Verdensmål 0: Verdensmålene risikerer at blive sytten symptombehandlinger

Social og økonomisk ulighed. Sult og fattigdom. Ansvarligt forbrug, industri og bæredygtigt liv i både hav og på land. Rent vand, sundhed. Uddannelse, byer og ligestillede køn. Fred og partnerskaber. 

Jeg kan godt forstå, at man er lykkelig over verdensmålene. Fordi det er jo så det, man kunne blive enige om. 

Lauritz B. Holm-Nielsen

Der er nok at tage fat i, og man forstår derfor godt verdens lederes behov for at koge det ned til, hvad vi i dag kender som de 17 verdensmål. Men det er blevet en tunnelsynet ramme, der har efterladt en larmende tavshed, der udgør den ikke-eksisterende, men afgørende debat om befolkningstilvækst. Sådan lyder den klare vurdering fra biolog, forsker og tidligere ansvarlig for udviklingsprojekter i Verdensbanken, Lauritz B. Holm-Nielsen, som er aktuel med bogen ‘Afhængig af Verden’. 

Det vender vi tilbage til. Først begynder vi med en opsummering af den midtvejsstatus, Sustain Report med venners hjælp har kortlagt de seneste måneder, hvor vi både skal kigge vores eget samfund i sømmene, men også vende snuden ud af for at anskue Danmarks positionering i den grønne omstilling og samarbejder på tværs af landegrænser.

Danmark viser vej – sådan da 

Vi vil rigtig gerne være et foregangsland med alt, hvad det indebærer på så mange områder som muligt. Et land, der udvikler grønne teknologier, har klimaet i førsteprioritet og et velfærdssamfund, der får andre verdensborgere til at måbe. Vi vil være konkurrencedygtige globalt, hvor vi vil være med til at sætte dagsordenen. 

Læs også: Skal industrien bestemme den grønne retning?

Men hvad debatserien efterlader, er også et klart billede af, at vi i Danmark også skal blive ved med at se ind ad. Lad mig fremhæve et par pointer, som sætter scenen, og som måske overrasker din danske grundforståelse af at ligge i spidsen: 

1: Nyeste undersøgelser viser, at mere end hver ottende dansker over 16 år føler sig svært ensom. Det svarer til knap 600.000 danskere. 

2: Danmark slår særligt ud på kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet. Vi placerer os på en 50. plads i forhold til løngab og en 102. plads, når det kommer til kvinder i lederstillinger. 

3: Kun 1,6 pct. af Danmarks areal er beskyttet natur, hvilket gør os til landet i EU med mindst beskyttet natur. Den internationale målsætning lyder på mindst 30 pct. beskyttet natur i 2030 og 10 pct. strengt beskyttet natur, som er det, Biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 tilsiger.

Men på trods af udfordringerne, vil vi gerne gøre det bedre, og det kan ses. Danmark er ligefrem det bedst placerede land på Klimaranglisten Climate Change Performance Index på COP28 (som godt nok lod pladserne 1-3 stå tomme). 

Samarbejde med verden

Vender vi snuden ud af, møder vi en verden, der i den grad også er på et tipping point i forhold til at nå Parisaftalens 17 målsætninger. Den gennemgående konklusion på vejen frem fra debatseriens deltagende virksomheder, ngo’er og fagpersoner: Samarbejde, samarbejde, samarbejde.

Indsparkene slår fast med syvtommersøm: Hvis verden skal nå sine målsætninger inden 2030, skal der ske omstilling nu. Det kan faktisk næsten kun gå for langsomt. 

Hæft dig dog ved “næsten kun”. For omstillingen skal samtidig ske i et tempo, hvor ingen bliver slynget uhensigtsmæssigt af bussen. Erhverv skal omlægges i et tempo, hvor man ikke tager levebrødet fra folk, men presset skal veje tungt nok til at ændringer er uundgåelige, ekkoede det fra debattørerne. 

Verdensmål 0

Naturens vogter, verdensmand, biolog og formand for en række internationale organisationer gennem årtier Lauritz B. Holm-Nielsen peger på hullet i midten af verdensmålenes cirkelformation. 

– Jeg savner, at vi forholder os til menneskehedens omfang, for kloden har grænser for, hvor mange der er plads til, og hvor meget vi kan forbruge, siger han. 

Det er ikke, fordi resten af verdensmålene ifølge Lauritz B. Holm-Nielsen ikke er gangbare, men så længe, der er berøringsangst overfor emnet om befolkningstilvækst, er målene samlet set lappeløsninger, der ikke afhjælper det grundlæggende problem:

– Jeg kan godt forstå, at man er lykkelig over verdensmålene. Fordi det er jo så det, man kunne blive enige om. Men man er jo gået uden om den varme grød.

Han fortæller fra sin biologiske vinkel, at alle arter har en niche, de kan udvikle og formere sig i. I den sammenhæng er menneskeheden så dygtig en art, at vi har invaderet andre arters nicher. 

For at sætte et billede på har pattedyrene som niche haft godt 200 millioner år til at maksimere deres nice, hvor mennesker fylder 38 pct., vores landbrugsdyr, kæledyr og nyttedyr udgør næsten resten. Det efterlader sølle 4 pct. plads i naturen til alle vilde pattedyr ligefra mus til elefanter. 

Man har været mest interesseret i at udvikle landdistrikterne, men det er egentlig vigtigere at udvikle byerne og erhvervene der

Lauritz B. Holm-Nielsen

Løsningerne venter 

Trods den næsten uundgåelige dommedagsagtige tone, er der også begrundet håb at hæfte sig ved i form af konkrete bud på løsninger og områder, hvor indsatserne allerede er i fuld vigør. 

Danfoss peger på overskudsvarme, som den oversete ressource. Greenpeace ønsker en omlægning af madkulturen, så landbruget ikke længere er en syndebuk. PensionDanmark understreger vigtigheden af finansiering med omtanke. Og meget mere, du kan læse eller genlæse i debatseriens indlæg. 

Her byder Lauritz B. Holm-Nielsen også ind. Han har særligt to konkrete løsninger, der ifølge ham kan holde befolkningstilvæksten på et minimum. Det handler om kvinder og byer: 

– For det første er det meget vigtigt at få højnet uddannelsesniveauet og allervigtigst at få alle kvinder i uddannelse. Det ved man, får fødselsraten til at falde, siger han og fortsætter: 

– Og drejer man skruen en tak mere, vil en løsning, der for eksempel ville have stor virkning i Afrika, være at fokusere på byerne. Man har været mest interesseret i at udvikle landdistrikterne, men det er egentlig vigtigere at udvikle byerne og erhvervene der, så de bliver bæredygtige byer, hvor landbefolkningen kan flytte til og få adgang til arbejde, sundhed og uddannelse. Så falder befolkningstilvæksten.

Læs også: Endnu et firma med miljøskadeligt sengetøj

Lauritz B. Holm-Nielsen, der tidligere har stået med udviklingsprojekter i Verdensbankens, fortæller at deres analyser viser, at børnetallet per familie falder fra 5-7 på landet til omkring 2 i byerne i løbet af en generation.

Han fremhæver, at man er i gang med en masse gode tiltag indenfor hvert af de 17 verdensmål, men kalder det samtidig skyggeboksning, så længe man ikke vil tale om den samlede humane population, hele menneskeheden. Slutteligt stiller biologen spørgsmålene: Kan vi blive 10 milliarder mennesker, og er vi villige til at fordele ressourcerne, så det kan lade sig gøre?

Med både fremgang, udfordringer og altafgørende spørgsmål i luften er det altså tid til at lytte til løsningerne. Der er seks år tilbage, før vi rammer 2030. Heldigvis er alt ovenstående en midtvejsstatus og forhåbentlig er verdens ledere netop kommet hjem fra COP28 med en masse ny gåpåmod i bagagen. 

Du kan læse alle bidrag her: 

• Røde Kors: Verdensmål 3: Retten til fysisk og mental sundhed gælder for alle

• Tænketanken DEA: Verdensmål 4: Uddannelse til alle – men vi har et kønsproblem

• Unicef: Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse – Vi står midt i en global læringskrise

• Stine Bosse, formand for PlanBørnefonden mm.: Verdensmål 5: Ligestilling er nøglen til bæredygtig udvikling – men vi er langt fra målet

• Danfoss: Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle

• Lektor i økonomi, Birthe Larsen: Verdensmål 10: Uligheden går én vej – og det er den forkerte

• PensionDanmark: Verdensmål 13: Globale klimamål kræver globale samarbejder 

• Plastic Change: Verdensmål 14: Kun kort tid til handling, hvis det sorte hav skal se lys

• Greenpeace: Verdensmål 15: Danmark svigter naturen på land, selvom løsningen ligger lige for
  
• FN-forbundet: Verdensmål 16: Manglende vilje til fred