I tirsdags blev Teknologisk Topmøde afholdt.
200 mennesker fra det danske tech-øko system mødte op for at diskutere den teknologiske udvikling, og hvordan Danmark kan bidrage til at nå FN’s 17 verdensmål i et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtighedsperspektiv.
I forbindelse med mødet præsenterede ATV, Akademiet for Tekniske Videnskaber, en ny rapport: Mulighedernes Indien.
Rapporten skal ses i lyset af, at ”Indien er en brændende platform”, der er i en rivende udvikling i forhold til økonomisk vækst, urbanisering, omstilling af samfundet og befolkningstal. Indien står eksempelvis til at blive verdens tredjestørste økonomi, mens det om få år er verdens folkerigste nation.
Indien er altså ikke til at overse, hvilket ligeledes gælder potentialet for bæredygtighedsarbejde i landet.
Stort potentiale
”Århundreder skabte Indien, nu skaber Indien dette århundrede.”
Sådan skriver Freddy Svane, Danmarks ambassadør i Indien, i forordet i den nye rapport. Samtidig understreger han, at Indien,”fremstår som omdrejningspunktet for verdens nok største bæredygtighedsprojekt.”
Den indiske regerings planer passer 1:1 til de ydelser, Danmark kan levere. Døren er nu åbnet igen, og de store indiske udfordringer kan løses af dansk teknologi
Ovenstående giver incitament og skaber muligheder for både den danske regering men især også det danske erhvervsliv til at arbejde med bæredygtighed i Indien.
– Muligheden er der, for virksomheder, universiteter og investorer, til at positionere os i forhold til et af verdens største markeder. Vi kan få adgang til flere ressourcer, nye markeder og et større internationalt udsyn ved at indgå et tættere samarbejde med Indien. Ved at gribe muligheden nu vil vi kunne understøtte og videreudvikle Danmarks position som en af verdens førende Science & Engineering-regioner, siger Mads Søndergaard, executive vice president for Niras, i rapporten.
Hvorfor mulighederne ophober sig i Indien, er der flere gode grunde til, i følge rapporten.
Blandt andet nævnes der, at timingen for intensivering af et dansk-indisk samarbejde er perfekt, at Indien står til at overhale Kina som verdens hurtigst voksende økonomi, og at der pt. er øget sektorarbejde inden for vedvarende energi.
– Den indiske regerings planer passer 1:1 til de ydelser, Danmark kan levere. Døren er nu åbnet igen, og de store indiske udfordringer kan løses af dansk teknologi, udtaler Jukka Pertola, præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, i rapporten, mens hun yderligere uddyber:
–Indien anerkender sine udfordringer, men har svært ved at eksekvere planerne, der skal løse problemerne. Her vil danske rådgivende ingeniører kunne hjælpe. Der er muligheder nu, og vi bør hurtigt sætte gang i workshops og skabe forbindelser mellem universiteterne og forskningsklynger.
Rapporten konkluderer dermed, at et gensidigt udbytterigt samarbejde om bæredygtige løsninger ligger lige foran os, og at der i den forbindelse er syv læringer – eller grunde – at forholde sig til, hvis potentialet skal indfries.
Rapport: Syv læringer
Det syv læringer skal ses i relation til Indiens enorme størrelse og tilsvarende befolkningsantal, og her bliver det påpeget, at ”et fuldskalaprojekt i Danmark svarer således til et demonstrationsprojekt i Indien.”
–Indien må ikke følge samme vej til udvikling, som vi gjorde i Europa
Det understreger, at der er behov for at tilpasse danske løsninger i forhold til kultur og ikke mindst størrelse, og de syv læringer skal være med til at beskrive, hvad Danmark og erhvervslivet skal forholde sig til, men også, hvorfor vi skal arbejde med bæredygtighed i Indien.
1. Brændende platform for FN’ verdensmål
At Indien udvikler sig i den rigtige retning, har betydning for resten af verden. Det handler derfor ikke, om Danmark skal være med til at hjælpe med den grønne omstilling men hvordan.
Ifølge rapporten er dette den vigtigste læring, for som den skriver: ”Hvis verden ikke lykkes med verdensmålene, så lykkes verden ikke.”
Hertil påpeger Henrik Bindslev, dekan på Syddansk Universitet:
–Indien må ikke følge samme vej til udvikling, som vi gjorde i Europa. Dels fordi drivhusgasbudgettet ikke levner rum til det uden en katastrofe for alle, men også fordi Indien har vores moderne, industrielt baserede forurening og affaldsproblemer helt inde på livet.
2. Kæmpe marked for bæredygtige løsninger
Modi har iværksæt en ”Smart City 2.0”-plan, der har til formål at udvikle bæredygtige bymiljøer.
Planen, der omfatter 4.000 indiske byer, forventes at øge efterspørgslen på grønne løsninger i så høj grad, at World Economic Forum omtaler Indien som ”rollemodel for bæredygtig vækst.”
Samtidig vokser økonomien i middelklassen, mens flere og flere indere migrerer fra land til by.
3. Viden og teknologi er er Indiens fremtid
Den indiske regering satser stort på videnskab som katalysator for udvikling, vækst og bæredygtighed.
Resultatet er en mere synlig prioritering af forskning og teknologi, som især kommer i spil via Indiens ambitiøse rumprogram.
4. Enorm sult på uddannelse og kompetencer
Indien har satset målrettet på, at uddannelser skal være med til at drive landets bæredygtige udvikling, hvilket har ført til, at Indien i dag bevæger sig hen i mod at være en global hub for talent.
Derudover har Indien i dag verdens tredjestørste videregående uddannelsessystem efter USA og Kina.
5. Rugekasse for unicorns
“Indien er blevet en rugekasse for såkaldte ”Unicorns” – tech-startups med en værdiansættelse på over 1 mia. dollar,” skriver Rapporten.
Sidste år fik 10 nye indiske startups status som unicorns, hvilket gør, at Indien nu er oppe på en fjerdeplads globalt efter USA, Kina og Storbritannien.
De indiske iværksættere er desuden i høj grad drevet af at bidrage til Indiens bæredygtige udvikling.
6. Demokrati på godt og ondt
I Indien, verdens største Demokrati, er NGO’er inden for eksempelvis miljø og klima magtfulde, mens der samtidig er dyb tradition for konsensuspolitik.
Ifølge rapporten betyder det, at beslutninger tager lang tid, og at implementeringskraften er udfordret, men at der til gengæld er bred opbakning bag beslutninger og et stabilt miljø omkring samarbejde.
7. Enorme muligheder for Danmark
Danske løsninger og kompetencer står godt til Indiens store udfordringer, mens timingen for et dansk-indisk samarbejde er god grundet Indiens vækstpolitik.
“Denmark has the skills, India has the scale,” er dogmet, skriver rapporten.
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
