I starten af januar vandt DS Smith Danmark og Arla Unika WorldStar Packaging Award, for deres innovative og bæredygtige emballageløsning til transport af kølevarer.
Emballagen erstatter den tidligere plastbaserede løsning med papirfibre og forbedrer samtidig brugeroplevelsen. Kassen består af genanvendelig pap, og erstatter EPS-emballage, der også kendes flamingo. Den nye køleemballage er en 100% fiberbaseret løsning, der bruger papirposer med papiruld til at isolere produkterne i kassen, så de holder den rette temperatur under hele transporten og beskyttes mod fugt. Kassen kan holde temperaturen 5 grader i op til 26 timer.
Emballagebranchen svar på en Oscar bliver uddelt til virksomheder, der formår at udvikle emballageløsninger af særligt høj kvalitet, og som samtidig adresserer de udfordringer, vi står over for som verdenssamfund: heriblandt klimaudfordringer.
Emballageløsningen er dokumenteret og verificeret af Teknologisk Institut, og DS Smith håber, at samarbejdet med Arla Unika vil inspirere andre virksomheder til at anvende samme form for bæredygtige og genanvendelige emballageløsning.
Læs mere om emballageløsningen her.
