Debatindlæg af Gitte Haar, indehaver af Center for Cirkulær Økonomi og forfatter til Hvidbogen ’Emballage i en cirkulær økonomi’ og bogserien ’Grøn omstilling i virksomheder’.
EU’s krav om genbrug og genanvendelse af emballage vil få betydning på tværs af sektorer og kommer til at række langt udover emballageproducenterne. Vi kommer til at se nye forretningsmodeller, og sideløbende med en cirkulær tilgang vil der være langt flere lokale løsninger, hvor vi i stigende grad bliver uafhængige af jomfruelige råvarer og uafhængige af de lange globale værdikæder, som både er klima- og resursebelastende og som med forsyningskrisen har vist sig at være en trussel mod økonomien.
Den cirkulære økonomi er grundstenen i en helt ny økonomisk tænkning.
Gitte Haar, indehaver af Center for Cirkulær Økonomi
Emballage i en cirkulær økonomi betyder nye, rentable forretningsmodeller for virksomhederne, fordi der skal skabes nye materialebanker til genanvendelse af emballagematerialerne. Det skal være delvist finansieret af den nye miljøafgift, men det vil i høj grad opstå, fordi mange virksomheder fra forskellige brancher har brug for nye genanvendte resurser.
De nye forretningsmuligheder opstår på langs og på tværs af værdikæderne. Det kan være genvindingsvirksomheder, emballageproducenter, og produktproducenter. Genanvendte materialer bliver den vigtigste råvare i alle produktkategorier, for eksempel vil genanvendelse af plastik fra emballage også skabe mulighed for, at andre produkter kan blive fremstillet af genanvendt plast.
Ustabile værdikæder skubber til genanvendelse
Den grønne omstilling skaber nye grønne forretningsmodeller i virksomhederne, og det vil være et af de eneste steder, vi vil se vækst i samfundet fremover. Udover genanvendelse af materialerne, så vil vi forhåbentlig også se nye forretningsmodeller, som skal fremme genbrug af emballage. Vi skal have mælkekasser, æblekasser og alskens former for beholdere og containere, som kan genbruges igen og igen, inden de er så udslidte, at materialerne skal genanvendes.
EU’s regler for omstilling til en cirkulær økonomi omfatter krav om genanvendelsesprocenter for alle materialetyper og udvidet producentansvar på alle produktkategorier, som vi nu ser det for emballage. Det betyder, at producenterne (fremstilleren) får ansvaret for, at også emballage indgår i en cirkulær økonomi og kan genbruges, genanvendes og er fremstillet af genanvendelige materialer.
Læs også: Byggeriets bæredygtighed er rykket fra marketing til direktionsgangen
Det udvidede producentansvar kommer til at gælde alle produktkategorier, og nu også for byggevarer og elektronik. Hele formålet med en cirkulær økonomi er, at vi helt stopper med at fremstille emballage af jomfruelige materialer, og at vi derfor bliver helt uafhængige af jomfruelige råstoffer, hvor de fleste slet ikke findes i Europa længere. Derfor vil vi se mange nye forretningsmodeller, som skal sikre at materialerne forbliver i lukkede materialekredsløb og lokalt forbliver til rådighed for fremtidens producenter.
De lange og ustabile globale værdikæder med stigende priser betyder, at flere og flere virksomheder i stigende grad vil efterspørge de genanvendte materialer på tværs af produkttyper. Dette understøttes af en masse ny EU-lovgivning, der skal sikre en ren og cirkulær økonomi drevet af industrien.
Vækst skal afkobles fra resurser
Når plastemballagen, dåserne eller fibrene i papir og karton genanvendes, vil det fremme innovation og et grundlag for, at også byggevarer, elektronik og mange andre produkter kan fremstilles af genanvendte materialer. På den måde bliver de genanvendte materialer den vigtigste råvareforsyning i fremtiden.
Den cirkulære økonomi mobiliserer den værdi, som vi i dag smider ud og brænder som affald, og på den måde vil den cirkulære økonomi være med til at afbøde den ustabile forsyning af råvarer og stigende råvarepriser, som virksomhederne oplever i øjeblikket.
Den cirkulære økonomi er grundstenen i en helt ny økonomisk tænkning, som er vigtig for at stabilisere den europæiske økonomi og velstand. Derfor skal virksomhederne til at orientere sig efter EU’s handlingsplan om mobilisering af en ren og cirkulær økonomi, som betyder helt nye markedsvilkår og nye cirkulære forretningsmodeller, hvor virksomhederne ifølge lovgivningen skal tage ansvaret for produkterne i hele deres livscyklus.
For at dette skal lykkes, og for at forbrugerne vil tro på, at de cirkulære produkter er mere skånsomme, skal der skabes sporbarhed og gennemsigtighed af materialerne i vores produkter i hele værdikæden. Det betyder nye ecodesign-kriterier, ny mærkning af produkterne og en masse nye ikke-finansielle data, både på produktniveau og virksomhedsniveau.
Helt afgørende er det, at vi her i Europa får afkoblet væksten fra resurseforbruget, altså bliver uafhængige af jomfruelige resurser for at modstå ustabil forsyning, stigende priser og inflation, og en omstilling til et ægte bæredygtigt forbrug med den mest skånsomme påvirkning af vores vilde natur.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.