Nobelprismodtager: Fordeling af forskningsreserven mangler grønt fokus

Af Morten Meldal, kemiprofessor og Nobelprisvinder

Der er i disse aftaler tale om en bred vifte af forslag til fordeling af midlerne uden særlig sammenhæng med status quo for danskernes nuværende og fremtidige levevilkår. Det er et typisk politisk forlig.

Danmark er stærkt afhængig af kemisk og bioteknologisk baseret industri såsom Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma, Haldor Topsøe og mange andre STEM-baserede virksomheder. Det bør I højere grad prioriteres I fordelingen af de strategiske forskningsmidler til kemisk og bioteknologisk forskning. 

Samtidig er landbruget også mere og mere teknisk orienteret. Grøn fødevareproduktion er vigtig ikke bare for at reducere CO₂, og det kræver proaktiv teknologisk udvikling med nye dyrkningsmetoder og processer. Det kunne passende samles et sted, der omfatter 1.5.3, 1.7 og 1.8 i forskningsfordelingsplanen, hvorved den samlede ekspertise kan fungerer synergistisk. 

Den grønne omstilling fylder af gode grunde meget i fordeling af forskningsmidler, men er for nuværende ikke direkte orienteret mod tiltag, der er særligt væsentlige for Danmarks indtjeningsgrundlag og eksport.

Forskningsmidler skal fremme viden

Det er væsentligt, at der planlægges med et større bidrag til undervisning og forskning, der fremmer uddannelse i STEM fagene allerede fra første skoleår, og strategiske forskningsmidler skal medvirke til fremme af den viden, der er nødvendig for at vores større virksomheder såsom Novo NovoNordisk, Lundbeck samt de mange mindre virksomheder indenfor kemi og bioteknologi får det nødvendige rekrutteringsgrundlag i Danmark. Det er ikke en del af den nuværende fordeling. Bæredygtig arkitektur er egentlig ikke en kunstart, men derimod et solidt STEM fag, og bør håndteres som sådan.

Læs også: Kære MEP’ere: Giv os et fælles europæisk klimamærke

Danmark er førende indenfor mange områder af den grønne omstilling og kan med dedikerede forskningsmidler bibeholde denne førerstilling og eksportere grøn teknologi til det globale marked.

Det bør derfor forud for fordeling af forskningsmidler vurderes, hvad der egentlig er brug for globalt set og ikke kun på det danske marked; men også for andre lande med store udfordringer, for at facilitere at omstillingen sker mere globalt.

Grønt potentiale i hydrogen

En analyse af behov, udfordringer, konsekvenser og mulige allerede tilgængelige løsninger vil hjælpe. Dette kunne passende ske i et større større synergistisk initiativ, der omfatter alle punkterne 1.12, 1.13, 1.15 og 1.17 i fordelingsplanen. Energiområdet er virkeligt vigtigt både for Danmark og globalt set og her er anvendelse af hydrogen til lagring ret væsentlig, da det sammen med vind- og solenergi er den reneste og eneste holdbare løsning på lang sigt.

Desværre er der lukket ned for hydrogenstationer i Danmark i 2023 i en misforstået eller manglende handling fra Folketinget. Vi har brug for langt mere forskning i hydrogen som lagringsmedie, i elektrolytisk spaltning af vand, i katalytiske omsætninger af hydrogen samt i tekniske løsninger til sikker opbevaring af hydrogen.

Det bør være et større tiltag med bidrag fra alle vores forskningsinstitutioner og fonde. Omstillingen til hydrogen bremses af den parallelle omstilling til el-dreven trafik, som har en lettere implementering i den eksisterende infrastruktur, men må ses som en overgangsteknologi, der virker på kort sigt. Power-to-X er et udmærket eksisterende initiativ i den sammenhæng. Det kan her nævnes at alle nødvendigvis ikke mener elbiler er den bedste løsning. 

CO2-fangst

Teknisk carbon capture fra atmosfæren er ikke skalerbar og er derfor ikke en holdbar løsning på global opvarmning og klimaproblemer; men det kan implementeres for udledning fra de mest forurenende virksomheder. Innovative, billige og effektive måder at rense røggas for CO₂ og capture CO₂-genbrug bør derfor have fokus og aktiviteterne under 1.4, 1.5 og 1.6 kunne passende samles et synergistisk sted.

Læs også: Vi skal lære at elske de mange ESG-slagsmål

Den CO₂ der allerede er udledt kan bedst indfanges af biosfæren og her er der også brug for forskning i, hvordan vi tilgodeser biodiversitet i processen og optimerer omsætning af atmosfærisk CO₂ til biomaterialer.

Det er væsentligt at notere sig at havene udgør en stor buffer for CO₂, men det er en buffer som er ved at nå et “tipping point” hvor bufferkapaciteten er ved at være brugt op. Havene og deres biosphere udgør en vigtig spiller for CO₂ capture. Derfor bør vi prioritere forskning i kontrol med havene, som er blandt de naturområder, der lider mest under klimaforandringer og udledninger i det hele taget.

Katalyse

Udover i energisektoren er katalytiske processer til eksisterende og fremtidig dansk produktion et vigtigt fokusområde. Det gælder især processer, der i øjeblikket er forurenende og energitunge. Det kan for eksempel også være udvikling af enzymer eller organismer der kan anvendes til fødevareproduktion og kan konverterer mere tilgængelige biokilder for eksempel fra havet til fødevarer af høj kvalitet. Der bør også være en prioritering af forskning i landbrugssektoren, der fremmer produktionen af de mest nødvendige og sundere fødevarer. 

Forskningen skal evalueres

Den grønne omstilling har medført en lang række nye forskningsområder, hvor der er brug for en grundig evaluering af forskningsresultaternes succesrate med hensyn til implementering i omstillingen. Når der laves forskning i for eksempel genanvendelse, er det vigtigt at vi kan øjne et resultat i form af en reel anvendelse, da funding af denne type forskning sjældent er motiveret af vigtig og fundamental erkendelse; men derimod netop af denne anvendelse eller genanvendelse.