Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse – Vi står midt i en global læringskrise

Af Susanne Dahl, generalsekretær UNICEF Danmark

Da 12-årige Clarissa droppede ud af skolen under COVID-19 pandemien, fordi hendes far ville have hende til at hjælpe sin mor med at sælge fisk på markedet, kunne hun let være blevet et tal i statistikken over alle de børn, der dropper ud af skolen i verdens lav- og mellemindkomstlande.

Heldigvis bemærkede en opmærksom skoleleder Clarissas fravær og tog på besøg hos familien. Hun fortalte dem, at skolen havde ekstra skoleredskaber, og at Clarissa kunne få indhentet den forsømte læring gennem særundervisning – netop rettet mod elever, der er droppet ud af skolen. 

Historien om Clarissa taler imod en ellers trist udvikling, hvad angår global uddannelse. For selvom vi med Verdensmål 4 satte en retning for, at alle børn skal have adgang til kvalitetsundervisning, så er udviklingen i bedste fald gået i stå – og i værste fald sakket bagud.

Alle verdensmålene er som bekendt lige vigtige, og de er afhængige af hinanden på en måde, så vi ikke kan lykkes med det ene uden at opfylde de andre.

Alligevel vil jeg vove den påstand, at netop Verdensmål 4 kan rumme nøglen til opfyldelse af mange af de andre mål. For vi ved, at de grundlæggende færdigheder – at læse, skrive, regne og evnen til at samarbejde – er den platform, som børn bygger deres egen, deres familiers og deres samfunds fremtid på. Derfor har vi ikke råd til at fejle på Verdensmål 4.

En af de måder, hvorpå vi måler fremskridt på uddannelsesområdet, er, hvor godt børn læser og forstår, når de fylder 10 år. Og på dette parameter er udviklingen gået den forkerte vej.

70 pct. af 10-årige børn i verdens lav- og mellemindkomstlande kan i dag ikke læse og forstå en simpel tekst. Og zoomer vi ind på Afrika syd for Sahara er tallene endnu mere dystre. Her kan næsten 9 ud af 10 børn ikke læse en simpel tekst.

Det er særligt COVID-19 pandemien, der får skyld for tilbageskridtet. For ser vi på de samme tal for 2019 var det 57 pct. af børn i lav- og mellemindkomstlande, der ikke kunne læse og forstå.

Ulighed i pigers adgang til skole

Det seneste årti er der sket fremskridt i forhold til at øge adgang til uddannelse og skole på alle niveauer. Bemærkelsesværdigt er det, at et stigende antal piger er kommet i skole. Det er virkelig noget at glædes over. 

Alligevel ser vi fortsat en stor ulighed i antallet af piger, der ikke går i skole set i forhold til antallet af drenge. Det kan have store konsekvenser, for vi ved, at uddannelse er afgørende for pigers sundhed, trivsel og økonomiske udsigter. Unge piger, der får en uddannelse, bliver generelt gift senere og får færre børn.

Flere penge til skole og uddannelse

Børn har ret til skolegang og uddannelse. Det står i Børnekonventionens artikel 28. Derfor må vi aldrig stoppe med at være ambitiøse på vegne af verdens børn, når det kommer til kvalitetsuddannelse. Hvis vi skal løse globale udfordringer som klimakrise og krige, har verden brug for, at den næste generation ikke blot kan læse, men også tænke kreativt og handle empatisk. Derfor er vi nødt til at fortsætte med at investere i kvaliteten af børns uddannelse. 

Læs også: Verdensmål 3: Retten til fysisk og mental sundhed gælder for alle

Beregninger viser, at den nuværende generation af studerende risikerer at miste 21 milliarder dollar i tabt indtjening – svarende til 17 pct. af den globale BNP – hvis de ikke får den nødvendige læring. 

Når vi samtidig ved, at det kun koster 10-15 dollar at sikre et barn grundlæggende færdigheder i deres modersmål og matematik, så burde enhver kunne se fornuften i øgede investeringer i global uddannelse.

Derfor arbejder UNICEF for, at verdens rige lande skal forpligte sig på at investere mere i global uddannelse. Men vi skal også sikre, at regeringerne i verdens fattigste lande prioriterer uddannelse højere og afsætter flere penge på deres nationalbudgetter til skole og uddannelse.

UNICEFs arbejde
Historien om Clarissa er et eksempel på, hvordan UNICEF sammen med partnere arbejder på, at børn får indhentet det tabte, hvis de kommer tilbage på skolebænken efter at være droppet ud. 

Læs også: Astrid Haugs bog kan bedst deklareres med et Patagonia-citat

Samtidig har vi fokus på, at undervisningen møder eleverne på deres niveau, hvilket kræver bedre uddannede lærere. Og så har vi fokus på, at både elever og lærere er raske og trives, og at de får den rigtige ernæring – ingen kan lære at læse på en sulten mave.