Ny baseline-rapport for Verdensmål mangler data

Hvordan går det med at opfylde verdensmålene i Danmark, og hvordan skal vi måle på dem, så vi kan handle på dem?

Det skal projektet ”Baseline for Verdensmålene” give et svar på. Men svarene kræver data, og de er relativt mangelfulde, fremgår det af første rapport i rækken. Den omhandler Verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Kun to ud af de syv delmåls indikatorer, der indgår i Verdensmål nr. 11, har fuldgyldigt datamateriale.

For de øvrige fem delmåls indikatorer gælder det enten, at Danmarks Statistik mangler data, at FN ikke har defineret indikatorerne for det pågældende delmål eller i et tilfælde, at baselinens egen supplerende indikator mangler data.

Mangel på Verdensmåls-data overrasker

Manglen på data kom bag på Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet, der tog initiativ til baselinen.

– Det er nok ingen overraskelse for Danmarks Statistik, men for os der arbejder med det, er det en overraskelse, at der er meget vi ikke ved. Men på trods af manglerne i vores data, er vi jo langt foran andre dele af verden, siger Steen Hildebrandt.

Mogens Lykketoft (S), der er med i folketingets 2030-netværk erkender også, at den manglende data er en udfordring.

– Ja, selvfølgelig er det et problem. Men det er også meget ambitiøse krav fra FN, for Verdensmålene går jo ud på at kunne sammenligne landene over tid og på samme parametre, så man måler dem rigtigt. Det er en meget stor øvelse. Jeg kan ikke svare på, hvor godt det går i alle de andre lande, men i Danmark og i de nordiske lande, er vi jo langt fremme, siger Mogens Lykketoft og tilføjer:

– Og selvom vi ikke har alle data endnu, er det sig selv et stort fremskridt, at vi har baseline-rapporterne. Der er en tilbøjelighed til at mene, at vi i Danmark er gode på alle områder i forhold til Verdensmålene, men når vi måler på det, har vi meget vi skal indhente. 

Så selvom ikke al data er tilgængelig i den nuværende baseline-rapport, er det et vigtigt skridt, at den ligger der, for så ved vi, hvad vi ikke ved?

– Ja, netop. Så har vi et overblik over, hvilke data vi har brug for. Det arbejder Danmarks Statistisk energisk på at skaffe. 

Data er bedre for de øvrige Verdensmål

Hos Danmarks Statistik forventer afdelingsdirektør Niels Ploug dog ikke, at manglen på data vil være lige så udtalt, når det gælder baseline-rapporterne for de øvrige Verdensmål.

– Det kommer selvfølgelig an på, hvilke delmål og indikatorer man ender ud med at beslutte sig for i de øvrige baseline-rapporter. Men uden helt at vide, hvordan det lander, vil jeg mene, at vi på mange af dem har gode bud på data, siger Niels Ploug og påpeger, at der er nogle særlige udfordringer ved første baseline-rapport om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Det gælder især data over adgangsforhold i byer for folk med forskellige former for fysiske handicap samt afdækningen af folks adgang til offentlig transport og grønne områder.

– Til de sidste to kan vi bruge satellit-datakilder. Men den store udfordring er at afdække handicapvenligheden i byerne. Dels fordi vi grundlæggende ikke har så meget data om det, dels fordi handicapbegrebet ikke er så veldefineret, siger Niels Ploug.

Hvad er din fornemmelse i forhold til hvor meget ny data, der skal indhentes på de resterende Verdensmål – FN lægger jo op til en stor detaljeringsgrad i målingerne af dem?

– Så længe det omhandler køn, alder, uddannelse og indkomst, er vi godt kørende i en dansk sammenhæng. Det er rigtigt, at FN forlanger stor detaljeringsgrad, men min umiddelbare forventning er, at vi har en lang række data til at kunne lave fornuftige indikatorer, når vi taler om Verdensmål i forhold til fattigdom, uddannelse, sundhed og arbejdsforhold.

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der undervejs er områder, hvor vi har brug for at lave en stor spørgeskemaundersøgelse

– Men jeg vil ikke blive overrasket, hvis der undervejs er områder, hvor vi har brug for at lave en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spørger 100-200.000 danskere. Er det tilfældet, er det jo ikke gratis. At bruge vores eksisterende registre er heller ikke gratis, for de skal altid programmeres, men vi har ingen store udgifter til at finde selve data. Der hvor vi ikke har data, der vil det koste, siger Niels Ploug.   

Opfølgning på rapports anbefalinger kræver politisk vilje

I den aktuelle baseline-rapport om Verdensmål nr. 11, lyder en af konklusionerne, at der stadig er for lidt bæredygtigt byggeri i Danmark. 

Steen Hildebrandt, hvordan bliver der fulgt op på de anbefalinger I kommer med?  

–  Det er jo det gode spørgsmål. Det er der ingen der kan sikre. Det vi kan gøre er, at offentliggøre baselinen og at fortælle om den, men det er andre som har myndigheden. Så hovedaktørerne i at få det her gennemført er folketinget og byrådene på den ene side og virksomhederne og brancheorganisationerne på den anden side. Da vi offentliggjorde rapporten for halvanden uge siden, overbragte vi den af samme grund til politikerne i 2030-netværket, for det er dem, der skal bære det videre, siger Steen Hildebrand.

2030-panelet som Steen Hildebrandt er formand for udspringer nemlig af 2030-netværket, der er Folketingets tværpolitiske netværk.

Kommuner, regioner og staten har en enorm indflydelse på Verdensmålene

Hvad kan virksomhederne og brancheorganisationerne gøre i forhold til den første baseline-rapport set med jeres øjne?

– Virksomheder har mange muligheder for at blande sig ved at lave fornuftige tilbud og komme med kreative forslag til, hvordan man kan arbejde med bæredygtigt byggeri. Særligt byggebranchen har forretningsmæssige interesser i at dreje byggeriet i en mere bæredygtig retning. På længere sigt vil det jo være de virksomheder som forstår at placere sig rigtigt i forhold til bæredygtighed, som vil overleve og tjene penge.

Efterspørgslen på bæredygtigt byggeri – og andre bæredygtige løsninger – skal dog på være på plads for at det for alvor rykker. Og her spiller offentlige indkøb en stor rolle, understreger Steen Hildebrandt.

– Kommuner, regioner og staten har en enorm indflydelse på Verdensmålene via offentlige indkøb og udbud. Det offentlige køber jo ind for milliarder af kroner. I sidste ende er det køberen, som bestemmer hvad der for eksempel skal bygges. Men også i Folketinget har de selvfølgelig meget at skulle have sagt i kraft af muligheden for at lovgive.

“Den nuværende regering har lænet sig tilbage”

Spørger man Mogens Lykketoft, hvad der skal til for, at der kommer handling bag anbefalingerne i den første baseline-rapport er han også af den opfattelse, at det offentlige spiller en stor rolle.

–  Forudsætningen for at det går hurtigt nok fremad er en række politiske beslutninger. Det offentlige er en kæmpe indkøber og investor i byggerier, så hvis det offentlige fremmer bæredygtige metoder, fremmer det også de virksomheder, som konkurrerer på det. Men det er også et spørgsmål om at stille krav om standarder, som skal respekteres i byggeriet. Da jeg talte på Byggeriets Årsdag sidste år, var der et klart ønske om, at staten stillede højere krav, når det for eksempel angik energisparekrav til byggeriet, siger Mogens Lykketoft.

Og den dagsorden har den nuværende regering ikke været god nok til at fremme, mener han.

– Den nuværende regering har i for høj grad lænet sig tilbage og støttet sig til sig godt i internationale målinger. Men sagen er, at vi bruger så mange ressourcer, også fossile brændstoffer, at vores fodaftryk jo stadig er meget større end en person i et udviklingsland. Så vores omstilling skal tilsvarende være meget omfattende.

Dansk Byggeri: Baseline er vigtig

At den offentliges rolle i at sikre den grønne omstilling er afgørende, er Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, enig i.

– Det er godt, at der bliver lavet en baseline for, hvordan det går med at reducere CO2 og at få fjernet farligt affald med mere.  Men hvordan udvikler vi bæredygtighed, så det bliver en integreret del af den måde, vi driver forretning på i byggeriet? Det handler jo om udbud og efterspørgsel. For at hjælpe begge dele på vej, skal der også være noget regulering.

Michael H. Nielsen understreger dog, at byggeri-branchen er i fuld gang med at være proaktiv i forhold til Verdensmålene.

– Aktuelt sidder vi i Dansk Byggeri og forholder os til, hvilke af de 17 Verdensmål, vi kan bidrage til. Som en del af det arbejde, finder vi case-virksomheder, som kan vise vejen for andre. Vi har også lavet et forslag om at udvide bygningsreglementet med en frivillig bæredygtighedsklasse. Det forslag venter vi utålmodigt men venligt på, at Transport-, Bygnings- og Boligministeren tager stilling til, siger Michael H. Nielsen, som også nævner Dansk Byggeris samarbejde med interesseorganisationen Synergi, med medlemmer som Danfoss og Rockwool. Det samarbejde går ud på at fremme energieffektiviseringer i byggeriet.

Vi burde have været i gang med det her arbejde i 2016

2030-panel søger støtte til at udgive alle 17 baseline-rapporter i starten af 2020

2030 er kun 11 år ude i fremtiden, og vi har kendt til Verdensmålene siden 2015, så er det ikke lidt sent at vi som land kommer i gang med at måle, hvordan vi klarer os, kan man spørge. Jo, mener Steen Hildebrandt.

– Vi burde have været i gang med det her arbejde i 2016. Det er sendrægtighed, siger Steen Hildebrandt, som arbejder på at få finansiering til at speede arbejdet med baseline-rapporterne op.

Målet er nemlig, ifølge rapporten, at have baselines for alle 17 Verdensmål i løbet af 2019 med det formål, at “en nytiltrådt regering vil kunne basere en ny handlingsplan for verdensmålene på de nye nationale indikatorer”.

Er det realistisk at nå det mål?

– Ja, det er det. Det vi sigter til er, at vi håber, at en række fonde vil gå sammen og finansiere det. Det er vi i gang med at søge om, så jeg regner med, at vi i starten af 2020 kan være på plads med baselines for fleste af Verdensmålene, siger Steen Hildebrandt.