Af: Maria Bjerre, international konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Når EU’s nye regler for bæredygtighedsrapportering træder i kraft til januar, vil det være en ny virkelighed for de største danske og europæiske virksomheder.
De har selvfølgelig haft tid til at forberede sig siden direktivet blev vedtaget i 2022. Men der er ingen tvivl om, at det bliver en stor opgave for virksomhederne at leve op til de nye krav. Det har der – med rette – været skrevet og talt meget om. Men fra FH’s side vil vi gerne sætte fokus på nogle af de gevinster, som vi også mener, at der er ved de nye rapporteringskrav.
CSRD – bureaukrati eller bæredygtighed?
Om et halvt år er det alvor med CSRD. Det betyder, at de største børsnoterede virksomheder fra den 1. januar skal i gang med en bæredygtighedsrapportering, som efterfølgende bliver implementeret for en større kreds af virksomheder.
På Sustain Report har vi derfor sat en debat i gang. Vi har bedt en række virksomheder give deres bud på både fordele og ulemper samt konkrete problemstillinger, der bliver aktualiseret, når CSRD-rapporteringen bliver skudt i gang.
Virksomhederne, der i den kommende debatserie gør os klogere på en ny hverdag med CSRD, dækker over Dansk Industri, Ørsted, Fagbevægelsens Hovedorganisation, SMV Danmark og Forsikring & Pension.
Det er ikke helt nyt, at der stilles krav til virksomhederne om at afrapportere på en række ikke-finansielle parametre. Men det nye er, at kravene nu bliver udvidet til at omfatte langt flere parametre som arbejdsforhold, klima og miljø samt menneskerettigheder.
Baggrunden er et ønske om at skabe større synlighed og gennemsigtighed omkring virksomhedernes aktiviteter og deres påvirkning af omverdenen. Traditionelt har der været meget fokus på virksomhedernes rolle og forpligtelser i forhold til deres aktionærer. Men sagen er jo, at virksomhederne – i særdeleshed de største af slagsen – også har en kæmpe påvirkning af omverdenen.
Virksomhedernes måde at tilrettelægge deres produktion og deres forsyningskæder på påvirker den verden, vi alle sammen lever i. Og derfor har vi som forbrugere, borgere og samfund en interesse i at have tilgængelig viden om, hvordan virksomhederne arbejder med bæredygtighed. Og bæredygtighed omfatter jo mange forskellige elementer. Ofte tænker vi på miljø og klima som del af en bæredygtig omstilling, men det omfatter også sociale elementer såsom arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder.
Selvfølgelig bliver de nye regler en stor mundfuld for mange virksomheder. Derfor er implementeringen også tilrettelagt således, at det i første omgang er de største virksomheder, der allerede var omfattet af eksisterende krav om ikke-finansiel afrapportering, der skal leve op til de nye krav og herefter indfases
direktivet til også at gælde en række andre virksomheder.
Når direktivet er fuldt indfaset, skulle det gerne bidrage til at give overblik over virksomhedernes bæredygtighedsarbejde i en bred forstand. Direktivet er i familie med en række andre aktuelle tiltag, der har til formål at styrke virksomhedernes samfundsansvar. Det gælder selvfølgelig de igangværende forhandlinger om EU-direktiv om due diligence og bæredygtig selskabsledelse. Det gælder også den netop overstående revision af OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og EU’s taksonomier, der klassificerer på baggrund af en række definitioner af bæredygtighed.
Læs også: Er certificeringsordningen et problem for bæredygtighed?
Fra FH’s side mener vi, at de nye regler om bæredygtighedsrapportering kan skabe synlighed om virksomhedernes bæredygtighedsarbejde og dermed bidrage til at styrke arbejdstagerrettigheder. I den forbindelse er det afgørende, at den data, der bliver indsamlet også bliver opgjort på en tilgængelig måde, så fx investorer og indkøbere kan bruge data som led i deres investeringer eller kontrakter. Selvfølgelig bliver de nye krav en ekstra opgave for virksomhederne, men samtidig kan det blive et konkurrenceparameter for de virksomheder, som gør det godt.
For at give et eksempel, har mange danske virksomheder erfaringer fra samarbejdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere gennem den danske arbejdsmodel. Det er erfaringer, som kan bruges i virksomhedernes
arbejde med at sikre arbejdstagerrettigheder og kan derved stille danske virksomheder bedre i konkurrencen med virksomheder, der ikke på samme måde har erfaring med samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter.
Samtidig skal de nye regler sikre, at virksomhederne også sætter handling bag ordene. Det vil således blive sværere for virksomhederne at greenwashe. Det vil helt konkret sige, at man som virksomhed ikke kan slå sig på at levere et bæredygtigt produkt, hvis realiteterne i virksomhedens afrapportering viser noget andet. Så hvis de nye regler bliver implementeret korrekt og anvendt af fx investorer og indkøbere, så er det et vigtigt skridt i den rigtige retning for at sikre social og miljømæssig bæredygtig adfærd hos de største virksomheder.
