54 ud af landets 100 største virksomheder har ikke en CO2-målsætning om fx at halvere CO2-udledningen i 2030, ifølge en gennemgang Finans.dk har lavet.
Det drejer sig blandt om milliardvirksomheder som Ecco, ISS og Falck.
Hvordan kan det være at så ressourcestærke virksomheder ikke har en målsætning for en af de vigtigste dagsordener lige nu; klimaet?
– Nogle af dem har svært ved at se, at det de kan gøre på klimaområdet virkelig batter, siger Birgitte Kofod Olsen, Ph.D. og partner i Carve Consulting, som har rådgivet hundredvis af virksomheder og har en baggrund som chef for sustainability i Tryg.
Lille CO2-aftryk er ingen undskyldning
Er man ikke en stor produktionsvirksomhed, er CO2-udledningen fra egne operationer måske ikke så stor, forklarer hun og tilføjer:
– Men alle kan og skal bidrage med noget i forhold til klimaet, både fordi det gavner forretningen, og fordi det styrker bevidstheden om, at det er vigtigt.
Nogle kan blive afskrækket over, at der bliver sat mange ambitiøse mål for CO2-reduktion
Hvad kan ellers holde de store virksomheder tilbage?
– Nogle kan blive afskrækket over, at der i disse år bliver sat mange ambitiøse mål for CO2-reduktion allerede fra 2030. De har svært ved at se, hvordan de selv kommer derhen. Når fx Velux vil udligne sin historiske CO2-udledning, er det en meget flot ambition, men det kan få andre til at tænke; “det kommer vi aldrig i nærheden af”.
Trods sin titel som Statsautoriseret Revisor og CSR-ESG Bestyrelsesekspert er Birgitte Mogensen ikke voldsomt alarmeret af, at 54 af landets største virksomheder ikke har CO2-mål.
– Man skal passe på med at dømme for tidligt, når man ser de rå tal. Sådan en analyse er et øjebliksbillede, og det er fint nok, men den bliver forhåbentlig fulgt op over de næste år. Så skulle analysen gerne vise en trend i retning af, at flere virksomheder sætter CO2-målsætninger, siger Birgitte Mogensen.
Verdens mest bæredygtige virksomhed på den røde liste
Det gælder eksempelvis høreapparatvirksomheden Demant, som på sin hjemmeside skriver, at man i 2020 har påbegyndt en mapping af hele Gruppens CO2-udledninger, og at man vil reducere sit miljømæssig aftryk “signifikant” i de kommende år.
På listen over virksomheder, som ikke har en CO2-målsætning, figurerer også Chr. Hansen, hvis danske operationer ellers kører på grøn strøm fra nyopførte solcelleparker. Selskabets faciliteter i USA skal ligeledes overgå til grøn strøm. I 2019 blev selskabet desuden kåret til “verdens mest bæredygtige virksomhed” af Corporate Knights.
Ambitiøse CO2-målsætninger kræver et stort forarbejde
Men er der overhovedet nogen undskyldning for, at de store virksomheder ikke har sat en konkret CO2-målsætning?
– Det er min erfaring, at mange virksomheder er på vej. Men arbejder man med at sætte CO2-målsætninger på en ambitiøs måde, der er godkendt af Science Based Targets, så kræver det et stort forarbejde. Man skal blandt andet lægge sig fast på et baselineår, som man sammenligner med, siger Birgitte Mogensen.
– Men det er da ærgerligt, hvis man som virksomhed ikke fortæller, at man arbejder på at sætte sig en CO2-målsætning. Det vil jeg gerne klandre dem for ikke at være transparente om. Og det arbejde skal alle virksomheder i gang med, tilføjer hun.
Og virksomhederne skal ikke være bange for at have høje klimaambitioner, mener hun.
– Hvis man sætter sig et CO2-mål, som man ved, hvordan man når, så er det jo bare med at komme i gang. Det er ikke ambitiøst nok. Men når man sætter sig et langsigtet mål for de næste ti år, er det vigtigt, at man årligt rapporterer på fremdriften og fortæller, hvad man gør for at nå målet.
Sådan overbeviser du en klima-fodslæbende direktion
Også Tania Ellis, stifter og direktør i The Social Business Company, mener, at høje klimaambitioner er en nødvendighed, men også en hæmsko for mange virksomheder.
– Dels forpligter det at sætte et mål, for så er man også nødt til at handle – og er virksomheden klar og villig til det? Min erfaring er også, at virksomheder, som sætter en ære i at have orden i eget hus også i forhold til CSR-agendaen, generelt har været lidt tøvende over for at kommunikere et mål ud, før de har helt styr på alt omkring det., siger hun og tilføjer:
– Mit budskab er, at den dag kommer nok aldrig. Kritikere kan altid finde noget at slå ned på, så man kan lige så godt være på forkant med sine målsætninger og kommunikationen omkring dem., siger hun.
Et godt kort at spille er at lave et konkurrent-benchmark over klimaambitioner
Hvis man er sustainability-ansvarlig i en virksomhed, som ikke har en CO2-målsætning og man gerne vil trænge igennem med budskabet om, at det er vigtigt, hvad gør man så?
– Et godt kort at spille er at lave et konkurrent-benchmark over, hvilke klimaambitioner jeres konkurrenter har, og hvor langt de er med at nå dem. For skal konkurrenterne have lov til at tage den firstmover-fordel, der ligger i det? Hvis ikke, kan du pege på, at det er nødvendigt at sætte et CO2-mål.
– En anden mulighed er at dele artiklen om virksomheder uden CO2-målsætninger og pege på, at det giver dårlig medieomtale og koster på troværdigheden, hvis man ikke har det. Så har vi råd til at lade være med at prioritere det?
Vær ærlig om klima-prioriteter
Sidst men ikke mindst skal virksomhederne være ærlige om, hvor de er, mener Tania Ellis.
– Hvis I har valgt at prioritere noget andet end klima i forhold til bæredygtighed og ansvarlighed, så fortæl hvad det er, så der i rapporteringen er en forklaring. Når det er sagt, er klimadagsordenen en, der bør stå og blinke, når man laver sin omverdensanalyse, siger Tania Ellis.
Også direktør for public affairs i Geelmuyden Kiese, Rasmus Winther, mener, at “der er meget at vinde ved at være ærlig overfor sine omgivelser” som virksomhed.
– Men det nytter ikke, at man opstiller urealistiske mål eller tegner et billede i offentligheden, der er for langt fra forretningen. Journalister, kunder, NGO’ere og politikere ved i dag langt mere om klima og bæredygtighed end tidligere. Det bliver i øvrigt også utroværdigt overfor medarbejderne.
Tag hele organisationen med på råd
Når direktionen skal overbevises om, at det er både vigtigt og muligt at sætte samt nå et klimamål, anbefaler Birgitte Kofod Olsen fra Carve Consulting, at man tager hele organisationen med på råd.
– Man skal gå ud i produktionen, til facility management, indkøb og andre områder i ens organisation, der har mulighed for at påvirke klimaaftrykket og snakke med dem om, hvad de kan få øje på af løsninger for at reducere CO2-udledningen. Så snart man gør det, kan man let komme på ideer, der ikke behøver at være så vanskelige at gennemføre, siger hun og fortsætter:
– Så det behøver ikke at starte i direktionen, for den har ikke nødvendigvis føling med de klimatiltag, der kan løftes i den daglige drift. Det er afgørende som sustainability-ansvarlig at have en tæt dialog med alle sine kollegaer, ellers bliver bæredygtighedsmål en hurtigt teoretisk øvelse.
Virksomheder kan desuden med fordel række ud til andre for at få hjælp til opgaven med at kortlægge og minimere deres aftryk, mener Birgitte Kofod Olsen.
– Man skal huske på, at man er ikke alene om opgaven. Mange vil gerne samarbejde om at reducere CO2 både leverandørerne og eksterne partnere, så virksomhederne står ikke alene.
