Verdensmål 4: Uddannelse til alle – men vi har et kønsproblem

Af Jon Østergaard Eilenberg, programleder for køn i og uddannelse i Tænketanken DEA

Den gode fortælling ligger ellers lige for. I international sammenhæng ligger Danmark ofte helt i front, når det det gælder uddannelse.

Der er så godt som universel adgang til dagtilbud og grundskole, læse- og regnefærdigheder er blandt de højeste, og videregående uddannelse er gratis.

Så på mange måder er Danmark på den helt rette kurs, når det kommer til verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse til alle.

Men der er et område, der halter

Når det kommer til kønsuligheden i det danske uddannelsessystem, er der desværre stadig et stort arbejde, der venter. Ganske vist har piger og drenge lige adgang til uddannelsessystemet – og gør generelt god brug af det – men deres resultater og oplevelser er forskellige.

Meget forskellige endda.

For drengenes vedkommende handler udfordringerne om, at de får lavere karakterer og i gennemsnit klarer sig dårligere fagligt hele vejen gennem uddannelsessystemet.

Og udviklingen går den forkerte vej: karakterforskellene mellem piger og drenge bliver større og større. Desuden er der en tendens til et kønsopdelt uddannelsessystem, hvor fx mange tekniske erhvervsuddannelser næsten kun har mandlige elever.

For pigernes vedkommende handler udfordringerne om, at de mistrives og oplever et stort pres for at præstere i uddannelsessystemet.

Samtidig er der en tendens til, at piger og kvinder i højere grad søger mod omsorgsfag og undgår fx STEM-fagene. Det har betydning for deres arbejdsliv, hvor kvinder stadig er bagud når det kommer til fx løn og lederstillinger.

Disse ulige balancer mellem køn og den manglende ligestilling i uddannelsessystemet giver sig udslag på flere områder. Fx falder studerende oftere fra, hvis der er markant flere fra det modsatte køn på deres uddannelse.

Og i forhold til arbejde kan kønsskævheden forstærke flaskehalsproblemer inden for områder, hvor der i forvejen er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det kan fx være inden for byggefagene, som generelt er meget mandsdominede, eller inden for sygepleje og pædagogik, hvor kvinderne udgør flertallet.

Læs også: Kun syv år tilbage til at handle på Verdensmålene 

Kønsuligheden i det danske uddannelsessystem udgør på den måde et alvorligt problem, som har en række konsekvenser.

På den ene side er der konsekvenserne for de enkelte piger, kvinder, drenge og mænd – for slet ikke at tale om dem, der ikke føler sig hjemme i denne opdeling.

Ved at lade kønsstereotyper styre uddannelsesvalg og jobmuligheder forhindrer vi deres talent og interesser i at udfolde sig.

På den anden side er der konsekvenserne for samfundet som helhed. Kønsuligheden inden for uddannelse kan forsinke nødvendige udviklinger inden for fx velfærd eller den grønne omstilling.

Der er ikke nogen nemme løsninger på problemet.

Læs også: Verdensmål 5: Ligestilling er nøglen til bæredygtig udvikling – men vi er langt fra målet

Men et sted, man kunne starte, er at arbejde mere bevidst med kønsnormer.

Hvis der igennem hele systemet, fra vuggestue til ph.d., bliver mindre pres for at tilpasse sig bestemte normer eller træffe bestemte valg på baggrund af sit køn, kan det skabe netop den fleksibilitet og den frihed, der skal til for at afskaffe ulighed mellem kønnene i uddannelser, som verdensmål 4.5 formulerer det.