Det er i dag fem år siden, at FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget. Her på Sustain Report fejrer vi fødselsdagen ved at spørge tre førende eksperter om, hvordan virksomheder kan bidrage til at nå verdensmålene i 2030.
Siden 2015 har flere virksomheder taget verdensmålene til sig, men nu handler om at få de sidste med, lyder det fra Katherine Richardson, professor og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre.
– For nogle virksomheder går det enormt godt. De er frontløbere både i Danmark og i verden, og meget længere fremme end det offentlige i Danmark. Andre er slet ikke kommet ud af startboksen endnu. Generelt kan man sige, at de store multinationale selskaber er længere fremme end de mindre, men det er forståelig i og med, de store har den økonomiske ‘polstring’, der skal til for at investere i en nødvendig tranformation, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Nye tal: Verdensmål er blevet en CEO-agenda
Verdensmålene er ikke et problem, der skal løses. Verdensmålene er en mulighed, der skal gribes
Få SGD’erne ind i regnskabet og søg hjælp hos andre
Steen Hildebrandt, phd., professor på Aarhus Universitet og formand for 2030-netværket, mener ligeledes, at de danske virksomheder i vid udstrækning har taget verdensmålene til sig.
Især de store virksomheder har arbejdet seriøst og målbevidst med verdensmålene, mens det er usikkert med de små- og mellemstore virksomheder, forklarer han.
Men hvordan kan danske virksomheder bidrage til, at vi når verdensmålene i 2030?
– Danske virksomheder kan være vågne og følge med i, hvad der foregår i verden og i det danske samfund. Danske virksomheder kan arbejde sammen, kan inspirere hinanden, kan påvirke hinanden ned igennem forsyningskæderne, store kan påvirke små, og omvendt, svarer Steen Hildebrandt, inden han uddyber.
– Danske virksomheder skal indse, at verdensmålene er ikke et problem, der skal løses. Verdensmålene er en mulighed, der skal gribes. De virksomheder, der ikke forstår at gribe verdensmålene og gøre dem til en del af virksomhedens strategiske dagsorden, er fremtidens tabere.
Det betyder, at det i sidst ende er virksomheder, der styrer forbruget af ressourcerne
Hvis virksomhederne skal bidrage til, at vi når verdensmålene, er det ifølge Katherine Richardson vigtigt at forstå, at bæredygtig udvikling handler om forbedring af menneskers velstand, og at den forbedring som regel kommer gennem miljømæssige omkostninger. For ved at forbedre menneskets velstand bruges jordens ressourcer som valuta – og det er problematisk, lyder det fra Katherine Richardson.
– Virksomheder har en meget kritisk placering i bæredygtighedslandskabet, fordi det som regel er dem, der ejer den infrastruktur, hvorigennem man tager af jordens ressourcer for at få fødevarer, energi, materialer til produktion, mm. Det betyder, at det i sidst ende er virksomheder, der styrer forbruget af ressourcerne det vil sige klima og biodiversitet. For at opnå en bæredygtig udvikling skal en øgning i samfundsnytte finde sted med den mindste ressourceindsats. Det er virksomheder, der kan styre ressource-input i deres produkter, forklarer Katherine Richardson.
Flere danske virksomheder skal kaste sig ind i kampen for den grønne omstilling
Danske virksomheder skal forstå, at SDG’erne lægger op til en helt ny økonomi, hvis de skal bidrage til at nå verdensmålene inden 2030, fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i CARE.
– Det er f.eks. godt at producere god medicin, som er tilgængelig for alle, og det kan man tjene penge på og skabe arbejdspladser, men hvis man samtidig putter piller i ikke nedbrydelig plastik, og fremstillingen indeholder en masse dårlige kemikalier, så skal de miljømæssige omkostninger også regnes med. Det er nyt, svarer han, inden han uddyber.
– Dels er det jo især på det grønne område, at vi i Danmark halter frygteligt bagefter, så jeg synes, at flere danske virksomheder skal kaste sig ind i kampen for den grønne omstilling, så vi får nye, spændende arbejdspladser til Danmark.
Den kloge virksomhed indser, at der er flere interessenter end ejere og aktionærer
Bliv ved, kosteffektivitet og fokuser på de negative konsekvenser
Det er vigtigt, at virksomhederne bliver ved med at tænke på bæredygtighed og verdensmålene, for ingen virksomheder kan i 2020 komme uden om det, lyder det fra Steen Hildebrandt.
Hvilke råd har du til virksomheder, der arbejder med verdensmålene, for at de kan nå at gøre en forskel i de næste ti år?
– Den gode og korte sandhed er: Den kloge virksomhed indser, at der er flere interessenter end ejere og aktionærer. Der er flere bundlinjer. Selve begrebet, en virksomhed, ændres i disse år. En virksomhed i 2021 er ikke, hvad en virksomhed var i 2011. Der er flere interessenter, der er flere bundlinjer, der er andre værdier, svarer Steen Hildebrandt.
Katherine Richardson har ligeledes et råd til virksomhederne:
– ‘Kosteffektivitet’ skal være nøgleordet. Det er selvfølgelig ikke noget nyt for virksomheder, men her taler jeg ikke om effektivitet i forhold til penge, men effektivitet i forhold til ressourceanvendelsen, skriver hun.
Det vil oveni købet have den positive effekt, at ens medarbejdere bliver langt gladere
Men det er også vigtigt, at virksomhederne fokuserer på de negative konsekvenser, for ingen virksomheder agerer uden, at det har negative konsekvenser, forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen.
– Når man så har lavet sin liste over uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser, skal man etablere grupper af kreative medarbejde og gerne eksterne partnere, som kan hjælpe en med at knække de udfordringer og gøre det bedre. Der skal bare sættes flueben derudad i en rygende fart, og det vil oveni købet have den positive effekt, at ens medarbejdere bliver langt gladere for at arbejde for lige netop den virksomhed, uddyber han.
Man kan ikke nøjes med at tænke i enkelte mål
Virksomheder skal tænke bredere med verdensmålene
En undersøgelse fra Dansk Erhverv tydeliggjorde i 2019, at størstedelen af danske virksomheder ofte fokuserede på verdensmål 12: Ansvarlig forbrug og produktion og verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.
Ligeledes understregede undersøgelsen, at markant flere virksomheder arbejdede med en lille håndfuld af verdensmålene. Det skal ifølge alle tre eksperter ændres gradvist, jo længere tid man har arbejdet med det.
Er det nok, at virksomheder bliver ved med at have et mere snævert fokus på verdensmålene – eller er det på tide, at virksomhederne tænker bredere?
– Virksomhederne skal tænke verdensmålene i hele sin bredde. Man kan ikke nøjes med at tænke i enkelte mål, det hele hænger sammen, forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen, inden han uddyber.
– Hver gang vi gør noget, køber noget eller sælger noget, så har det en masse konsekvenser. Noget er vi bevidste om og andre ikke. Vi skal blive meget bedre til at kortlægge alle konsekvenserne af vores handlinger, og så kan vi jo starte med at adressere de negative konsekvenser og se, hvordan vi kan gøre det bedre næste gang.
Essensen er, at målene hænger sammen
Det nye i FN’s 17 verdensmål er, at alle udfordringerne er i samme aftale, og det betyder, ifølge Katherine Richardson, at det ikke er de enkelte mål, der er i fokus, men interaktionen mellem dem.
– Hvis man vælger to, man vil være god til, skal man også vælge to, hvor man har negative påvirkninger og vise, hvordan man vil mindske de påvirkninger. Ellers laver man ikke noget ”nyt” ved at implementere målene, forklarer hun.
Steen Hildebrandt mener også, at det er på tide, at virksomheder begynder at tænke bredere.
– Enhver virksomhed, der går i gang med verdensmålene ved at fokusere på et enkelt eller nogle få af målene, vil meget hurtigt, hvis de er vågne og ærlige over for sig selv, indse, at de få mål hænger sammen med flere andre mål, som de derfor også bør interessere sig for, og på den måde vil man sætte en proces i gang, siger han, inden han konkluderer.
– Essensen er, at målene hænger sammen. Og samtidig er det også rigtigt, at man ikke kan begynde med alle 17 verdensmål på samme tid, så ofte må man gå i gang ved at fokusere på nogle af målene, og så udvide synsfeltet derfra.
