Indlægget er skrevet af Lauritz Rasmussen, Sekretariatsleder, Træ i Byggeriet.
En ny, bred aftale i Folketinget indfører nu krav om livscyklusvurderinger på alt nybyggeri fra 2023, mens der samtidig trinvist indføres et loft over CO2-udledninger fra 2023 til 2029. Det er en positiv udvikling i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
Men der er stadig politiske barrierer for, at der for alvor kommer gang i træbyggeriet. I foreningen Træ i Byggeriet har vi derfor fire bud på konkrete politiske tiltag, som hurtigere kan åbne op for endnu mere træbyggeri til gavn for klimaet.
Det er efterhånden velkendt i byggebranchen, at træ kan spille en afgørende rolle for ambitionen om at nedbringe Danmarks samlede CO2-udslip markant, og vi er allerede godt i gang med at øge andelen af træbyggeri.
Men en række politiske barrierer er en hæmsko for, at der for alvor sættes skub i brugen af træ i dansk byggeri, så vi kan nå målsætningen om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Byggebranchen har ansvaret for mere end 35 procent af landets CO2-udslip, heri medregnet energi til opvarmning, materialefremstilling, byggeproces og vedligeholdelse, og derfor er det vigtigt vi handler på det nu.
Den netop vedtagne nationale strategi for bæredygtigt byggeri er positiv, men det er afgørende, at strategien udmøntes i konkrete handlingsplaner, hvis det for alvor skal rykke noget – ikke mindst set i lyset af, at Klimarådet har kritiseret regeringen for kun at have fundet en tredjedel af de reduktioner, der er nødvendige i den nationale klimaindsats.
I foreningen Træ i Byggeriet har vi derfor fire konkrete forslag til politiske tiltag, som kan sætte bedre rammer for øget træbyggeri – tiltag, som politikerne med fordel kan tage med i udmøntningen af strategien for bæredygtigt byggeri.
1. Indfør CO2-afgift, også kaldet drivhusgasafgift, på byggematerialer
Den gradvise indførelse af bæredygtighedsklasser i Bygningsreglementet, som nu aftalt i den nationale strategiplan, er et godt skridt i den rigtige retning. Det giver nemlig branchen mulighed for gradvist at forberede sig på skærpede krav, som vi kender det fra indførelsen af energiklasser fra 2010, 2015 og 2020.
I mange år har vi ensidigt fokuseret på at reducere driftsenergien i vores bygninger. Nu skal fokus flyttes over på materialernes klimapåvirkning, da fremstillingen af byggematerialer i dag udgør en større andel af CO2-udledningen end driften af bygningen i hele dens levetid.
Udledning af drivhusgasser er i dag pålagt vidt forskellige afgiftssatser, for eksempel er brændsler til mineralogiske processer til eksempelvis cementproduktion stort set fritaget for energiafgifter. Vi foreslår derfor, at der indføres ensartede CO2-afgifter, også kaldet drivhusafgift, på fremstilling af byggematerialer – baseret på de miljøvaredeklarationer (EPD’er), der nu skal laves for alle byggematerialer frem mod 2023.
Det vil i kombination med pålidelige beregninger af henholdsvis livscyklusvurderinger (LCA) og levetidsomkostninger (LCC) i høj grad være regulerende for valg af byggematerialer og byggemetode og bidrage til betragtelige CO2-reduktioner i byggeriet.
2. Gør undervisning i træ og trækonstruktioner obligatorisk på uddannelser
Dansk byggeri har igennem flere årtier været præget af betonbyggeri, hvilket har ført til, at det ofte er det altdominerende byggemateriale på uddannelsesinstitutioner og som følge heraf også i rådgiver- og entreprenørkredse.
Derfor er det vigtigt fra politisk hold at få gjort noget ved den manglende viden om og erfaring med træbyggeri blandt netop rådgivere og entreprenører, da det lige nu skaber usikkerhed i forhold til at bruge mere træ i byggeriet.
Behovet for at øge viden og kendskab til træbyggeri i byggebranchen bør blandt andet imødekommes med videnformidling i form af kurser, efteruddannelse og publikationer om moderne træbyggeteknik. På ingeniørskolerne er undervisning i træ og trækonstruktioner nærmest ikke eksisterende, og det bør derfor gøres obligatorisk på alle videregående bygge- og anlægsuddannelser.
Samtidig bør der afsættes en pulje til demonstrationsbyggerier med eksempelvis hybridløsninger, hvor både træ og beton indgår i blandt andet højhuse.
3. Stil ensartede brand- og sikkerhedskrav uanset byggemateriale
Det er en positiv udvikling, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil gøre det lettere at bygge i træ. Men den netop gennemførte revision af Bygningsreglementets vejledning om brand repræsenterer på flere punkter en skærpelse i forhold til træbyggeri. Hvorfor skal bærende bygningsdele i træ for eksempel bevare bæreevnen under 120 minutters brandpåvirkning, når tilsvarende bygningsdele i stål og beton må kollapse efter 60 minutter?
Forskellen i sikkerhedskravene medfører en ulige konkurrence mellem de forskellige byggematerialer. Byggematerialer bør derfor leve op til de samme sikkerhedskrav, uanset om der er tale om træ, stål eller beton. Det skal samtidig være lettere at bygge med træ i etagebyggeri, hvor der lige nu er behov for flere præaccepterede løsninger som eksempelvis ved byggerier op til seks etager.
4. Stil krav om bæredygtigt byggeri i offentlige udbud
Sidst, men ikke mindst, mener vi i Træ i Byggeriet, at man i stigende grad bør stille krav til bæredygtigt byggeri i offentlige udbud. Når offentligt byggeri kommer i udbud, er der ofte krav om, at der udelukkende skal anvendes kendte og afprøvede løsninger i byggeriet. Denne ”build as usual”-kultur hæmmer innovationen og nye løsninger i de offentlige byggerier.
Det er helt oplagt, at stat og kommuner derfor går forrest i at fremme bæredygtigt byggeri allerede i udbudsfasen. Med et krav om, at der eksempelvis i minimum 25 procent af alle udbud på offentligt byggeri maksimalt må tillades et CO2-udslip på 8 kilo CO2 per kvadratmeter per år, vil dansk offentligt byggeri kunne skabe en frontløbereffekt over for andre byggerier.
I ”Lov om offentligt byggeri” er der desuden formuleringer om, at der udelukkende må bruges kendte og afprøvede løsninger. Det opfattes fejlagtigt som om, at byggeri i træ er eksperimenterende til trods for, at det er 25 år siden, vi byggede de første fireetagers træhuse, og at vi i træindustrien – herunder eksempelvis hos landets træhus-, træelement- og modulproducenter – har både teknikken og erfaringen. Utilsigtede formuleringer i udbudskrav skal således fjernes eller omformuleres, så der reelt åbnes op for mere bæredygtige løsninger.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
