Sustain Report har bedt Stine Bosse om at give status på SDG5. Pressefoto.
Debatserie: Midtvejsstatus af SDG’erne
Til december har FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling otte år på bagen. Nogle har måske glemt det, men SDG’erne er også 2030-mål.
Så vi er halvvejs – eller skulle i hvert fald gerne være det.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang.
Vi har bedt en række virksomheder, personer og NGO’er om at give deres bud på, hvad midtvejsstatus er ifm ét af verdensmålene.
For hvordan går det egentlig med verdens fattigdom, sult og ligestilling?
De, der i den kommende debatserie gør os klogere på SDG’erne, tæller blandt andre Plastic Change og Tænketanken DEA.
Af Stine Bosse, formand for PlanBørnefonden, formand for bæredygtighedskommitteen i Allianz og for Nomination and Governence Committee i Plan international, m.fl. bestyrelsesposter
Verdens ledere har netop været samlet i New York til åbningen af FN’s Generalforsamling 78, hvor der samtidig blev gjort midtvejsstatus for verdensmålene frem mod 2030. Og desværre står vi lige nu i en tid, hvor udviklingen går den forkerte vej.
Mange fremskridt blev rullet tilbage, da COVID-19 pandemien ramte i 2020 og siden har både økonomisk krise, fødevarekrise og global klimakrise skubbet os endnu længere væk fra 2030-målene.
Og det gør sig desværre særligt gældende for verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene.
Det vil tage 286 år at nå i mål
På trods af, at FN’s udviklingsorganisation siden år 2000 har peget på, at piger og kvinders rettigheder og muligheder er afgørende for at skabe bæredygtig udvikling – og dermed nå i mål med alle andre verdensmål – så er vi fortsat langt fra målet.
Ifølge UN Women tager det yderligere 286 år, før vi opnår ligestilling, hvis vi ikke radikalt ændrer kurs. Og det på trods af, at vi ved, at det kan skabe fredeligere samfund og øge landes BNP med op mod 10 procent, hvis vi investerer i ligestilling.
Hvis vi skal se på, hvad der skal til for at nå i mål med verdensmål 5, skal vi også se på de enkelte delmål.
Vi placerer os på en 50. plads i forhold til løngab, og en 102. plads i forhold til antallet af kvinder i lederstillinger
Verdensmål 5 består af ni delmål, som alle har til formål at sikre piger og kvinders rettigheder og muligheder. De går blandt andet på stop af diskrimination og vold mod piger og kvinder, udryddelse af børneægteskaber, sikring af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og deltagelse i politik, beslutningsprocesser og erhvervsliv.
Og desværre er det et grelt billede, som bliver tegnet.
1: Lønforskelle:
Globalt er det kun 62 procent af kvinder, der er i arbejde, mens tallet for mænd er 93 procent. Løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark er fortsat 12 procent herhjemme i Danmark. Der er altså fortsat også store forskelle mellem mænd og kvinders økonomiske muligheder.
2: Kvinders politisk deltagelse:
På den positive side, er der faktisk sket en stigning kvinders politiske deltagelse globalt.
Ifølge UN Women udgjorde kvinder i gennemsnit 25 procent af parlamentsmedlemmerne på verdensplan i 2021, en stigning på 16 procent siden 2000.
Dog er der store regionale forskelle, hvor nogle lande har opnået betydeligt højere tal, mens andre fortsat er langt bagud.
3: Vold mod kvinder:
Ifølge FN bliver hver tredje kvinde globalt set udsat for fysisk eller seksuel vold i løbet af deres liv. Dette svarer til omkring 736 millioner kvinder, og siden COVID-19 er rapporteringer om vold mod kvinder øget markant.
Derudover er 200 millioner piger også blevet omskåret, og det forventes at stige med to millioner frem mod 2030.
4: Børneægteskaber:
Tre-fjerdedele af verdens lande har ikke lovgivning, som fastsætter 18 år som minimumsalder for indgåelse af ægteskab, og som resultat af COVID-19 risikerer 10 millioner flere piger at blive giftet bort frem mod 2030.
5: Kvinders sundhed og reproduktive rettigheder:
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør omkring 800 kvinder hver dag på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel.
Samtidig har millioner af kvinder stadig ikke adgang til moderne præventionsmidler, hvilket påvirker deres reproduktive rettigheder og sundhed.
Når vi ser på disse tal og data, bliver det klart, at vi fortsat er meget langt fra 2030-målet for ligestilling.
Danmark uden for top-100
Også hjemme i Danmark er vi længere fra målet, end vi ofte går og tror. I den årlige Gender Gap Report, som World Economic Forum udgiver, ligger Danmark i 2023 på en 23. plads, mens vores nordiske naboer Island, Norge, Finland og Sverige indtager top fem.
Danmark slår særligt ud på kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, hvor vi placerer os på en 50. plads i forhold til løngab, og en 102. plads i forhold til antallet af kvinder i lederstillinger. Derfor er det afgørende, at vi både globalt og herhjemme får sat strøm til arbejdet for at komme i mål med verdensmål 5.
I et globalt perspektiv har Danmark traditionelt været et af verdens foregangslande for at fremme pigers og kvinders rettigheder og muligheder.
Her midtvejs mod verdensmålene og 2030-dagsordenen, er det afgørende, at Danmark fastholder sin globale førerposition – særligt i en tid, hvor de globale kriser og tendenser risikerer at skubbe os længere væk fra målet.
Herhjemme må vi efterhånden begynde at ty til andre mere regulatoriske greb for at komme tættere på målsætningerne.
Jeg har længe været modstander af kvoter for kvinder i bestyrelser, men jeg har mistet tålmodigheden og er begyndt at tro, at vi har brug for regulering for at få rykket os.
Danske virksomheder sætter standarden i den grønne omstilling, viser den globale softwarevirksomhed SAP’s årlige bæredygtighedsundersøgelse. Men de danske ledere famler efter målestandarder og kalder på finansafdelingens assistance.
I 2030 skal der gerne være 30 pct. beskyttet natur i Danmark – pt. er der ikke engang 2 pct. Greenpeace tager os i hånden og gennemgår en status på det 15. verdensmål. Vi skal rette blikket mod landbruget.
Steen Hildebrandt har føjet endnu en bog til sit imponerende forfatterværk. Bogen gør status over verdensmålenes udvikling i Danmark, nu hvor vi er halvvejs mod 2030. Desværre er vi ikke halvvejs i mål, men vi kan nå i mål, hvis vi er villige til at tage verdensmålene seriøst.
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
