PensionDanmark gør status på finanssektorens rolle i at nå verdensmålene. Sustain Report har bedt om et billede på, hvilken betydning pensionsselskaber har for klimaindsatsen.
PensionDanmark er et af de første pensionsselskaber i verden, som fået godkendt deres klimamål af det internationale partnerskab, Science Based Targets initiative (SBTi). Foto: Ursula Bach / PensionDanmark
af Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG & bæredygtighed i PensionDanmark
Den globale finanssektor spiller en nøglerolle i, at vi når Parisaftalens mål om 1,5 grad.
I Danmark har vi i høj grad mulighed for at bidrage til den globale grønne omstilling.
Vi er foregangsland på en række grønne løsninger, hvor vind og sol er de oplagte eksempler, men nye teknologier kommer også til, hvor særligt grøn brint er interessant. Her har pensionsselskaberne et særligt ansvar, men også forretningsmæssige muligheder for at hjælpe grønne teknologier ud i verden til gavn for den grønne omstilling og medlemmernes afkast.
Debatserie: Midtvejsstatus på SDG’erne
Til december har FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling otte år på bagen. Nogle har måske glemt det, men SDG’erne er også 2030-mål. Så vi er halvvejs – eller skulle i hvert fald gerne være det.
På Sustain Report har vi i den anledning sat en debat i gang.
Vi har bedt en række virksomheder, personer og NGO’er om at give deres bud på, hvad midtvejsstatus er ifm ét af verdensmålene.
For hvordan går det egentlig med verdens fattigdom, sult og ligestilling?
De, der i den kommende debatserie gør os klogere på SDG’erne, tæller blandt andre Røde Kors, Plastic Change og Dansk Industri.
Men vi har også mulighed for at påvirke den globale grønne omstilling som aktive ejere og kræve handling og ansvarstagen i de virksomheder, vi investerer i.
Grøn omstilling er i dag et konkurrenceparameter og license to operate for virksomheder. Det ser vi også i PensionDanmark, hvor investeringerne i grøn infrastruktur er steget støt de seneste år og i dag udgør 14,3 mia. kr.
Vi kan også glæde os over, at verden nåede en global milepæl i første halvår af 2023, hvor investeringer i vedvarende energi nåede 358 milliarder dollars og dermed slog rekord. Her skal den globale finansielle sektor blive ved med at finansiere udvikling og udbredelse af grønne teknologier, der samtidig kan skabe værdi og arbejdspladser.
Krigen i Ukraine har i særdeleshed styrket ønsket om selvforsyning af energi i Europa.
Den danske finanssektor er med til at drive den grønne omstilling både nationalt og globalt.
PensionDanmark har været frontløber for institutionelle investorers interesse for grøn infrastruktur med den første investering i havvind i 2010 og etableringen af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) i 2012. CIP er i dag verdens største investor i grøn infrastruktur.
I PensionDanmark er vi også rykket et skridt tættere på vores klimamål om at reducere klimaaftrykket for vores børsnoterede aktie- og virksomhedsobligationer med 45% fra 2018 til udgangen af 2024. I 2022 udgjorde det 9,8 ton CO2 per mio. kr. og var dermed kun 7 pct. fra vores kortsigtede klimamål på disse aktivklasser.
En anden vigtig faktor for at rykke ved den grønne dagsorden er fælles globale klimamål. Her har PensionDanmark som et af de første pensionsselskaber i verden fået vores klimamål godkendt af det internationale partnerskab, Science Based Targets initiative (SBTi).
Det betyder, at PensionDanmarks mål frem mod 2030 blåstemples som værende i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 graders-scenarie. Det er et godt skridt på vejen i målet om en CO2-neutral portefølje før 2050.
Aktivt ejerskab er afgørende
Det aktive ejerskab spiller en vigtig rolle i den globale grønne omstilling.
Der findes mange store selskaber – blandt andet i USA – som ikke vil ESG-dagsordenen. Her er vi heldigvis mange investorer, der forsætter et massivt pres.
Aktivt ejerskab giver mulighed for indflydelse. Derfor har PensionDanmark i 2022 alene haft 263 dialoger med virksomheder om bl.a. udfasning af olie og gas og prioritering af vedvarende energi.
Global uro og forsyningssikkerhed udgør også en udfordring for den grønne omstilling. Krigen i Ukraine har i særdeleshed styrket ønsket om selvforsyning af energi i Europa.
Uden globale fællesskaber og forpligtelser får vi ikke ensrettet metoder og sat fælles mål for handling.
På kort sigt er en del af dette ønske blevet mødt med langsommere udfasning af kulkraft og investeringer i LNG-infrastruktur, men samtidig har det også forstærket behovet for grøn omstilling, og de modsatrettede tendenser har skabt udsving i både energipriser og værdien af grønne energiaktiver.
Hertil kommer, at de stigende renter har forøget omkostningerne ved at investere i store infrastrukturprojekter som fx havvind. Samlet giver disse tendenser et dilemma, vi skal håndtere som investorer – og det kræver en kombination af aktivt ejerskab, eksklusion og investeringer i nye grønne teknologier.
Globale udfordringer kræver globale initiativer
Vi er kommet langt det seneste årti.
Langt på internationale samarbejder, investeringer i grønne teknologier samt krav om og modeller for dokumentation for CO2-reduktion. Men der er også lang vej igen.
Det er langt fra alle globale aktører, der tror på, at fossil energi som kul, olie og gas vil have meget mindre betydning i fremtiden. Det betyder, at nogle selskaber, lande og for den sags skyld andre investorer satser og agerer anderledes end os.
Derfor spiller det aktive ejerskab og dialoger med verdens regeringer og politikere en vigtig rolle. Og det kan vi ikke gøre alene, det kræver samarbejde med andre klimavenlige investorer. Derfor er de internationale samarbejder så vigtige i den globale grønne omstilling.
Zoomer vi ind på Danmark handler udfordringen også om at sikre let adgang til data til brug for regnskaber om CO2-udledning og udvikle sektorspecifikke værktøjer for fx landbrug og byggeriets samlede klimapåvirkning.
Det bidrager til at sikre korrekte opgørelser, så vi har et solidt fundament for at sætte mål for den udledning, vi er med til at finansiere. Men det bidrager også til, at vi i højere grad kan erfaringsudveksle og sammenligne – en sund konkurrence om de grønne effekter.
Den grønne omstilling er global og et nøgleelement i at sikre bevågenhed og handling er internationale samarbejder.
Uden globale fællesskaber og forpligtelser får vi ikke ensrettet metoder og sat fælles mål for handling. Derfor skal vi også udvikle og udvide de mange internationale samarbejder og fælles standarder, der allerede findes.
I PensionDanmark er det eksempelvis PRI (Principles for Responsible Investment). SBTi (Science Based Targets initiative), NZAOA (Net-Zero Asset Owner Alliance) og CA100+ (Climate Action 100+). Via disse partnerskaber kan vi netop bidrage til ikke kun den nationale, men også globale grønne omstilling.
Danske virksomheder sætter standarden i den grønne omstilling, viser den globale softwarevirksomhed SAP’s årlige bæredygtighedsundersøgelse. Men de danske ledere famler efter målestandarder og kalder på finansafdelingens assistance.
I 2030 skal der gerne være 30 pct. beskyttet natur i Danmark – pt. er der ikke engang 2 pct. Greenpeace tager os i hånden og gennemgår en status på det 15. verdensmål. Vi skal rette blikket mod landbruget.
Steen Hildebrandt har føjet endnu en bog til sit imponerende forfatterværk. Bogen gør status over verdensmålenes udvikling i Danmark, nu hvor vi er halvvejs mod 2030. Desværre er vi ikke halvvejs i mål, men vi kan nå i mål, hvis vi er villige til at tage verdensmålene seriøst.
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
