Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Brintbranchen kan være klimaudspillets store vinder: Tror på grønt eksporteventyr

Power-to-X der omdanner grøn energi til flydende brændstoffer får et løft i klimaudspil.

Brint
Direktøren for Brintbranchen Tejs Laustsen Jensen.

Power-to-x samt CO2-fangst og -lagring sætter sig på halvdelen af de 16 mia. kr. regeringen lægger op til at investere i grøn omstilling frem til 2030 i første del af sit klimaudspil. Dermed er de endnu nye teknologier samt havvind, i kraft af de nye energiøer, blandt udspillets store vindere.

For lige så træt klimaministeren var af at høre journalisternes kritiske spørgsmål om manglen på CO2-afgifter i udspilllet, som blev præsenteret på et pressemøde i Finansministeriet, lige så begejstret virkede han for perspektiverne i power-to-x.

De er, kort fortalt, at lagre- og omdanne overskydende grøn energi fra eksempelvis vindmøller til brændstoffer som brint, metanol og ammoniak. Det kan potentielt bruges i alt fra fly til lastbiler til visse dele af industrien, som ikke kan elektrificeres direkte.

Udmeldingen bliver ikke overraskende taget vel imod af Tejs Laustsen Jensen, direktør for Brintbranchen.

Er du overrasket over, at power-to-x fylder så relativt meget i regeringens første klimaudspil?

– Jeg er meget positiv over for at regeringen har taget power-to-x til sig, men jeg er ikke specielt overrasket, for i min optik er det oplagt at satse på i den næste fase af den grønne omstilling, siger Tejs Laustsen Jensen og tilføjer:

– Det er også skridt vi bliver nødt til at tage i stor skala for at få det optimale udbytte af vedvarende energi, fordi det giver mulighed for at forædle den energi, vi får fra vindmøllernes produktion. Det får vi behov for, når der skal opføres mange flere vindmøller, som led i regeringens plan om nye havvindmølleparker.

Frem for enkeltstående havvindmølleparker lægger regeringen op til at opføre to nye “energiøer”, der vil levere mere end dobbelt så meget vindenergi, som er i drift på havene omkring Danmark i dag. På selve energiøerne, eller på land, skal etableres power-to-x-anlæg, som kan altså kan lagre eller omdanne denne grønne strøm til for eksempel brændstoffer.

Hvad er perspektiverne i den satsning regeringen lægger op til for den branche, du repræsenterer?

– De er store. Det er de under alle omstændigheder, for der sker også meget internationalt på det her område. Men når den basale infrastruktur er på plads med energiøerne, så skaber vi et dansk marked i verdensklasse, som får os i verdenseliten på det her felt og giver et godt grundlag for eksportsucces. Derudover har det selvfølgelig også en klimamæssig effekt og en stor effekt på beskæftigelsen, hvilket også er positivt.

Kan brint blive det nye vindeventyr for Danmark?

– Mange initiativer er jo blevet udråbt til at være det nye vindeventyr, så den sammenligning vil jeg helst undgå, men regeringens satsning på power-to-x ligger i smuk forlængelse af vindeventyret, og det giver et godt grundlag for et grønt industrieventyr for brint.

Når regeringen samlet set vil bruge otte mia. kr. på power-to-x, CO2-lagring og fangst – er det så et stort eller et lille beløb set med dine øjne?

– Tjah, hvor lang er en elastik? Det kommer jo blandt andet an på, hvad ambitionsniveauet er, og hvordan pengene bliver brugt. Havde 16 mia. kr. været bedre end otte? Ja, det er klart, men det er en massiv satsning, og når man ser på, hvad der historisk har været brugt, er det et helt klart løft.

Klimarådet mener, at der er for meget fokus på power to x og CO2-fangst hos klimapartnerskaberne – hvad mener du om det?

– Det er måske forskellen på en virkelighedsbaseret tilgang og en der er baseret på et regneark. Når der er så stort et fokus på power-to-x, er det jo fordi, det giver mulighed for at lave grøn omstilling på en måde, så et samfund som vores stadig kan hænge sammen.

Ville det ikke fremme investeringerne i for eksempel transportbranchens omlægning til de nye typer grønne brændstoffer, der er mulige med power-to-x, hvis der blev indført en stigende CO2-afgift, som klimarådet foreslår?

– Man skal selvfølgielig have skabt et marked for power-to-x, men om man reglerer sig til det, eller gør det via en CO2-afgift er ikke det væsentligste for mig. Men det er klart, at hvis power-to-x skal konkurrere med en pris 10-15 dollar per tønde olie, osm i øjeblikket, er der en økonomisk skævhed, som skal rettes. Det kan man gøre med CO2-afgift, men jeg er tilhænger af, at vi gør det på en måde, så vi understøtter industriens konkurrenceevne. At stirre sig blind på CO2-afgift som løsningen svarer jo slet ikke til den måde, vi har har udviklet vores energisektor på over de seneste 30-40 år.

Årligt er der fra 2024 afsat 400 mio. kr. til en pulje, der skal fange og lagre CO2, mens der er afsat henholdsvis 200 mio. kr. i 2024 og 310 mio. kr. i 2025 til at indlede et partnerskab med eksterne aktører om et “såkaldt storskala PtX-anlæg”, som det hedder i udspillet.

Derudover vil regeringen for at understøtte den videre teknologiudvikling fremme forskning, udvikling og demonstration af energilagring, -konvertering (PtX) og CO2 fangst og udnyttelse (Carbon Capture Utilisation and Storage – CCUS.) fremme forskning, udvikling og demonstration af energilagring,  konvertering (PtX) og CO2 fangst og udnyttelse (Carbon Capture Utilisation and Storage – CCUS.)

Om brintbranchen
Brintbranchen samler 31 medlemmer, som arbejder med brint, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger. Brintbranchens medlemmer omfatter både virksomheder, forskningsinstitutioner og netværksorganisationer.

Forsiden lige nu:

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse

Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.