En grøn skattereform kommer til et inkludere en CO2-afgift, ifølge den nye klimaaftale, som kun mangler opbakning fra Nye Borgerlige.
“Der er enighed om, at CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri den ambitiøse 70 pct.-målsætning,” lyder det i aftaleteksten.
Men som erhvervslivet med særligt DI og Dansk Erhverv i front har plæderet for, bliver det “under hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft”.
CO2-afgiften må heller ikke føre til CO2-lækage eller “samlet tab af arbejdspladser til udlandet”, som følge af at det bliver dyrere at drive virksomhed i Danmark ligesom den også skal tage hensyn til sunde offentlige finanser og beskæftigelse samt et stærkt velfærdssamfund. Hverken borgere eller virksomheder skal betale mere i skat som følge af reformen, fremgår det af aftaleteksten.
Dermed skal en CO2-afgift hverken gøre ondt på staten, forbrugerne eller virksomhederne og må derfor involvere en ommøblering af de eksisterende skatter og afgifter.
For prisen på at udlede CO2 skal kunne mærkes, for partierne bag aftalen har som ambition, at “den generelle prissætning på klimagasudledninger” bliver “en af hovedmotorerne for at nedbringe CO2e udledningen i alle dele af det danske samfund”.
LÆS OGSÅ: Succes-iværksætter advarer mod CO2-afgifter: vil pålægge forbrugerne at betale for miljøskader
Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ellers i skarpe vendinger afvist en CO2-afgift, men et flertal udenom regeringen, senest med en ny alliance mellem De Radikale og Venstre, har krævet CO2-afgifter.
Både hos Dansk Industri og Dansk Erhverv er meldingen da også, at man ikke er imod afgifter, heller ikke på CO2, så længe de bliver indført “intelligent og med respekt for EU’s kvotesystem”.
Politisk direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard opfordrer dog til, at politikerne ikke stirrer sig blinde på CO2-instrumentet.
– Klimaudfordringen løses ikke med brug af blot ét værktøj fra den politiske værktøjskasse. Alene på afgiftsfronten er der mange andre værktøjer, som kan spille en konstruktiv rolle: Beskatning af biler, el og virksomhedernes overskudsvarme for blot at nævne nogle få relevante områder, siger han i en pressemeddelelse.
Af aftaleteksten står det klart, at den model politikerne indfører ikke bliver en 1 til 1 model af Klimarådets forslag om en stigende CO2-afgift til 1500 kr. per ton CO2 i 2030 med fradragsmuligheder for at afbøde udgifterne, som satte fut i hele debatten.
Partierne anerkender nemlig “det betydelige udviklingsarbejde forbundet med en effektiv CO2e-afgift og understreger behovet for at inddrage relevante aktører,” lyder det i aftaleteksten.
Regeringens oplæg skal både indeholde modeller for grundlæggende justeringer af energiafgiftsbeskatningen, der indebærer en ensartet CO2e-afgift, som udgangspunkt med regulering af alle branchers og sektorers klimagasudledninger (CO2e), og ændringer i det nuværende energi- og CO2e–afgiftssystem, der på det kortere sigte trækker i retning af en mere ensartet CO2e-beskatning, lyder det endvidere i teksten.
Forhandlingerne om den grønne skattereform begynder til efteråret. I alt medfører aftalen sammen med klimaaftalen for affald CO2e-reduktioner på 3,4 mio. tons i 2030 ud af de i alt 20 tons, der er påkrævet for at nå 70 pct.-målsætningen.
Med aftalen prioriteres 22,5 mia. kr. frem mod år 2030.
Klimaaftale for energi og industri 2020 indeholder derudover følgende hovedelementer:
Energiøer og mere vedvarende energi
I alt skaber aftalen 6 GW havvind eller mere end tre gange så meget som Danmarks nuværende mængde havvind.
Det sker med etableringen af to energiøer inden 2030 på i alt 5 GW – en ved Bornholm på 2 GW og en i Nordsøen på 3 GW. Derudover fremrykkes etableringen af park 2 fra energiaftale 18 på ca. 1 GW ved Hesselø. Dvs.
Energiøerne skal ud over at producere grøn strøm også tilkoble teknologier, som kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer (såkaldt ”Power-to-X”).
En overgang til en markedsdrevet udbygning af solceller og landvind skal blandt andet ske med fortsættelsen af de teknologineutrale udbud i 2020 og 2021.
Den stigende elektrificering lægger pres på elsystemet i Danmark, så Energinet og elnetvirksomhederne skal derfor “underlægges rammevilkår, som stemmer overens med stigende elektrificering”. Regeringen præsenterer en elektrificeringsstrategi primo 2021.
Investeringer i fremtidens grønne teknologier – fangst af CO2 og Power-to-X
800 mio. kr. indfases årligt fra 2024 til en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO2. Puljen medfører reduktioner på 0,9 mio. ton. CO2/år i 2030 og skal understøtte løsninger der kan indfange CO2 fra eksempel fra industrien for så at bruge den.
Samtidig etableres en statslige pulje, som skal støtte etableringen af Power-to-X anlæg i storskala på i alt 100 MW. Det er mere end fem gange så meget kapacitet som det største anlæg, der findes i verden i dag. Nederlandene besluttet at investere ca. 1 mia. kr. i projektet.
Grøn omstilling af industrien
Industrien skal ifølge afatalen omstilles gennem energieffektiviseringer, elektrificeringer og mere biogas.
Der afsættes 2,5 mia. kr. i 2020-30 i form af en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien.
Samtidig afsættes der 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.
Effektiv brug af energien og renoveringer
Aftalen vil sikre et løft af energieffektiviseringsindsatsen i industrien og bygninger. Det sker bl.a. gennem et samlet løft af puljerne til elektrificering og energieffektivisering i industrien.
Samtidig stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen.
Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger og suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 mia. kr. i 2021, hvilket giver kommunerne og regionerne mulighed for at foretage ekstraordinære investeringer i blandt andet energirenoveringer.
Grøn varme
Olien og gassen i opvarmningen skal erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper. Aftalen indeholder derfor en lempelse af afgifterne på grøn strøm til opvarmning, samt forhøjede afgifter på sort varme.
Afgifterne på overskudsvarme lempes markant. Afgiften bortfalder helt for både elbaseret overskudsvarme, fx overskudsvarme fra datacentre og supermarkeder, og når overskudsvarmen er certificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektivisering hos overskudsvarmeleverandøren.
Det er aftalt, at give støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt fjerne forbrugerbindingerne til naturgas. Derudover gøres det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve forældet krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme.
Samtidig indføres der lovkrav om bæredygtighed ved brug af træbiomasse. Konkret afsættes 2,3 mia. kr. til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Varmepakken mindsker drivhusgasudledningerne med 0,7 mio. tons CO2e i 2030.
Grøn transport
De resterende midler fra puljen til grøn transport fremrykkes og udmøntes til 2020 og 2021, ligesom der tilføres yderligere 50 mio. kr. til den grønne omstillingen af transporten.
Midlerne målrettes bl.a. ladestandere, men også tung transport og færger.
Initiativet følger dermed op på aftale om udmøntning af pulje til grøn transport i 2020 fra april 2020. Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transport.
