og diskuterer til- og fravalg i bæredygtighedsrapporteringen. Helt lavpraktisk fik vi den feedback fra gruppen på 2017-rapporten, at vi med fordel kunne bruge færre ord på at beskrive vores tiltag. Det har vi taget til os.

– Men inspirationen kommer også fra alt fra google søgninger til kollegaer, som sender tips til mig. Andre gange går vi struktureret til værks og leder specifikt efter nye måde at gøre noget bestemt på eller leder efter nye tendenser.

Hvis en forbruger forvilder sig ind og læser rapporten, så skal han eller hun også kunne forstå den

Alle historier i sustainability-rapporten skal allerede være fortalt

Anerkendelsen gik blandt andet på, at jeres rapport også henvender sig til forbrugeren. Men hvor mange forbrugere downloader reelt jeres rapport?

– Det har vi ikke tal på, men vi skulle gerne have fortalt alle historierne i rapporten gennem andre kanaler. Det er ikke via rapporten, at vi rammer forbrugerne med historien om Snap Pack (Carlsbergs nye emballage til 6-pack øl, red.). Men hvis en forbruger forvilder sig ind og læser den, så skal han eller hun også kunne forstå den. Vi oplever da også, at flere og flere interessenter har læst vores rapport og kontakter os for at lære mere. Eller de refererer til indholdet i rapporten.

PRØV SUSTAIN REPORT – MEDIET OM SUSTAINABILITY-STRATEGI – GRATIS I 14 DAGE – SKRIV DIG OP HER

I får også ros for jeres brug af Verdensmålene i rapporten. Har de været en hjælp i forhold til at formulere jeres strategi, eller er de bare en ny måde at kommunikere den på?

– Begge dele. Vi definerede en ny strategi i 2015, hvor Verdensmålene blev lanceret. Vi var derfor så heldige, at vi kunne tage dem med ind i vores strategiproces. Vi har blandt andet brugt dem til at diskutere klima, adgang til vand, cirkulær økonomi og andre emner som SDG’erne sætter fokus på med over 7.000 medarbejdere. De er løbende blevet trænet i forståelsen af SDG’erne og i at arbejde med dem.

SDG’erne har nok haft en større wow-effekt for nogle end for andre

– SDG’erne skaber et fælles sprog for de globale udfordringer, så man kan finde løsninger på dem. Men når man som os har arbejdet seriøst med bæredygtighed i årtier, er det ikke fordi SDG’erne kom, at vi pludselig opdagede, at klima var et emne, vi skulle forholde os til. De har nok haft en større wow-effekt for nogle end for andre.

Over 700 medarbejdere bidrager direkte til Carlsbergs sustainability-rapport

Hvor lang tid bruger I på sustainability-rapporten?

– Vores proces begynder i juli. Det første udkast uden data er klar til ledelsen før jul. Man hiver ikke en sustainability-rapport som vores ud af øret. Den består af en omfattende og global indsamling af data, case studies, storylines og aktiviteter.

Hvor mange ressourcer, bruger I på at lave rapporten?

– Det er næsten umuligt at gøre op, men over 700 medarbejdere bidrager direkte til dataindsamlingen og arbejdet med den. Rapporteringen involverer alle vores 86 bryggerier på tværs af 37 forskellige lande. Derudover er mine medarbejdere i det centrale Sustainability team optaget af rapportering fuld tid fra december til offentliggørelsen i februar.

Vi har implementeret et separat system for rapportering af ikke-finansielle data

Hvad er de største udfordringer ved at lave rapporten som global virksomhed?

– Vi har været nødt til at implementere et separat system for rapportering af ikke-finansielle data på tværs af vores selskaber. Den dybde og præcision vi forlanger af vores data kræver et ensartet system, som kan tilgås i alle lande uden kompliceret software-installation eller langvarig træning. De systemer der styrer vores supply chain-processer er ikke nødvendigvis harmoniseret, så man kan ikke bare benytte et eksisterende system fra den ene dag til den anden.

Hvordan tjekker I, at dataene er korrekte?

– Vi har besluttet, at det er personen med ekspertviden om et konkret emne, som rapporterer om det. Derfor har vi ikke en financial controller, som er ansvarlig for alle data. Når vores feedback loop starter, ville en financial controller alligevel bruge tid på at hive fat i eksperterne og for at få deres respons, hvis der er spørgsmål til tallene. Det ville skabe for meget bureaukrati, og vi ville ikke kunne rapportere så tæt på deadline, som vi gør. Men der altid en, som skal validere de tal, eksperten indtaster for et givent område. Derudover har vi en global validator, som holder øje med, om der er systematiske fejl, tastefejl eller tal der forekommer urealistiske.

– Al den data og information bruges lokalt til at lave case studies og kommunikation. Det betyder, at vi for eksempel kan fortælle historien om, at vi i Rusland har opstillet 9.000 recycling punkter, fordi indsamlingssystemet der er så mangelfuldt.

Værdien af selve rapporten fra et pr- og kommunikationsperspektiv er forsvindende lille

PRØV SUSTAIN REPORT – MEDIET OM SUSTAINABILITY-STRATEGI – GRATIS I 14 DAGE – SKRIV DIG OP HER

Sustainability-rapporten er ikke en omdømme-øvelse

Ser man bort fra lovkravene, hvad er så værdien af rapporten for jer?

– Værdien af selve rapporten fra et pr- og kommunikationsperspektiv er forsvindende lille. Den er en samling af de aktiviteter, vi har haft i løbet af året. Derudover er der nogle få tal vi ikke kender, før året er omme. Det gælder eksempelvis hvor mange bryggerier, der har stoppet brugen af kul. Dybest set er vores mål at alt indhold i rapporten er kendt, når vi 6. februar trykker på publiceringsknappen. Så selve rapporten er ikke en omdømme-øvelse for os.

Rapporten er vores interne pendant til Dronningens nytårstale – bare om bæredygtighed

– Men rapporgen bruges selvfølgelig lokalt. Måske læser en i miljødepartementet i Frankrig om de tiltag vores franske selskab Kronenbourg laver og finder dem interessante. Den fungerer også som vores interne pendant til Dronningens nytårstale – bare om bæredygtighed – og giver vores ledelse et overblik over, hvad vi gør godt og mindre godt.

– Når det er sagt, er en bæredygtighedsrapport jo også en del af at være en professionelt drevet virksomhed som vores, der er ISO14001-certificeret og afrapporterer i forhold til UN Global Compacts ti principper. Derudover afrapporterer vi i forhold til SDG’erne og naturligvis dansk lovgivning.

Hvis en kapitalfond havde aktiemajoriteten i Carlsberg, kunne det så lade sig gøre at have den stærke bærdygtighedsprofil, I har?

– Det er jo et hypotetisk spørgsmål, men det at vi er fondsejede betyder ikke, at vi er dekoblet fra markedet. Og du kan jo se af vores seneste kvartalsregnskab, at vi klarer os godt. Men vi synes da, at det er en fordel, at Carlsbergfondet har aktiemajoriteten i Carlsberg. Fra begyndelsen har Carlsbergs grundlæggere J.C. Jacobsen og Carl Jacobsen bidraget til CSR 1.0 i form af støtte til videnskab, kunst og kultur, som stadig støttes med 4-600 mio. kr. årligt. CSR 2.0 handler om strategisk bæredygtighed. Jeg er ikke i tvivl om, at J. C. Jacobsen ville have været en brændende miljøforkæmper, hvis han havde levet i dag.