nyheder

Her er de fire største tendenser inden for bæredygtighed

Ekspertens bud på, hvad der vil fylde på virksomhedernes grønne arbejdsbord i efteråret.

Af - 12. august 2021

Tania Ellis' virksomhed The Social Business Company har de sidste 18 år formidlet og rådgivet om trends og forretningsudvikling omkring bæredygtighed, etik og ansvarlighed. Foto: The Social Business Company

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Artiklen er blevet genudgivet i anledning af, at sommerferien er slut. Og vi alle stadig kan bruge noget inspiration.

Sommeren står for døren, og selvom det lige nu kan føles som om, at der er længe til, så kalder arbejdet igen på den anden side af ferien. Og for mange er en del af det arbejde grøn omstilling.

Hos Sustain Report har vi talt med bæredygtighedsekspert Tania Ellis, der har 20 års erfaring med rådgivning og formidling inden for CSR, etik og bæredygtig forretningsudvikling, i de seneste 18 år i sin virksomhed The Social Business Company.

The Social Business Company formidletrog rådgiver om trends & forretningsudvikling i relation til værdierne bæredygtighed, etik, ansvarlighed og mening

– Helt overordnet set, ser jeg en omstilling, der er accelereret og bliver ved med at accelerere, især på grund af den her tsunami af direktiver og regulativer fra EU, siger Tania Ellis.

Vi har samlet de fire største tendenser inden for bæredygtighed, som ifølge Tania Ellis ser ud til at fortsætte ind i det nye arbejdsår.

1. Scope 3

Både Scope 1, 2 og specielt Scope 3, er ifølge Tania Ellis noget, som mange virksomheder begynder at se på nu. Det sker i takt med de stigende dokumentationskrav:

– Hvad er det for for eksempel for noget CO2-udledning, som vi er med til at skabe i vores valg af leverandører, hvordan kan vi være med til at reducere den CO2-udledning, og hvordan kan vi kompensere for det vi ikke kan reducere?

– Det er en øvelse, som rigtigt mange er gået i gang med nu, og det er en rigtig svær øvelse, der volder lidt hovedpine, tilføjer Tania Ellis.

Læs også: Nogle virksomheder tænker måske, at de kan lurepasse. Men det er en fejlvurdering

Mens Scope 1 og 2 dækker over de udledninger, som sker direkte hos virksomheden, som produktion, drift, flyrejser og elforbrug, er Scope 3 en kende mere kompleks. For her skal der ses på, hvilke udledninger der stammer fra andre parter, såsom leverandører.

2. Emballage

I EU har de vedtaget, at der fra 1. januar 2025 skal indføres udvidet producentansvar på emballage i Danmark. Det betyder ifølge Tania Ellis, at mange virksomheder, har fået det højt op på agendaen.

Det vil nemlig ikke være emballageproducenterne, der har ansvaret for håndteringen, men derimod de virksomheder der benytter emballagen.

– Mange af de virksomheder, som har fysiske produkter og dermed har emballage, har måttet se på, hvad det betyder for dem, at der er udvidet producentansvar. Det indebærer, hvordan man kan minimere og reducere og for eksempel gøre emballage mere cirkulært. Det her gælder særligt for produktionsvirksomheder, siger Tania Ellis.

Ifølge Dansk Industri vil den samlede regning for håndtering af emballageaffaldet for det danske erhvervsliv lande på mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner om året, når producentansvaret bliver indført.

Producentansvaret er en del af EU’s reviderede emballagedirektiv og affaldsdirektiv fra 2018.

3.Kommunikation

Kommunikationen udadtil fylder meget, peger Tania Ellis på. Blandt andet er et begreb som greenwashing blevet et varmt emne igen, hvilket også er et resultat af de dokumentationskrav, der er kommet, og som har kastet lys over, hvordan virksomheder fremstiller sig selv, og på hvilket grundlag:

– Du kan ikke længere slippe afsted med luftige claims. Du skal kunne levere hard facts og data, der understøtter dine claims, siger Tania Ellis.

Hun tilføjer, at der samtidig kommer en aktivistisk tendens hos både forbrugere og på arbejdspladsen.

– EU’s grønne taksonomi betyder blandt andet yderligere rapporterings- og dokumentationskrav fra januar 2022. Og så er det ikke nok at kommunikere, hvad virksomheden gør. Virksomheden skal også forklare hvorfor, have klare holdninger, og være klar til at stå på mål for dem, siger Tania Ellis.

4. Aktivisme

– Der er en klar tendens, der peger i retning af mere medarbejderaktivisme, siger Tania Ellis.

Hun tilføjer:

– Vi ser også eksempler på, hvordan for eksempel Amazons medarbejdere har været ude med bannere og demonstrere for at råbe topledelsen op i forhold til klimaagendaen.

– Man kan også se det herhjemme ved et relativt friskt eksempel på metoo-bølgen, hvor en masse medarbejdere i mediebranchen skrev under på, at den var rivravende gal, og at der skal gøres noget. Forskellige grader af medarbejderaktivisme – fra hverdagsinitiativer til deciderede protester – kommer vi til at se meget mere af, siger Tania Ellis.

Læs også: Råd skal hjælpe erhvervslivet med at nå Verdensmålene

I september sidste år skrev 1615 kvinder i mediebranchen under på en støtteerklæring til tv-vært Sofie Linde, efter at hun ved Zulu Comedy Galla fortalte, at der er store problemer med sexisme i mediebranchen, hvilket den tidligere Ramasjang- og X-Factor-vært havde oplevet på egen krop hos DR.

Metoobølgen startede for alvor startede i USA i 2017, hvor det første tweet fik det nu så berømte hashtag “#metoo”.

Direktiver har skubbet på den grønne omstilling

Tania Ellis fortæller, at man tidligere har kunnet inddele virksomheder i tre typer, i forhold til, hvad der drev dem til at arbejde med en grøn agenda; de værdibaserede, de proaktive og de reaktive.

Den første gruppe, de værdibaserede, er drevet af deres etik og moral, og den anden gruppe, de proaktive, er first movers, der har kunnet gennemskue nogle fordele ved at være fremsynet på det grønne område.

Den tredje gruppe, de reaktive, har typisk ventet på lovgivning, eller på at deres handlinger begynder at få konkrete konsekvenser:

– De to første kategorier har længe været i gang, men den stigende regulering mobiliserer nu også de reaktive, som har ventet på ”okay, nu kommer der noget lovgivning”, eller “nu begynder kunderne at smutte”, eller “nu kan vi ikke længere opretholde vores foretrukne leverandørstatus, for nu kan vi ikke længere dokumentere, det der bliver krævet”.

Af reguleringer peger Tania Ellis blandt andet på den sustainability-related disclosure act, som trådte i kraft i marts, og som hele den finansielle sektor er omfattet af, og som har kastet en række dokumentationskrav af sig.

– Så skal du skal tiltrække investorer, og selv, hvis du ikke er børsnoteret eller har brug for investorer, men for eksempel har brug for et banklån, vil der, i den nærmeste fremtid kunne være økonomiske fordele for virksomheder, der arbejder med den grønne agenda, siger Tania Ellis.

Få et tilbud på Sustain Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind