Af Sofie Irgens, Danfoss, Senior Vice President, Head of Climate Solutions Accelerator division

Vi tager det ofte for givet herhjemme, at vi har adgang til energi i vores hverdag.
Uden energi i den ene eller anden form ville vi hverken kunne koge vand til kaffe om morgenen, køre i bil til arbejde eller tænde for lyset, når det er mørkt om aftenen. Uden energi ville det heller ikke være muligt for industrivirksomheden at producere, for hospitalet at operere eller for det offentlige transportsystem at bringe os fra A til B.
Energi er nødvendigt for, at et moderne samfund kan fungere. Mennesker i hele verden vil gerne leve i et moderne samfund med adgang til de produkter, services og goder, der følger med. I de kommende årtier vil behovet for energi vokse markant. Særligt i de lande hvor vi ser voksende middelklassebefolkninger som i Kina, Indien og Indonesien.
I dag lever næsten 775 millioner stadig uden adgang til elektricitet og derfor uden adgang til den sikkerhed og livskvalitet, som elektricitet giver. Det er vigtigt at arbejde for, at disse mange mennesker får adgang til elektricitet og dét til en pris, hvor de kan betale den og bruge den. Derudover er det essentielt, at energien er bæredygtig, hvis vi på nogen måde skal nå klimamålene.
Desværre er der er lang vej endnu. I 2021 kom 79% af den globale energiforsyning fra fossile brændstoffer. Dette skal reduceres til 18% i 2050 – og helst mindre – hvis vi skal nå Parisaftalens målsætninger.
Energisystemet er ikke forberedt til at håndtere al den grønne energi, som vi forventer bliver etableret i de kommende år og årtier.
Den gode nyhed er, at der er en farbar vej til at nå i mål med FNs syvende Verdensmål om bæredygtig og betalelig energi til alle. I øjeblikket forhandler de på COP28 om et løfte, der inkluderer en fordobling af de årlige energieffektivitetsforbedringer og en tredobling af vedvarende energi. Begge er essentielle for at nå i mål.
Energieffektivitet er nøglen til at sikre fremtidens energisystem
I Danfoss er vi eksperter på energieffektivitetsområdet. I forbindelse med COP28 har vi udgivet et whitepaper, der kigger på fremtidens energisystem. Konklusionen er, at energisystemet ikke er forberedt til at håndtere al den grønne energi, som vi forventer bliver etableret i de kommende år og årtier.
Det nytter ikke noget at skabe et energimix, der er baseret på elektricitet fra bl.a. vind- og solenergi, hvis ikke vi er i stand til at bruge energien. Derfor skal vi sikre, at vores infrastruktur er i stand til at udnytte den elektricitet, der vil blive produceret i fremtidens energisystem.
Derfor skal vi også tænke på, hvordan vi bedst udnytter vores energi og indretter vores energisystem, så vi sikrer både fleksibilitet og pålidelighed. Én oplagt vej frem er at udnytte mere af den ofte oversete energi, som befinder sig overalt omkring os; nemlig overskudsvarme.
Læs også: Verdensmål 3: Retten til fysisk og mental sundhed gælder for alle
Overskudsvarme udgør verdens største uudnyttede energikilde. Alene i EU udgør overskudsvarme 2.860 TWh årligt, hvilket næsten svarer til EU’s samlede energibehov til opvarmning og varmt vand i boliger og kontorbygninger. Vel at mærke et energibehov der ofte i dag dækkes af fossile brændsler som kul og gas. Derfor bør vi opsamle og genanvende overskudsvarmen.
Ved hjælp af teknologier, der allerede findes, kan vi udnytte overskudsvarme fra industri, spildevandsanlæg, datacentre, supermarkeder og metrostationer. Overskudsvarmen kan genanvendes til at forsyne enkelte bygninger med varme og varmt vand eller eksporteres til hele byer gennem fjernvarmenetværket.
Vi har ikke brug for magi, ønsketænkning eller skåltaler – men i stedet øjeblikkelig politisk handling.
Og det er ikke den eneste energieffektive løsning til at nå længere med Verdensmål 7.
Gennem moderne teknologier som kunstig intelligens er det muligt at kontrollere og optimere bygningers energiforbrug. Det vil sige, at vi både kan bruge mindre energi, men også tilpasse energiforbruget, så vi bruger energien, når den er grøn – f.eks. når vinden blæser eller solen skinner – og bruger mindre, når vi ikke har grøn energi tilovers. Gennem tilgængelige energieffektive teknologier kan vi altså sikre grøn energi til flere ved at spilde mindre.
Brug for politisk handling
Der er brug for drastiske tiltag, hvis vi skal omstille til et dekarboniseret, grønt energisystem.
Det indebærer flere investeringer i vedvarende energiformer og flere ambitiøse politiske forpligtelser. Heldigvis er der dog positive trends at spore. Prisen på vedvarende energi er faldet drastisk indenfor de seneste år. Samtidig er prisen på kul stagneret. Det betyder, at det kan betale sig at investere i vedvarende energi frem for fossile brændstoffer, hvilket baner vejen for en grøn energiomstilling.
Den udvikling må og skal hele tiden gå hånd i hånd med øget fokus på energieffektivitet. Ved at investere energieffektivitet og fokusere på at elektrificere energisystemet, implementere fleksibilitetsløsninger og integrere forskellige sektorer og industrier, kan vi skære i forbruget af fossile brændstoffer i dag og sikre et fungerende energisystem i fremtiden.
Læs også: Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
En mere optimal udnyttelse af energien vil også betyde, at husholdninger kan spare store beløb på deres energiregninger. På globalt plan kan disse løsninger altså være ét af mange nødvendige skridt mod at bekæmpe energifattigdom.
Udfordringerne er tydelige, men løsningerne er indenfor rækkevidde. Vi har ikke brug for magi, ønsketænkning eller skåltaler – men i stedet øjeblikkelig politisk handling. Et løfte fra verdens regeringer til COP28 om at fordoble de årlige energieffektivitetsforbedringer og tredoble vedvarende energi ville være en lovende start.
Men uanset hvordan COP28-slutteksten ender, så er der brug for konkrete planer og politisk implementering. På den måde kan vi skalere løsningerne og sikre, at flere får adgang til moderne, bæredygtig energi til overkommelige priser.
Forsiden lige nu:
Svinevalget: Sådan blev grisen centrum i dansk politik
SVINEVALG. Hvordan endte en debat om grise, dyrevelfærd og svineproduktion med at dominere en valgkamp, der også kunne have handlet om krig, krise og inflation? Sustain Report går i en ny serie tæt på de aktører, der fik det til at ske.
Undersøgelse: Store virksomheder fortsætter med bæredygtighedsrapportering trods fritagelse
RAPPORTERINGSKRAV. En ny undersøgelse peger på, at mange store virksomheder fortsætter bæredygtighedsrapporteringen, selv om EU har fritaget dem. Forklaringen er ifølge undersøgelsen, at bæredygtighedsdata er blevet en del af virksomhedernes styring af risiko, investeringer og drift.
Danmark skal blive bedre til at rense spildevand
MILJØ. Rester af medicin, pesticider, kemikalier og stoffer fra trafik ender i spildevandet. Et nyt projekt til 37 millioner skal med hjælp fra kunstig intelligens gøre det lettere at finde dem og rense dem væk.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





















