Black Lives Matter-bevægelsen og racismen, den var et opgør med, har sat sine spor på den globale bæredygtighedsmåling Global 100 fra Corporate Knights.
Ud over en række miljøfaktorer, måles virksomhederne i forvejen på deres kønsdiversitet i toppen.
Men i år er virksomhederne også blevet målt på den etniske diversitet i deres direktion og bestyrelse af det canadiske medie- og investeringsanalysefirma, som normalt offentliggør målingen på Det Verdensøkonomiske Forum (WEF) i Davos.
For Heidi Rottbøll Andersen er det et indlysende valg. Hun er stifter og direktør i konsulentvirksomheden Living Institute, som hjælper organisationer med at fremme kønsbalance og kulturel kapacitet.
– Corporate governance handler også om at være bæredygtig, når det gælder diversitet. Det vil sige, at alle befolkningsgrupper er repræsenteret i ledelseslagene, siger hun.
Men er det fair at sammenligne virksomheder globalt på det kriterium? Der er vel store forskelle på både graden af diversitet i samfundet, og de udfordringer man har med det, i Danmark versus USA fx?
– Det er rigtigt, at vi ser et helt andet billede hos vores kunder uden for Danmarks grænser. Der er både mere diversitet og flere udfordringer med den. Når det er sagt, er det også i de store danske virksomheders egen interesse at sørge for, at der ikke kun er ledelses- og bestyrelsesmedlemmer med dansk baggrund, siger Heidi Rottbøll Andersen.
Danske virksomheder mister gennemsnitligt 12,6 procentpoint af deres årlige omsætning på grund af manglende diversitet
Når kulturel diversitet rykker op på agendaen hos virksomhederne, er det ikke kun fordi, det ser godt ud i en sustainability-rapport, eller fordi der er mere fokus på det fra både lovgivere og andre stakeholdere. Det er også et spørgsmål om kroner og øre, mener Heidi Rottbøll Andersen.
– Bæredygtighed handler om miljø og mennesker, men også om finansiel bæredygtighed. Det får man ikke til fulde, med mindre der er kønsdiversitet i de øverste ledelseslag. Så det koster enorme summer for dansk erhvervsliv, at vi er så dårlige til diversitet, som vi er, siger hun med henvisning til en analyse fra McKinsey og til en af verdens største investeringsbanker.
– Ifølge Goldman Sachs kan bare én kvinde i topledelsen lægge 2,5 pct. til årsresultatet. Da jeg sad i ISS’ Diversity Council regnede vi ud, at danske virksomheder mister gennemsnitligt 12,6 procentpoint af deres årlige omsætning på grund af manglende diversitet. For nogle af de store virksomheder svarer det tal jo til at kunne bygge en ny fabrik i Kina, siger Heidi Rottbøll Andersen.
De kan ikke tiltrække fremtidens talenter uden diversitet
Og det økonomiske argument har mange af de største virksomheder blik for.
– Når danske og udenlandske CEOs henvender sig til os for at få hjælp til at øge graden af diversitet, siger ni ud af ti af dem, at det er fordi, det er forretningskritisk. Det vil sige, at det er nødvendigt for virksomhedens overlevelse. De kan ikke tiltrække fremtidens talenter uden diversitet. Diversitet er et af de vigtigste kriterier for millennials, når de søger job. Studier viser at deres loyalitet overfor virksomheden falder jo mere homogen ledelsen er.
Alligevel er mange ledelser fortsat utrolig ens, når man ser på såvel køn som etnisk baggrund, fortæller Heidi Rottbøll Andersen. Eksempelvis er der i gennemsnit syv pct. kvinder i topledelsen.
– Fra inklusionsmålinger vi har lavet i nogle af de helt store danske virksomheder hører vi udsagn fra de ikke-danske ledere om, at de skal være fem gange bedre end en dansker for at blive en del af topledelsen, selvom du allerede er ansat i virksomheden, er ambitiøse og skaber gode resultater.
Danske topledelser komme ofte til kort, når vi taler om diskrimination
Det er jo ikke første gang, at vi har oplevet uroligheder som følge af racisme i USA og andre steder med CEOs, der lover forandring. Nu sætter en måling som Corporate Knights så også fokus på diversitet, men kommer det til at rykke noget denne gang?
– Jeg ved ikke i hvor høj grad det rykker, at Corporate Knights sætter lys på det. Men at den dagsorden rykker udenfor Danmarks grænser, er der ikke tvivl om. Siden maj, hvor George Floyd blev slået ihjel og urolighederne brød ud, har vi ikke haft en eneste kundesamtale, som ikke har nævnt den begivenhed, som noget af det, der har størst bevågenhed for deres ansatte. Jeg havde en snak med en global dansk virksomhed, hvis medarbejdere især i USA og England er enormt ramt af det. Folk er så trætte af racisme, og de har brug for at kunne tage den snak med en dansk topledelse, siger Heidi Rottbøll Andersen og tilføjer:
– Desværre kommer danske topledelser ofte til kort, når vi taler om diskrimination, fordi vi har en tendens til at slå det hen i Danmark. Men det skal man være meget varsom med, hvis man er en global virksomhed, for man risikerer at lande på forsiden af New York Times på grund af en diskriminationssag. Det kan slå en dansk virksomhed ihjel overnight, fordi vi ikke har forstået, hvor meget der er på spil.
LÆS OGSÅ: Pernille Erenbjerg: Diversitet er hardcore business, ikke CSR
