Fra at blive betegnet som en “Georg Gearløs-løsning” af klimaminister Dan Jørgensen, er afgifter på drivhusgasudledninger nu anerkendt som den afgørende motor for at nå klimamålet om 70 pct. reduktion i 2030
Det stod klart med aftalen om en grøn skattereform, som regeringen har indgik med Venstre, Radikale, SF og Konservative.
Men det er fortsat kompliceret, at regne ud hvad prisen på drivhusgasser skal være, når det kommer til alt fra industrien til landbruget.
Derfor er de eksperter, som aftalen lagde op til skulle findes, nu udpeget til at belyse mulige modeller for, hvordan afgiften kan indføres. Det fremgår af en pressemeddelelse fra skatteministeriet.
Formanden bliver professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Han bliver suppleret af Peter Birch-Sørensen, professor i økonomi ved KU og tidligere formand for Klimarådet, Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved KU, Mette Termansen, professor i klima- og miljøøkonomi ved KU, Joan Faurskov Cordtz, Partner hos PwC og skatteekspert samt Susanne Juhl, der er uafhængig konsulent.
Ekspertgruppen afleverer sin første delrapport i slutningen af 2021. Den omfatter en grøn skattereform minus de fleste udledninger fra landbruget, så der en politisk forhandling kan igangsættes i 2021, ifølge en gennemgang fra Dansk Erhverv. I efteråret 2022 skal ekspertgruppen aflevere den anden og sidste afrapportering, som omhandler landbruget. Derefter skal aftalepartierne blive enige om, hvad rammerne for en ensartet CO2e-afgift skal være frem mod 2030.
– Det er afgørende for regeringen, at vi gennemfører en ambitiøs grøn omstilling, som går hånd i hånd med gode vilkår for danske virksomheder og lønmodtagere. Derfor er jeg glad for, at vi har fået seks så kompetente folk til at bistå os med at få indført en ensartet CO2 afgift på klogest mulig vis, siger skatteminister Morten Bødskov i meddelelsen.
Også Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre, er tilfreds med, at der nu er en “stærk ekspertgruppe til at komme med gennemarbejdede modeller til, hvordan vi kan lave en klog dansk CO2-afgift”.
Han lægger dog vægt på, at selvom CO2-afgift kan være en hovedmotor i at skabe et grønt samfund, må den ikke resultere i, at såvel udledninger som arbejdspladser flytter til udlandet eller at skatter og afgifter samlet set stiger.
Kathrine Olddag, skatteordfører for Radikale Venstre mener, at beslutningen om en CO2-afgift er en hjælp til virksomhederne.
– Danske virksomheder har brug for at få et prissignal så hurtigt som overhovedet muligt, så de kan planlægge deres langsigtede investeringer og omstille sig klogt og grønt. Vi er fuldt ud klar over, at vi har brug for et bedre datagrundlag bl.a. fra landbruget, men mens vi venter på det, er der intet til hinder for, at resten af samfundet sætter turbo på CO2-reduktionen, siger hun i meddelelsen.
For de konservatives skatteordfører Merete Scheelsbeck, skatteordfører og for klimaordfører Mona Juul, klimaordfører, er det vigtigt, at “gruppen kommer med forskellige scenarier og belyser hvordan hvert af scenarierne påvirker BNP, arbejdsudbud, konkurrence og lækage”.
Hos Dansk Erhverv er man også glad for, at arbejdet for en CO2-afgift nu går i gang.
– Det er et stort skridt på vejen mod den grønne omstilling. Nu begynder arbejdet for alvor. En grøn skattereform skal beskatte det, vi vil have mindre af, som er CO2 udledning. Omvendt skal vi lempe skatten på det, vi vil have mere af. Det er så virksomheder, der skaber job og velstand. Det haster med en afklaring af, hvad CO2-afgiften bliver i 2030, så den politiske usikkerhed om virksomhedernes investeringer fjernes, siger Ulrich Bang, klima- og energichef i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse fra interesseorganisationen.
Læs hele ekspertgruppens kommissorium her.
