Handel med CO2-enheder er et vigtigt redskab i klimakampen

Kommentar af Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden

Nu kan privatpersoner og virksomheder give et bidrag til Danmarks klimaindsats gennem Klimaskovfonden, der planter skove i Danmark for pengene og på den måde fjerner drivhusgasser fra atmosfæren.

Bidrag til klimaindsatsen er en ny kategori på det frivillige marked for handel med CO2-enheder. Det marked har hidtil handlet mest om kompensation, og der har desværre også været ærgerlige historier om fejlslagne projekter med manglende klimaeffekt, og det kan være svært for virksomheder at navigere i.

Det er naturligvis ikke klimakreditter, der redder klimaet. Det handler først og fremmest om, at alle skal reducere udledning på alle tænkelige måder i deres egen værdikæde. Det er der heldigvis mange virksomheder, der har lavet mål og handleplaner for. Men mens denne omstilling sker, har vi brug for nogle ekstra muligheder for klimahandling. Og som samfund har vi brug for at sætte alle sejl til for at begrænse klimaforandringerne.

Det frivillige carbonmarked har stort potentiale

Det frivillige marked er en del af løsningen, der betyder, at lande kan nå Parisaftalens bindende mål. Det er både udviklingslande, der kan få finansiering til at beskytte regnskov, eller det kan være i Danmark, hvor private kan finansiere, at vi kan rejse ny skov, der fjerner CO2 og bidrager til Danmarks mål om CO2-neutralt samfund senest i 2050.

EUs rammeværk Carbon Removal Certifications lægger også op til, at finansiering fra det frivillige marked kan være vigtig kapital i den europæiske klimaindsats.

Det frivillige marked blev udviklet tilbage i Kyotoprotokollen i 1997 til projekter i udviklingslande. Gennem de seneste årtier er det lykkedes at få finansiering fra CO2 kreditter til at beskytte skov i udviklingslande, som de ikke selv har råd til at bevare.

VCS og Gold Standard har sat standard for, hvordan klimaeffekt af projekterne udregnes, og hvordan kreditter kan udstedes og bogføres. Det har i høj grad handlet om REDD-projekter, der reducerer udledning ved at beskytte eksisterende skove. De senere år er der også opstået en stigende interesse i carbonfinansiering af nye skove på europæisk grund.

Standarder giver sikkerhed for klimaeffekt

Men hvordan undgår vi at gentage historierne, hvor bidragydere havner i sager, hvor skoven, de har finansieret, aldrig er blevet plantet eller ikke er anlagt, så den forventede CO2-effekt indfinder sig?

Svaret er, at der er brug for pålidelige standarder og certificering af projekter. Med standarder som et solidt fundament har det frivillige marked et stort potentiale for at sikre privat finansiering af klimaindsatser, der ellers ikke ville finde sted. Hvor projekter valideres og verificeres af en uafhængig tredjepart og hvor et offentligt register over handlen med CO2-enhederne skaber gennemsigtighed og troværdighed.

Det er Klimaskovfondens standard for bidrag til den danske klimaindsats et eksempel på. Den forholder sig til en række faktorer – såsom lækage, additionalitet, buffer og verificering – som betyder, at bidragydere får en garanti for at CO2-effekten indfinder sig.

En standard er en forudsætning for, at Klimaskovfonden på troværdig vis kan tilbyde virksomheder, privatpersoner, organisationer, myndigheder og alle andre, at de kan give et bidrag til den danske klimaindsats gennem Klimaskovfondens skovrejsning. Og en sikkerhed for at deres bidrag vil have en reel betydning for klimaudfordringerne.

Læs også: Forskerrapport: Tre grunde til at klimakreditters effekt ofte overdrives

Så det frivillige carbonmarked kan faktisk gøre en forskel for klimaet og vi må nok erkende, at hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse og bindende mål ift. Paris-aftalen, så skal rigtig mange bidrage.

Jeg tror vi er der, hvor mange gerne vil bidrage til at plante ny skov og skabe natur med klimagevinst i Danmark. Det er det, Klimaskovfonden gør og vi giver den enkelte dansker en mulighed for klimahandling og de klimaambitiøse virksomheder mulighed for at tage ansvar ud over deres egen værdikæde. Det skal vi ikke kalde aflad, men ansvarlighed. Med afsæt i en troværdig standard kan alle – ikke kun staten, men også private og virksomheder – gøre noget, der bidrager til Danmarks klimaindsats.