Anne Barrett, fagleder og Tom Vile Jensen, underdirektør, F&P
Den danske forsikrings- og pensionsbranche har igennem flere år været aktive på bæredygtige omstilling. Det gælder særligt på klimaet. Branchen bakker op om det ambitiøse klimamål om 70 pct. reduktion af CO2 inden 2030.
Branchen satser på den grønne omstilling både på forsikring og pension. I forhold til sidstnævnte har vi sat som mål at nå næsten 500 mia. kr. på verdensplan i 2030. Og i forhold til førstnævnte udbetaler branchen hvert år 45-50 milliarder kr. i erstatninger til danskerne på deres forsikringer. Her er et stort potentiale for at sænke klimaaftrykket, når skader forebygges eller udbedres.
CSRD – bureaukrati eller bæredygtighed?
Om et halvt år er det alvor med CSRD. Det betyder, at de største børsnoterede virksomheder fra den 1. januar skal i gang med en bæredygtighedsrapportering, som efterfølgende bliver implementeret for en større kreds af virksomheder.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang. Vi har bedt en række virksomheder give deres bud på både fordele og ulemper samt konkrete problemstillinger, der bliver aktualiseret, når CSRD-rapporteringen bliver skudt i gang.
Virksomhederne, der i den kommende debatserie gør os klogere på en ny hverdag med CSRD, dækker over Dansk Industri, Ørsted, Fagbevægelsens Hovedorganisation, SMV Danmark og Forsikring & Pension.
Der er så at sige rigtigt mange milliarder på spil for branchen som både investor og forsikringsgiver. Det er big business. Derfor er CSRD-bæredygtighedsrapporteringen afgørende, for med CSRD har vi taget et stort skridt mod at dække et behov for et fælles sprog for bæredygtighed. CSRD skal bidrage med nødvendige bæredygtighedsinformationer, blandt andet så finansielle virksomheder kan rapportere om deres investeringsprodukter.
Derfor er det afgørende, at rapporteringen giver de nødvendige oplysninger og skaber værdi. Og for at skabe sammenlignelighed på tværs af virksomheder og landegrænser. Ambitionen fra F&P’s side er, at bæredygtighedsrapporteringen opnår samme rang og betydning som den klassiske finansielle årsrapport.
Økonomisk incitament på både forsikrings- og investorsiden
For for at kunne drive den transformation har forsikrings- og pensionsselskaberne brug for data om bæredygtighed, herunder klimaforhold. Faktisk har vi brug for data fra rigtig mange virksomheder og investeringsprojekter – og de skal væres så valide som muligt. Infrastrukturen for bæredygtighedsoplysninger skal på plads.
Forsikrings- og pensionsbranchen er stærkt optaget af at undgå negativ virkning på bæredygtighedsforhold, hvad enten der er tale om at forebygge brande og dermed CO2-udslip, eller øge brugen af genanvendte materialer ved skadesudbedring.
På investorsiden handler det om, at de virksomheder og projekter, pensionsformuen er investeret i, drives på forsvarlig, bæredygtig vis. Som langsigtede investorer skulle udviklingen og brugen af bæredygtighedsdata gerne give sig udslag i økonomiske afkast på den lange bane.
Udfordringerne set med forsikrings- og investeringsøjne
ER vi så i mål med reglerne, og er der ingen problemer? Nej, der er en hel del problemer set med forsikrings- og investeringsøjne. Det første og største problem er, at mange af de centrale krav i standarden ikke er obligatoriske at give for virksomhederne. Det giver risiko for store huller i informationen. Det er derfor rigtig skidt, at politikerne ved mållinjen sprang fra kravet om, at bæredygtighedsoplysningerne som følger af anden EU-regulering, er obligatoriske for virksomhederne. Det vil kun forværre kvaliteten og forringe gennemsigtigheden og er dermed dårlig for den bæredygtige omstilling – uanset om vi taler investeringer eller forsikringer.
Det næste er, at erhvervslivet og vi som branche mangler praksis og erfaring på området. Vi er slet ikke samme sted som ved den klassiske finansielle rapportering, hvor der gennem årtier er opbygget viden og en fælles forståelse for de økonomiske nøgletal og de bagvedliggende mekanismer. Vi ser derfor et stort behov for vejledning og værktøjer til virksomhederne.
Læs også: SMV’ernes CSRD-rejse er ikke lige ud ad landevejen
Samtidigt bruger forsikrings- og pensionsselskaberne store ressourcer på at implementere og efterleve den omfattende øvrige bæredygtighedsregulering, der i de her år er sendt udover særligt finanssektoren.
Som et tredje problem har vi som branche store investeringer uden for EU. Men det er uvist, hvor mange virksomheder i USA, Sydamerika og Asien vil stille data til rådighed i den form, som EU’s bæredygtighedsregulering foreskriver. Men netop i de dele af verden er transformationen afgørende, fordi ikke mindst klimaudfordringer er globale og ikke kender landegrænser.
Sidst men ikke mindst, så er CSRD-standarderne blevet meget omfattende i deres krav om datapunkter og politikker. En stor mundfuld for mange selv store aktører. Fra et investorperspektiv havde det unægtelig været bedre med færre og mere fokuserede datapunkter, men til gengæld med en obligatorisk forpligtigelse til at leve op til dem. Bæredygtigheden havde også haft gavn af en den.
I sidste ende må forsikrings- og pensionsbranchen sætte noget af sin lid til, at virksomheder i Danmark, EU og rundt om i verden prioriterer at oplyse deres centrale bæredygtighedstal. Også for dem er der milliarder på spil, fordi investorer i fremtiden vil skele til de risici, der er forbundet ved at investere og forsikre der, hvor bæredygtigheden ikke er højt på dagsordenen.
