En ny analyse viser hvilke Verdensmål landets største børsnoterede selskaber i C25-indekset bidrager til, ifølge dem selv. Virksomhederne har det tilfælles, at de udgør de mest handlede og værdifulde aktier på Københavns Fondsbørs, men der er stor variation i, hvor mange og hvilke Verdensmål de oplyser, at de har en effekt på og/eller direkte arbejder for at fremme.
Analysen, der er lavet af fintech startup’et MakeImpact, baserer sig på en gennemgang af selskabernes seneste oplysninger til UN Global Compact og for de af selskaberne, der ikke er medlem af UN Global Compact, er informationerne taget fra deres sustainability-rapportering.
Hele 21 ud af de i alt 24 virksomheder, der optræder i C25-indekset, rapporterer på Verdensmålene, selvom det ikke er en lovpligtig del af rapporteringen om virksomhedernes samfundsansvar. 79 procent af dem er medlem af UN Global Compact. Det er et FN-initiativ, som forpligter medlemsvirksomhederne til at overholde ti principper inden for blandt andet arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder.
Analysen viser også, hvor mange Verdensmål den enkelte virksomhed i C25-indekset oplyser, at de bidrager til. Grundet at nogle virksomheder sprænger skalaen, lander gennemsnittet på seks Verdensmål.
Ser man på en virksomhed som Novozymes viser analysen, at virksomheden selv oplyser til UN Global Compact, at den bidrager til 13 Verdensmål. Det gør Novozymes til topscorer, når det gælder antallet af Verdensmål. Novozymes efterfølges af Ørsted (12 Verdensmål), Sydbank (11), Jyske Bank (10) og Mærsk (10).
Færrest Verdensmål arbejder man med i Novo Nordisk (2), Chr. Hansen (3), Danske Bank (3), Tryg (4) og GN Store Nord (4). Tre virksomheder arbejder slet ikke med Verdensmålene. Det gælder Ambu, Genmab og Royal Unibrew.
Den store forskel kan forklares med, at Novozymes enzymer optræder i en bred vifte af produkter, mens Novo Nordisk mere snævert retter sig mod særligt diabetes.
I Novozymes bruges Verdensmålene, ifølge Head of Sustainability og Public Affairs, Claus Stig Pedersen, som en rettesnor for forretningsudviklingen:
– Vi kigger på, hvilke Verdensmål vores teknologi kan gøre størst forskel for, og hvad der er mest musik i i forhold til vores innovations-pipeline. Og så forsøger vi at accelerere forretningsgangene, så vi prioriterer de enzym-produkter, der passer bedst til målene, siger han.
For en virksomhed som Tryg, der er en del af C25-indekset, er argumentet for at udvælge to Verdensmål, der sættes konkrete KPI’er for, at man hellere vil have stor effekt på få mål end mindre effekt på mange mål.
Top 5 Verdensmål for den danske børs-superliga er:
Anstændige jobs og økonomisk vækst (8)
Ansvarligt forbrug og produktion (12)
Sundhed og trivsel (3)
Klimaindsats (13) og
Ligestilling mellem kønnene (5)
Særligt mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion går igen i andre undersøgelser af topprioriteterne i virksomhederne, mens mål 5 om ligestilling dog glimrede ved sit fravær i en undersøgelse Dansk Industri står bag.
Verdensmålet som ingen virksomheder i C25-indekset støtter, er Verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom. Det er i tråd med en gennemgang Sustain Report tidligere har lavet af eksisterende undersøgelser af, hvilke Verdensmål virksomhederne arbejder for.
I den forbindelse udtalte Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus BSS og formand for 2030-panelet, at mange virksomheder over for ham nævner, at de ikke mener, at de kan gøre noget for at afskaffe fattigdom. Det giver god mening, men hvis Verdensmålene skal tages alvorligt, er de alles ansvar, tilføjer han. Alligevel er netop fattigdom en svær nød at knække for virksomhederne.
– Jeg ved ikke, om jeg tør sige til virksomhederne, at I er nødt til at interessere jer for fattigdom. For så vil deres spørgsmål være, hvad skal vi gøre? Donere penge til FN? Hvor er de institutioner, der eksplicit tager sig af fattigdom? Måske skal man derfor sige, at når en virksomhed tager ansvar for at skabe anstændige job og biodiversitet, indirekte vil påvirke et mål om at afskaffe fattigdom eller stoppe sult.
– Nogle af de mål, der er meget fjerne for de fleste virksomheder, som fattigdom, må parlamenter, EU og FN, have fokus på. Det kan man ikke kræve, at den enkelte private virksomhed adresserer, lyder Steen Hildebrandts konklusion.
Analysen er lavet af MakeImpact, som står bag en app, der giver brugerne mulighed for, via deres egen bank, at investere i virksomheder ud fra, hvilke Verdensmål de støtter, baseret på den information som virksomhederne selv indrapporterer til UN Global Compact.
Hele analysen kan downloades på makeimpact.io/C25.
