Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Debat

Corona-krisen: 11 konsekvenser for sustainability

Sustainability vil spille en endnu større rolle efter corona-krisen end før.

Corona-virussen raser stadig over hele verden, men der er allerede masser af bud på, hvad krisen kommer til at betyde for blandt andet sustainability, når vi kommer over på den anden side. Vi har samlet nogle af de bud, vi tror mest på lige nu.

Men hvad har vi overset eller misforstået? Hvis du brænder inde med ideer, holdninger eller lignende både, når det gælder corona-krisen eller sustainability generelt, er du altid velkommen til at skrive til tine@sustainreport.dk.

1. Sustainability bliver endnu vigtigere (selvom det mister fokus i en periode)
I den senere tid har mange virksomheder fokuseret på at skære ned på udgifterne for at afbøde de økonomiske konsekvenser af corona-krisen med mere eller mindre vellykkede tiltag. Andre, mindre udsatte virksomheder, har kastet sig ind i kampen for at producere værnemidler og håndsprit.

Men før udbruddet af corona-virussen var den største dagsorden klimaet, og det bliver det igen, mener flere iagttagere. I hvert fald er krisen “en syrestest på, om virksomhederne virkelig vil den grønne omstilling“, ifølge sustainability-ekspert.

Corona-krisen kan også være med til at fremme fokus på bæredygtighed i bredere forstand i form af verdensmålene, som talrige eksperter før krisen opfordrede til, at vi ikke må glemme. Det er nemlig mere tydeligt end nogensinde før, at ingen af os er i sikkerhed for corona-virussen, før alle lever i sikkerhed for den. Og det gælder naturligvis også for mange andre forhold på kloden.

FN opfordrer til, at vi ikke glemme menneskerettighederne, arbejdstagerrettighederne og alle de mange andre aspekter af ansvarlig virksomhedsdrift, som corona-krisen også aktualiserer. Den bevidsthed kan også sive over i investor-verdenen, som primært har haft projektøren rettet mod E’et for environmental, eller miljøforhold, i ESG, som anvendes til risikoafdækning af investeringer, i højere grad får selskab af S’et og G’et i form af sociale forhold og god selskabsledelse (Governance).

Forbrugere og andre stakeholdere holder desuden øje med virksomhedernes adfærd under corona-krisen og det fornyede fokus på virksomhedernes ansvar kan måske betyde at kravene om samfundsansvarlig og bæredygtig adfærd får endnu mere styrke.

Fra Concito til Dansk Industri kalder man på, at de økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet skal være grønne. Hvis corona-krisen overhovedet skal være godt for noget, kan den med fordel blive afsæt for en mere bæredygtig genstart af samfundet.

2. Grøn genstart, men hårde klimakrav til erhvervslivet kan få det svært
Den grønne genstart som skal vække samfundet af corona-dvalen skal primært ske ved at skrue på afgifter og investeringer til fordel for erhvervslivet frem for at hive stokken med CO2-afgifter og lignende frem.

Det mener man i de store erhvervsorganisationer, som også før corona-krisen var imod Klimarådets forslag om en høj CO2-afgift. Den holdning møder mere forståelse nu, både politisk og fra Klimarådets egen formand.

– [Erhvervslivet] kan bruge [corona-krisen] til at sige, at det ikke er nu, at politikerne skal påføre dem flere omkostninger. Føj dertil at almindelige mennesker også vil stille spørgsmålstegn ved, om det er det rette tidspunkt at begynde at påføre dem yderligere udgifter i en tid, hvor de i forvejen kan frygte for deres job og er nervøse for den økonomiske udvikling. Det giver nogle begrænsninger for, hvad politikerne kan stille af krav, vurderer politisk kommentator Henrik Qvortrup.

Ikke desto mindre er støttepartierne ved at vågne op og kræver klimahandling.

“Jeg anerkender, at coronavirus har sænket tempoet, men vi har brug for, at klimahandlingen kommer op i gear. Efter påske og inden pinse skal forhandlingerne om klimahandleplaner for alvor være i gang”, siger Signe Munk, klimaordfører i SF, til Information.

3. Nye veje til CO2-reduktioner

Tomme bygninger og hjemmearbejde giver en CO₂-reduktion på 15 %

For mange virksomheder udgør medarbejdernes transport, flåden af firmabiler og rejser i forbindelse med møder og konferencer en stor post på CO2-regnskabet. Men det gælder også energiforbruget i bygningerne, viser en undersøgelse fra EnergiData, som kan ses ovenfor.

Før corona-krisen har de færreste har nok omfavnet videomøder og webinars med stor entusiasme, men nu oplever blandt andet videomødeplatformen Zoom kronede dage, og alt fra generalforsamlinger til forelæsninger foregår foran et kamera med publikum på behørig afstand i privaten.

Og hjemmearbejdsdage beviser deres værd. 83 procent af lederne i en ny undersøgelse svarer nemlig, at deres medarbejdere klarer den nuværende situation med hjemmearbejde enten godt eller meget godt. Kun 2 procent af lederne oplever, at deres medarbejdere håndterer det dårligt, skriver Finans.dk.

Og hos Novozymes sætter de nye arbejdsmønstre varige spor:

“Der vil komme flere møder, der bliver kørt digitalt i forhold til tidligere, og det er godt på flere måder. Rejser bruger en masse tid og CO2, der kan omsættes direkte til mødeaktiviteter,” siger Thomas Videbæk, driftsdirektør i Novozymes til Børsen.

Leverandørkæderne og produktionen hos underleverandører udgør cirka 40 procent af nogle virksomheders CO2-udledninger. Men den type udledninger kan måske også få et nøk nedad som følge af corona-krisen. Det vurderer McKinsey, som omtaler “the end of supply-chain globalization”, hvor for eksempel produktion og indkøb rykker tættere på slutbrugeren.

4. Flere kvindelige ledere og nye typer ledere
I takt med at hjemmearbejdsdage og fleksible arbejdstider mister mystikken (eller mistænkeliggørelsen) og viser deres værd under corona-krisen (se punkt 3), kan vejen måske blive banet for nye ledertyper.

I hvert fald er fleksibilitet en af de værdier HR chef i TDC Group Gry Egstrup fremhæver, når hun peger på, hvad der skal til for at komme i mål med en 50/50 fordeling af mandlige og kvindelige ledere i 2025.

Hvis corona-krisen bliver en katalysator for, at hjemmearbejde og mere fleksible arbejdstider bliver en accepteret del af flere arbejdspladser (hvor det er en mulighed), kan det måske bane vejen for ikke alene flere kvindelige ledere, men også andre typer ledere. Og diversitet er afgørende for en virksomheds succes, siger Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for Ørsted, som opfordrer til at tale mere om værdier end om køn.

– (..) hvis vi tager værdidiskussioner, kan man have mænd, der har feminine værdier, og kvinder der har maskuline værdier, og det tvinger os til at tænke på, hvad der er brug for i den givne jobsituation – og ikke om det er en mand eller kvinde.

5. Krisen afslører hvor dybt samfundsansvaret stikker
Corona-krisen afslører, om en virksomhed reelt har omstillet sig fra shareholderkapitalisme til stakeholderkapitalisme, skriver Klaus Schwab, initiativtager til det Verdensøkonomiske Forum (WEF), i et indlæg i Financial Times.

Med coronakrisen er den forskel blevet blodig alvor. For mens nogle virksomheder har prioriteret at betale store udbytter til aktionærerne i opgangstiderne, og derfor ikke har mange rede penge på kistebunden, kan andre virksomheder bedre stå imod, når krisen rammer, skriver Schwab.

Når samfundet mangler værnemidler og desinfiktionsmidler, er det afgørende, at virksomheder, som kan, træder til. Når det økonomiske fundament for virksomhederne ryster, er det afgørende, at de ikke blot hælder medarbejderne ud i store spande, men holder igen for ikke at starte en endnu mere ond spiral af utryghed og recession. Og når en verdensomspændende sundhedskrise raser, vil medarbejderne vide, hvad deres arbejdsplads gør for at imødegå den.

90 pct. af forbrugerne forventer eller ønsker, at virksomhederne prioriterer deres medarbejderes sundhed og økonomiske sikkerhed over finansielle hensyn. 71 pct. af forbrugerne vil for altid miste tilliden til en virksomhed, som ikke agerer samfundsansvarligt under krisen. Sådan lyder bare to af de opsigtsvækkende tal i en ny global forbrugerundersøgelse fra Edelmans Tillidsbarometer.

6. Rekrutteringen kan blive påvirket
En afledt effekt af, hvordan virksomhederne agerer under corona-krisen er desuden, hvordan de står, når det handler om at rekruttere de bedste talenter på den anden side af krisen.

Potentielle medarbejdere holder nemlig også øje med, hvordan virksomhederne agerer, og det kan få betydning for, hvor de søger hen efter krisen. Omvendt kan en stigende arbejdsløshed måske betyde, at kravene til arbejdsgiveren falder til fordel for ønsket om en fast indkomst.

7. Færre kollegaer kan blive en realitet 
For en tid vil der formentlig være færre kollegaer i mange virksomheder. Det kan også potentielt ramme medarbejdere, som arbejder med sustainability og kræve en endnu større indsat og engagement af dem, der er tilbage.

8. Sustainability bliver endnu vigtigere for nogle virksomheder
Et ord vil gå igen i alle kvartals-, års-, ESG- og sustainability-rapporter: COVID-19.

I H&M’s sustainability-rapport 2019 understreger Head of Sustainability Anna Gedda, at sustainability er blevet endnu vigtigere for virksomheden, som har set sit salg falde som en sten med tvangslukninger af mange butikker:

“This 2020 has started with a challenge we never saw before with the spread of COVID-19 affecting the whole world, companies and societies. I am confident that the long-term vision we always had, and will continue having, on sustainability will play an – even more – crucial role in facing these challenges. It will be more important than ever to continue our journey towards a circular economy and sustainable consumption while creating prosperity through job opportunities,” siger hun i en pressemeddelelse.

Måske bliver enden på nedlukningen af samfundet et startskud for en forbrugsfest af blandt fast fashion. Måske ændrer corona-krisen for altid ved vores forbrugsvaner og gør os endnu mere bevidste om, hvilken slags forbrug vi vil prioritere. En tendens som en stor dansk undersøgelse allerede har konstateret.

I Information konkluderer chefredaktør Rune Lykkeberg, at krisen om ikke andet beviser, at vi ikke er slaver af det forbrug, vi havde, før den startede:

“Coronakrisen har demonstreret, at forbrugerne ikke er hjælpeløst afhængige af en bestemt livsform, som ødelægger vores naturgrundlag, at vi sammen er i stand til at bringe meget store ofre for en fælles sag, og at der i vores samfund er et bemærkelsesværdigt beredskab til radikale forandringer”.

9. Global omstillingsparathed viser sin styrke
Og netop den globale omstillingsparathed i forbindelse med en clear and present danger som corona pandemien er bemærkelsesværdig. Den har som bekendt lagt byer og hovedstæder øde verden over som denne her fantastiske billedserie fra New York Times viser.

Samtidig pumper blandt andre lande som USA og Danmark milliardbeløb ud til støtte for erhvervslivet og medarbejdere. Verdensbanken og EU er også klar med enorme beløb for at redde verdens økonomier.

Nogle virksomheder har på rekordtid omlagt dele af produktionen til fordel for værnemidler. Andre hjælper hinanden ved at ansætte afskedigede medarbejdere i brancher, der er mindre hårdt ramt. Arvefjender som Google og Apple samarbejder om en “contact tracing app” som ved hjælp af bluetooth-funktionen skal gøre det muligt at finde ud af, om man har været i kontakt med en corona-smittet person.

Når så drastiske forandringer af vores adfærd er mulig, og når innovation og samarbejder kan opstå så hurtigt, giver det et indblik i, hvad vi som verdenssamfund kan lave af omstillinger, når krisen kræver det. Og det gør også klima-krisen:

“Much remains uncertain about what the world will look like when we emerge from the COVID-19 pandemic, but the fundamental societal changes we are witnessing may well offer us a final chance to avoid a climate catastrophe,” skriver Victoria Crawford, Project Lead, Environmental Resilience, World Economic Forum.

9. Nye etiske dilemmaer for virksomheder og samfund
Øget overvågning og temperaturmålinger for ikke at nævne nye teknologier som contact tracing-app’en nævnt ovenfor. Måske kan corona-virussen indvarsle en større grad af kontrol både fra samfundets og fra virksomhedernes side for at hindre en ny pandemi.

FN advarer myndighederne mod øget digital overvågning, og dansk ekspert vurderer, at den kan ”forrykke magtbalancen mellem myndigheder og borger”, skriver Kristeligt Dagblad.

Skal man frem for bare at scanne sig ind med et medarbejder-id også scannes for temperaturudsving, og skal destinationen for ferierejsen forbi HR, før den kan godkendes? Så galt går det næppe af mange både praktiske, juridiske og etiske årsager. Men håndspritten og kravene til øget hygiejne på arbejdspladserne er kommet for at blive. Og mon ikke kantinens buffetordning er sendt på permanent pension?

11. Globalisering mister sin uskyld
Rejste du også jorden rundt med Kilroy i 90’erne? Selvom hverken mobiltelefoner eller internet endnu var en del af hverdagen dengang, lå verden åben, hvis man havde nogle penge på lommen og et rødbedefarvet pas.

Men som om flyskam ikke var nok, har rejser nu for alvor mistet deres uskyld. Hvad gør det ved vores følelse af samhørighed med resten af verden og fjerne kulturer, som ellers kun optræder som public service-indslag på DR? Og hvad gør det ved måden, vi organiserer vores samfund og det internationale samarbejde på?

“Den naive forestilling, som vi både nationalt i Danmark og videre ud i Europa har haft om, at markedet er neutralt, at teknologien er neutral, at handel er neutralt, og alt det er til alles bedste – den tro er forsvundet,” siger Bo Lidegaard, tidligere topembedsmand og chefredaktør for Politiken til Altinget.dk.

Nu er udfordringen at fastholde vores fokus på klimaet, selvom corona-krisen lige nu fylder alt, skriver The Guardian i en longread om verden efter COVID 19’s hærgen.

En lille trøst i den sammenhæng er måske, at selvom meget føles forandret og udfordret netop nu, skal vi ikke være alt for nostalgiske over tiden før corona-krisen. For som det lyder i artiklen:

“We can’t think we’re going to go ‘back to normal’, because things weren’t normal”.

Forsiden lige nu:

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse

Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.