2021 er lige om hjørnet og med corona, måske, under mere kontrol, er spørgsmålet, hvad man som sustainability-professionel skal være opmærksom på i det nye.
I den kommende tid beder vi derfor en række eksperter give deres bud på de vigtigste sustainability-tendenser i 2021.
I første artikel i serien, giver Frances Iris Lu er Head of Sustainability & ESG Services i KPMG, sine bud på det.
Der er allerede et meget stort investorfokus på ESG, som kun vil blive større i 2021
Efter en periode hvor hun stod i spidsen for sustainability- og ESG-rapportering i A.P Møller-Mærsk vendte hun i 2018 tilbage for at lede sustainability-rådgivningen i KPMG. Og med den baggrund er det ikke overraskende, at hun lægger ud med at sætte fokus på ESG, eller virksomhedernes rapportering om forhold inden for miljø, det sociale område og god selskabsledelse.
– Der er allerede et meget stort investorfokus på ESG, som kun vil blive større i 2021. Så for den finansielle sektor og de største børsnoterede virksomheder, handler det i stigende grad om compliance (at efterleve reglerne, red.), men det handler også om at være proaktiv. Det gælder især på rapporteringssiden, siger Frances Iris Lu.
Sustainability 2021
I den kommende tid spørger Sustain Report forskellige eksperter om, hvad alle virksomheder bør være opmærksomme på i forhold til sustainability i 2021.
Sidste år nåede EU nemlig til enighed om en taksonomi, eller et klassificeringssystem, som skal give virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere, hvilke økonomiske aktiviteter, der kan anses for miljømæssigt bæredygtige.
Nye krav til virksomheders klima- og bæredygtighedsrapportering
Formålet er at kanalisere mere kapital over i aktiviteter, som fremmer en bæredygtig udvikling i forhold til EU’s seks miljømål.
Definitionen af det første af EU’s seks miljømål, klimaændringer, forventes klar inden udgangen af 2020, mens de øvrige forventes klar inden udgangen af 2021.
Vi anbefaler altid, at man som virksomhed er proaktiv
Det vil stille nye krav til virksomhederne i forhold til at redegøre for, hvordan de konkret arbejder med bæredygtighed. Og det er der ingen grund til at vente med at komme i gang med, mener Frances Iris Lu.
– Vi anbefaler altid, at man som virksomhed er proaktiv, så man i højere grad kan sidde med ved bordet og eventuelt få indflydelse frem for passivt at følge reglerne. EU har været meget åbne i arbejdet med taksonomien og involveret mange stakeholdere, så der er mulighed for at engagere sig og påvirke processen, siger hun.
Et sted mange virksomheder kan begynde er at se på deres rapportering af CO2. En gennemgang som KPMG har foretaget af de 2.000 største danske virksomheders klimarapportering viser nemlig, at mindre end 20 procent rapporterer deres CO2 udledning i overensstemmelse med den dominerende internationale standard på området, Greenhouse Gas Protokollen.
Ifølge Erhvervsstyrelsen bør alle virksomheder rapportere om CO2 på samme måde, og der ligger der netop nu et forslag om på erhvervsministerens bord, fremgik det af konferencen #CSRdag 2020, som netop er afholdt.
Nu er vi nået et punkt, hvor den private sektor tager medansvar for nedbrydningen af økosystemerne
Virksomheders påvirkning af økosystemer skal også måles
Biodiversitet er et andet emne, som Frances Iris Lu mener vil få mere opmærksomhed i 2021. Det sker, som en udløber af den anerkendte organisation Science Based Targets Initiative (SBTi), som sætter standarden for, hvordan virksomheder nedbringer deres CO2-udledning på linje med Paris-aftalens anbefalinger.
– Som resultat af SBTi’s momentum og i respons til erhvervslivets øgede efterspørgsel efter en metode for at opstille måltal for deres indvirkning på økosystemer, er en gruppe organisationer gået sammen om at etablere ‘the Science Based Targets Network’ (SBTN). Sammen har de udviklet den første vejledning, der kan bruges i forhold til virksomheders indvirkning på økosystemer, siger hun.
– Der har været meget snak gennem årene om de planetære grænser og doughnut økonomi, men nu er vi nået et punkt, hvor den private sektor tager medansvar for nedbrydningen af økosystemerne, også for at genskabe dem. Det sker som følge af, at FN’s biodiversitetsmål i overvejende grad ikke blev nået i 2020. Så det er meget positivt, at SBTN undersøger, hvordan man kan opstille måle og tracke virksomheders indvirkning på biodiodiversitet på økosystemer.
Bæredygtighed behøver ikke kun at være forretningsdrevet
For nylig udtalte CEO for Ab InBev Carlos Brito i erhvervsmediet Fortunes podcast, at biodiversitet ikke er så oplagt for ham at gøre noget ved som for eksempel vandmangel, fordi det er for langt fra kerneforretningen, mens vand er afgørende for ølproduktion.
I dag anerkender stadig flere erhvervsledere, at planeten ikke kan holde til vores måde at leve på
Så hvor meget held vil et initiativ som Science Based Targets have med at sætte biodiversitet på agendaen hos CEOs med andre presserende forretnings-agendaer?
Ifølge Frances Iris Lu, er der en god chance for, at det vil lykkes.
– Jeg har arbejdet med bæredygtighed i knap ti år og førhen accepterede nogle virksomheder ikke at bevarelse af planeten var grund nok til at investere i bæredygtighed. Derfor har vi talt om strategisk forretningsdrevet bæredygtighed med fokus på, hvad man kan spare, hvordan man minimerer risici eller hvordan man opnår shared value til fordel for både virksomheden og samfundet. Men i dag anerkender stadig flere erhvervsledere, at planeten ikke kan holde til vores måde at leve på, så det er grund nok til at ændre sin forretningsmodel.
Menneskerettigheder kommer mere i fokus
Ikke kun plante- og dyrelivet får stigende betydning i 2021. Det gør menneskelivet og menneskerettigheder også.
– I vores sustainability-afdeling har vi længe haft fokus på, at menneskerettigheder kommer til
at træde mere i fokus for erhvervslivet. Nogle elementer er allerede lovpligtigt i Frankrig og Holland, og EU har forpligtet sig til at præsentere et lovforslag for due diligence (nødvendig omhu) på menneskerettighedsområdet i 2021, siger Frances Iris Lu.
Det er der tilsyneladende behov for. Ifølge Institut for Menneskerettigheder lever 20 af landets største virksomheder nemlig ikke i tilstrækkelig grad op til FN’s retningslinjer for, hvordan virksomheder bør undgå, samt håndtere, negativ indflydelse på menneskerettighederne, ifølge en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.
De fem store inden for rapportering er gået sammen om at skabe en fælles standard
Rapportering bliver (måske) mere enkel og ensartet
Som den sidste store sustainability-tendens i 2021 peger Frances Iris Lu på et område, der kan få de fleste at blive lidt tørre i halsen: “harmonisering af ikke-finansiel rapportering”.
Men det er godt nyt til de sustainability-professionelle, som er overvældet af de mange rapporteringsstandarder, der findes i dag.
De fem store organisationer inden for rapportering er nemlig gået sammen om at skabe en fælles standard, fortæller Frances Iris Lu.
Det gælder GRI (Global Reporting Initiative), som er den mest udbredte standard for bæredygtighedsrapportering samt CDP (Carbon Disclosure Project), SASB (Sustainability Accounting Standards Board), IRRC (International Integrated Reporting Council) og CDSB (Climate Disclosure Standards Board).
Også WEF arbejder på at finde fælles standarder for virksomheders rapportering, ligesom EU Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe for at se på, hvordan en EU-standard for rapportering kunne se ud.
– Den store opmærksomhed, som harmoniseringen af sustainability- eller ESG-rapportering får på et højt niveau, er meget positiv, siger Frances Iris Lu.
Hvad holder du selv øje med, når det gælder sustainability i 2021? Skriv til tine@sustainreport.dk, hvis du vil dele det med andre læsere, så samler læsernes rådene til en artikel
