Verdensmål 16: Manglende vilje til fred

af Torleif Jonasson, generalsekretær, FN-forbundet

Vedtagelsen af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling i 2015 var skelsættende. 

De gamle mål, 2015-målene, blev udviklet og udvidet til nu at gælde alle lande i verden, til at omfatte langt flere miljø-, udviklings- og sociale udfordringer, og til at have hensynet til menneskerettigheder som gennemgående element (som Institut for Menneskerettigheders SDG-værktøj tydeligt viser). 

Men det mest skelsættende var nok vedtagelsen af Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Med det ambitiøse delmål 1: Markant reducere vold overalt. 

Med tilføjelsen af fredsaspektet til bæredygtighedsmålene, så blev hele FN’s dagsorden reelt integreret i Verdensmålene, og er dermed blevet en langt mere konkret måde at opfatte FN’s arbejde på. 

Samtidig er det langt om længe en erkendelse af, at uden fred er der ingen udvikling – og omvendt kan krig og konflikt på kort tid rulle fremskridt på alle andre områder tilbage. Som vi så det efter Ruslands invasion af Ukraine, så steg priserne på mad, brændstof og gødning, ligesom forsyningskæder og global handel blev påvirket.

Og som Danmarks Statistik skriver det i deres opfølgning på Rigsrevisionens beretning vedrørende FN’s verdensmål: ”I maj 2022 har antallet af mennesker, som blev tvunget til at flygte fra konflikter, vold, menneskerettighedskrænkelser og forfølgelse oversteget 100 millioner. Ifølge data fra 2021 anslås det, at 41 pct. af de tvangsfordrevne på verdensplan var børn. Krænkelser af menneskerettigheder i konfliktramte lande, herunder menneskehandel og tvangsarbejde, er steget og international humanitær ret er blevet tilsidesat.”

En af indikatorerne til at måle delmål 1 er andelen af ofre for overlagt mord pr. 100.000 indbyggere. For Danmarks vedkommende er det sådan set gået den rigtige vej målt i forhold til 2015 – fra 1,1 til 0,8 i 2021 – lige så internationalt, fra 5,9 til 5,8 i 2021. 

Men målet er at markant reducere antallet ofre, hvilket ingenlunde er sket. Faktisk er der tale om en stigning, til det højeste antal overlagte mord i de seneste 20 år, til omkring 458.000 (men set i forhold til verdens stigende befolkningstal siden 2015, så bliver det til et procentvist fald). 

Folder man hele mål 16 ud, så indeholder det fundamentet for et demokratisk samfund, med mål om at alle beslutninger skal tages på en inkluderende og repræsentativ måde, at grundlæggende frihedsrettigheder skal beskyttes, at udbrede og håndhæve ikke-diskriminerende love og politikker, at styrke retssikkerheden, at give alle adgang til retfærdig rettergang, og at skabe effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner. 

Læs også: Verdensmål 10: Uligheden går én vej – og det er den forkerte

Men ser man på tilliden til de offentlige institutioner, så er den globalt set faldende. 

FN beskriver en voksende bekymring for en krise i den offentlige tillid, som bidrager til blandt andet støtte til ekstreme politiske holdninger, stigende utilfredshed, protester og i nogle tilfælde voldelig konflikt. 

Godt nok har tilliden til offentlige institutioner blandt borgerne i OECD-landene samlet set været svagt stigende, fra 37% i 2015 til 41,4% i 2022 – men tallet gemmer på store forskelle, hvor tilliden i USA er nede på 20%. En tillid, der undergraves dagligt, med en lurende trussel om tilbagevenden af Donald Trump som præsident – og som også får vind i Danmark, udtrykt med eksempelvis kampen mod de fine saloner i København. 

Et netværk af aftaler

Som med de andre bæredygtighedsmål, så står mål 16 ikke alene, men indgår i et netværk af internationale aftaler. 

Nogle er, ligesom bæredygtighedsmålene, ikke bindende aftaler. Til dem hører princippet om ’Responsibility to Protect’, der har til formål at beskytte alle befolkningsgrupper imod folkemord, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser imod menneskeheden – herunder opfordringer til at begå disse overgreb via for eksempel hadtale. 

Andre er forpligtende. Blandt dem hører FN’s Menneskerettighedserklæring og den humanitære folkeret. 

Dertil kommer vedtagelser i FN’s generalforsamling og FN’s sikkerhedsråd om eksempelvis Kvinder i konflikt og Unge, fred og sikkerhed. 

Opgaver og udfordringer er der nok af, og udviklingen i Danmark og i verden er ikke opmuntrende. 

Desto større er nødvendigheden for at handle i fællesskab. Med bæredygtighedsmålene og de andre aftaler og principper har Danmark og resten af verden en værktøjskasse til handling – hvad vi ikke synes at have, er viljen og evnen til at bruge den.

Det kommende år bliver på ny skelsættende. Den store begivenhed bliver Fremtidens Topmøde, der afholdes i forbindelse med FN’s generalforsamling, september 2024. 

Topmødet har til formål at genskabe viljen til at gennemføre bæredygtighedsmålene. Til at forberede topmødet har FN’s generalsekretær udgivet Vor Fælles Dagsorden, der blandt meget andet lægger op til vedtagelsen af en Ny Dagsorden for Fred. 

Læs også: Verdensmål 13: Globale klimamål kræver globale samarbejder

En del af denne dagsorden handler om forebyggelse og fredsskabelse, hvor Danmark tidligere i år indtrådte i FN’s Fredsopbygningskommission, og til næste sommer vil forsøge at blive valgt til FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2025-2026. 

Forhåbentlig tager Danmark værktøjskassen med i valgkampen – og bruger den efter valget.