debat

Moralske rebeller er en mangelvare på danske arbejdspladser

Konsulenthuset First Chair Group tager i en ny analyse pulsen på danskernes oplevelse af etik og moral på arbejdspladsen.

Af - 30. november 2020
Jens F. Kofoed

Indlægget er skrevet af adm. direktør og senior partner i First Chair Group, Jens F. Kofoed. Han har de seneste 30 år rådgivet ledere i kommunikation og etik. Er bestyrelsesformand i alle FCG-virksomheder i ”tier one”. 

Ny analyse tegner et spændende billede af et dynamisk moralsk landskab, der på den ene side er udfordret af angsten for at sige fra samtidig med, at høj etik og psykologisk tryghed i højere grad bliver en del af lønpakken.

I en tid, hvor den ene dårlige sag efter den anden vælter ud af skabene, har konsulenthuset First Chair Group netop offentliggjort en ny analyse, der tager pulsen på danskernes oplevelse af etik og moral på arbejdspladsen.

Kun 21,6% af de adspurgte danskere føler sig i høj grad trygge ved at italesætte etiske eller moralske dilemmaer

Analysen peger på, at virksomheder ikke længere har råd til at være nonchalant over for etiske dilemmaer, der måske nok kan være acceptable i dag, men udgør en omsætningstrussel i morgen. Det kræver skærpet opmærksomhed og handling overfor etiske forhold både inde fra organisationen og oven fra ledelsen.

For få moralske rebeller
De såkaldte moralske rebeller er en mangelvare på danske arbejdspladser. Dem, der aktivt siger fra og nægter at deltage i uetisk og kritisable adfærd. Kun 21,6% af de adspurgte danskere føler sig i høj grad trygge ved at italesætte etiske eller moralske dilemmaer, som de får øje på, til ledelsen, mens de øvrige godt 80 % tøver med eller direkte undlader at gå til ledelsen, hvis de oplever kritisable forhold på arbejdspladsen.

At godt hver anden dansker i undersøgelsen (45%) oplever, at deres arbejdsplads nogle gange driver forretning på en måde, hvor de føler sig nødsaget til at gå på kompromis med egne værdier, indikerer, at ytringsklimaet på danske virksomheder ikke alle steder er optimalt i forhold til at fange de mange etiske dilemmaer.

Forskning fra USA viser, at både kolleger og ledere ikke altid reagerer positivt, når uetisk adfærd italesættes, men i stedet instinktivt beskytter sig selv ved at pege fingre ad og rette beskyldninger mod den person, der rent faktisk tør italesætte problemet. Det har vi set flere eksempler på i efterårets #metoo-sager.

Moraløkonomi er det nye sort
Behovet for moralske rebeller er essentielt i moderne virksomheder, der ifølge First Chair Groups analyse skal til at operere i en ny økonomi, hvor moral ikke er noget, vi har, når vi har råd til det, men noget vi ikke har råd til at mangle.

Den nye såkaldte moraløkonomi handler om at være åben og ærlig

Mange organisationer har allerede oplevet at brænde fingrene i deres purposearbejde og blive stemplet som f.eks. green washers, fordi intentioner og reel handling ikke går hånd i hånd. Den nye såkaldte moraløkonomi handler om at være åben og ærlig omkring ambitionen om at blive en organisation med en dyb og gennemgående integritet.

Som Katrine Pedersen, ekspert i medieudvikling og digital kultur, siger i analysen: ”Hvis man vil være med på den nye bølge eller i det nye marked, som bliver mere digitalt bevidst og mere bæredygtigt, så er det allervigtigste at være troværdig i sin retorik. Der er så meget utroværdighed, og der er så mange manipulerende strukturer, at mange står af, lige så snart de opdager, at nogen forsøger at narre dem.”

Fremstår virksomhedens formål og værdier ikke autentiske over for medarbejdere, kunder eller forbrugere, vurderes tiltag og initiativer hurtigt som både amoralske og uetiske.

Purpose bliver en strategisk topprioritet
Analysen peger dermed på at, vi i de kommende år vil se topledelsen i rigtig mange virksomheder engagere sig i kultur- og formålsarbejdet på en helt anden måde end tidligere.

Thomas Ritter, professor i Market Strategy and Business Development på CBS, peger i analysen på et fortsat stigende krav til, at virksomheder ikke alene skal tjene penge, men også må have et samfundsmæssigt formål og kunne levere på verdensmålene. De etiske forudsætninger for, hvorledes bundlinjen skabes i dag, er således blevet et ekstremt centralt og sensitivt emne. Ikke kun for konkurrenceevne, men også i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Parametre som virksomhedens formål og etik spiller en mere og mere central rolle

For selvom om løn og spændende opgaver fortsat topper som bærende argumenter for valg af vores næste job, viser undersøgelsen også, at parametre som virksomhedens formål og etik spiller en mere og mere central rolle. I analysen svarer 15,4% af de adspurgte, at det er vigtigst for dem, at deres arbejdsplads er kendt for at handle etisk og moralsk i alle henseender. 13,8% vurderer virksomhedens formål højest. Det gælder især blandt de unge, hvor mere end hver femte i alderen 18-29 har formål som højeste prioritet.

Åbenhed og topledelsens vilje og evne til at opbygge en stærk feedback-kultur er afgørende for udviklingen af en stærk etisk kultur. Uden den er arbejdspladsens integritet og potentielle vækst i fare. For som investor, bestyrelsesformand, Jesper Møller, siger i analysen: ”Vi har [her i Norden red.] et stort potentiale til at kunne være et inspirationssted for resten af verden. Det, der er vigtigt, er, at vi ikke bare skal sidde og føle, at vi er et fyrtårn. Vi skal have en faciliterende adfærd. Det skal være ’by doing, not by telling’.”

Kort om First Chair Groups analyse: En moralsk opgradering er på vej
Analysen er foretaget i 2020 og bygger på kvalitative interviews med mere end 70 danske meningsdannere, erhvervsledere, kulturkreative, politikere og samfundsdebattører samt en landsdækkende, kvantitativ undersøgelse udført af analyseinstituttet Wilke.
Analysen er gratis og kan hentes på firstchairgroup.dk.

Tags:


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252