Kineserne satser i disse år så massivt på at være førende inden for nye disruptive, digitale teknologier, som kunstig intelligens, big data og Internet of Things, at det kommer til at påvirke Danmark som vidensregion.
Det konkluderer ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, i en nyligt udgivet rapport på baggrund af et besøg hos de fremadstormede kinesere.
Sidste år satte den kinesiske regering det mål, at Kina skal være verdensførende inden for AI (kunstig intelligens, red.) i 2030.
I Danmark er der nærmest heller ingen grænser for, hvor store muligheder, regeringen ser i kunstig intelligens og lignende digitale teknologier. Derfor vil også den danske regering gøre Danmark til et af de førende lande på området allerede inden 2025.
Problemet med den danske digitaliseringsstrategi er imidlertid, at den ikke tegner en samlet vision for, hvor det danske samfund skal bevæge sig hen i en digital tidsalder.
Det mener tværgående chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen.
– Når man ser på regeringens plan, handler den om, at vi skal være først og størst. Jeg savner en konkretisering af, hvordan det danske samfund ser ud om fem år, siger hun.
Derfor skal vi finde ud af, hvilken vej, vi vil tage den teknologiske udvikling i Danmark. Og det gør vi bedst ved at vide, hvad vores globale ’point of difference’ er i Danmark – altså hvordan vi adskiller os fra især Kina og USA – på det digitale område.
Den danske model
I Danmark er vi især kendt for vores flexicurity-model – at vi har et fleksibelt arbejdsmarked med høj social sikkerhed – og et samfund, ”der i langt større udstrækning end andre samfund”, bygger på tillid, mener Lisbeth Knudsen.
– Digitaliseringen ændrer alle spilleregler for vores samfund, og jeg tror, at vi undervurder, hvor meget den digitale forandring vil ændre på de ting, vi er berømte for, påpeger hun.
Det er kendetegnende for Danmark, at vi tænker mennesker først, at vi får alle med, og at hver har en rolle at spille i samfundet, mener Knudsen. Derfor må en dansk model for et digitalt samfund også bygge på et humanistisk fundament. Det vil sige, at;
– Teknologier skal fungere for mennesket, vi skal have nogle data etiske standarder og vi skal have en AI-strategi, der ikke bare er et overordnet, statsligt regelsæt, men som gælder for de virksomheder, vi handler med som forbrugere, mener Lisbeth Knudsen.
Derudover skal vi sætte krav til bæredygtighed og sikkerhed, og ikke mindst skal vi forholde os til ’digitalt stress’, som ifølge Knudsen bliver en del af det sygdomsbillede, vi kommer til at se i fremtiden.
Det andet lag i Lisbeth Knudsens bud på en digital strategi er, at ”alle skal med”. Det indebærer blandt andet et nyt uddannelsessystem og livslang læring – noget, vi taler rigtig meget om, men stadig mangler at føre ud i praksis, mener hun. Og at vi bliver digitalt dannede og således forstår betydningen af, hvordan de digitale teknologier påvirker vores liv.
Hun er bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater.
Desuden har hun tidligere været ansvarshavende chefredaktør for Berlingske og nyhedsdirektør ved DR.
Oven på disse to lag i modellen kommer der henholdsvis et tredje og et fjerde lag, der handler om at de forandringer, digitaliseringen vil medføre, i såvel den offentlige som den private sektor.
Det hænger sammen med, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og al kommunikation med det offentlige foregår stort set på nettet i dag. I næste fase af den teknologiske udvikling, mener Lisbeth Knudsen, at teknologien griber stærkere ind i vores liv og hverdag.
Den nye danske model i en global og digitaliseret verden bør altså indeholde disse fire lag, ifølge chefredaktøren.
– Lige nu mangler vi evnen til at tænke tingene sammen i Danmark. Vi kunne komme et skridt videre, hvis vi sammentænker de her lag og gør det til en ny model for dansk digitalisering, konstaterer hun.
Fælles for Europa
Ifølge Lisbeth Knudsen er problemet dog ikke alene, at vi mangler at sammentænke lagene i den danske strategi – men generelt at vi som lille land ikke kan blive førende på et område, når vi er oppe imod kineserne. Derfor appellerer hun til en fælles strategi for Europa.
– Vi har mange kræfter og kompetencer i Europa, hvis vi tænker det sammen. Vi kan ikke konkurrere med Kina som enkelte lande eller stater, mener hun.
Danmark er langt fra det eneste land i Europa, der vil være blandt de førende på det digitale område. Både Finland, Norge og Sverige har formuleret en AI-strategi, der er har de samme verdensklasse-ambitioner som den danske.
– Jeg ved ikke, om landene kopierer hinandens strategi, men vi har i hvert fald den samme ambition, påpeger Lisbeth Knudsen.
Men når nu kineserne har besluttet sig for at ville være verdensførende inden for AI og andre disruptive, digitale teknologier – hvorfor så ikke bare bruge de systemer, kineserne med rivende hastighed er i gang med at udvikle?
– Jeg har ikke lyst til at kopiere det kinesiske system, fordi det indeholder ikke de etiske og demokratiske principper, som det danske samfund er bygget på, lød svaret fra Lisbeth Knudsen, som tilføjer;
– Der er meget i den kinesiske strategi, man kan blive imponeret af, men jeg foretrækker demokratiet. Derfor forsøger jeg at sige; vi må finde en model, hvor vi kan gøre det på vores måde med udgangspunkt i vores model og de værdier, vi har.
Ordene fra Lisbeth Knudsen faldt på ATV’s Teknologiske Topmøde, som fornylig blev afholdt i København. Omdrejningspunktet fra konferencen var netop, hvordan Danmark ruster sig til en verden, hvor Kina er et globalt udviklingscentrum for nye, højteknologiske produkter.
KINAS TECH-REVOLUTION KALDER PÅ NY DANSK GLOBALISERINGSSTRATEGI
Forsiden lige nu:
Frustreret fagperson kæmper for vidensbaserede politiske beslutninger
INTERVIEW. Med en ph.d. og 15-års erfaring med cirkulær økonomi har Marianne Bigum en solid ballast som folketingsmedlem. Men i politik er viden ikke altid den stærkeste valuta, fortæller SF’eren, der blev valgt i 2022.
Det er som, hvis nogen fortalte dig, at nøglen til at blive sundere er mindre motion
Med store dele af verden på vej til valg i 2024, er debatten om skat blusset op påny. Paul Monaghan fra Fair Tax Foundation advarer mod genoplivningen af den såkaldte Lafferkurve, som Arthur Laffer, økonomisk rådgiver for både Reagan og Trump, er ophavsmand til.
Ny rektor vil gøre CBS til ansvarsfuld problemknuser
NYT JOB. Fra juni kan økonom og Klimarådets formand Peter Møllgaard føje rektor på CBS til rækken af titler.
Seneste artikler:
Værktøjsproducent hyrer tidligere folketingsmedlem som bæredygtighedschef
Katarina Ammitzbøll bliver bæredygtighedschef hos virksomheden Hilti, som leverer værktøj til byggesektoren.
– Bæredygtighed foregår på mange teknologiske niveauer
PODCAST: Arkitektur- og byggebranchen arbejder i stadig højere grad med at kombinere bæredygtighed og kunstig intelligens. Det er dog vigtigt at huske på, at der er mange måder, hvorpå branchen kan tilgå bæredygtighed.
Kunstig intelligens gavner både kloden og Mærsks forretning
PODCAST: Mærsk satser på både forretningsmæssig effektivisering og miljømæssig bæredygtighed gennem kunstig intelligens som digitale tvillinger på havnene og Internet of Things til ruteplanlægning.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
