Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Hun vil ændre diskursen om klima og økologiske kriser, når hun skal rådgive ministeren

PORTRÆT. For mange danskere kan samtalen om klima virke fjern og ligegyldig. Som repræsentant for KFUM og KFUK Danmark vil Ida Kildsgaard Larsen have samtalen ned i øjenhøjde, så den bliver vedkommende og resonerer.

Ida Kildsgaard Larsen repræsenterer KFUM og KFUK Danmark i Ungeklimarådet. Foto: Christian Blom-Bloch

Når Ida Kildsgaard Larsen skal skære igennem i Ungeklimarådet, er det som repræsentant for KFUM og KFUK Danmark. Her bliver en af de vigtigste opgaver at ændre diskursen omkring klima og de økologiske kriser, så den ikke bliver altoverskyggende eller en hindring for fremadrettet handling. Vi har spurgt hende, hvad hun kan bidrage med i Ungeklimarådet. 

Hvorfor har du valgt din faglighed?

– De mange rejser ud i verden har tændt en ild i mig, som kun har vokset sig større med tiden og indsigterne i vores verden, fortæller Ida Kildsgaard Larsen. 

Særligt hendes seneste ophold i Malawi blev en øjenåbner. Her blev hun bevidst om det ansvar, vi har, som ressourcestærke og privilegerede mennesker. 

– I mødet med mennesker, der lever under andre vilkår, end jeg gør, og de konsekvenser vores handlinger i det globale nord har på deres levestandarder og livsmuligheder i det globale syd. De oplevelser har gjort et kæmpe indtryk på mig og været mit vendepunkt, der fik søgelyset til at vende sig mod dette område, forklarer hun. 

Hvordan kan du gennem din position i KFUM og KFUK Danmark levere på bæredygtighed?

Ida Kildsgaard Larsen arbejder i en projektstilling hos børne- og ungdomsorganisationen KFUM og KFUK Danmark, hvor hendes fokus er natursyn, klima, bæredygtighed og det gode liv. 

– Vi har brug for et lys i mørket. Det har børn og unge særligt brug for, da de skal tilbydes handlemuligheder i deres eget liv, men lige såvel, så de kan gøre en forskel for andre, så de ikke fanges i en håb- og magtesløshed, understreger hun. 

Gennem sit job forsøger Ida Kildsgaard Larsen at styrke børns og unges handlemuligheder, demokratisk selvtillid og deltagelse og at lade dem vide, at de kan gøre en forskel i deres eget liv. 

4 hurtige: Lær Ida Kildsgaard Larsen bedre at kende

Hvilken bog eller film har gjort indtryk på dig?

Frank Erichsens ‘Udsigten fra en malkeskammel’, der forklarer simpliciteten ved det liv, han har valgt, men også den forbundethed han oplever ift. årstider, familie og natur samt alt det andet, han beskæftiger sig med. Jeg synes virkelig, at denne bog har givet mig et andet syn på dét at tænke holistisk.

  • Er din generation bedre eller værre, når det kommer til klima, end generationen før jer? 

Jeg tror ikke, der er nogen, der er bedre eller værre, når det kommer til klima. Vi er alle født i forskellige tidsperioder med varierende samfundsudfordringer og problematikker. Dette har præget os, og derfor har vi oftest indrettet os efter samfundsudviklingen, og derfor synes jeg ikke man kan sige, at vores generation hverken er bedre eller værre end den tidligere. 

  • Hvem er din største inspiration i branchen?

Jeg tror bestemt, at min største inspiration er alle de frivillige, jeg har mødt både i organisationen og eksternt, som arbejder for at gøre en forskel for børn og unges fremtid. Derudover synes jeg også, at de andre medlemmer I Ungeklimarådet er en særlig inspiration for mig. De kæmper hver især en kamp for at sætte fokus på de økologiske kriser og nutidens udfordringer med hver deres indgangsvinkel. 

  • Hvis du kunne få ét ønske opfyldt, hvad ville det så være? 

Den er svær, men jeg tror, at mit ønske ville være en endelig udfasning af fossile brændsler inden for de næste år, som den store bidrager til eskaleringen af klimakrisen.

Hvad er de fremadrettede/nye udfordringer i den position? Og på den nye post i rådet?

Der er mange udfordringer, som Ida Kildsgaard Larsen gerne vil løse i samarbejde med de andre repræsentanter i Ungeklimarådet. 

– De fremadrettede udfordringer ser jeg i form af at skulle levere et produkt ud fra udtalelser og problemstillinger fra en repræsentativ del af Danmarks ungdom, siger hun.

Her skal alle enten føle sig hørt, eller også skal de kunne spejle sig selv i Ungeklimarådets arbejde og de endelige produkter, som de skal præsentere for ministeriet. 

– Jeg synes derfor, at den største udfordring bliver at varetage mange forskellige interesser og sørge for, at en bred, mangfoldig og repræsentativ dansk ungdom synes, at de bliver hørt og ikke negligeret, fastslår hun.  

Hvad er den vigtigste opgave for dem, du repræsenterer?

Ida Kildsgaard Larsen understreger, at det er vigtigt for dem, hun repræsenterer, at der både er mulighed for at handle og for at leve et mere bekymringsløst ungdomsliv, når det handler om større eller politiske dagsordner. 

– Desuden er det vigtigt at kunne omsætte og ændre diskursen omkring klima og de økologiske kriser, så den ikke bliver en hindring og altoverskyggende for den handling, vi ønsker fællesskab at tage ansvar for i fællesskab, så vi sammen kan få en mere bæredygtig verden at leve i. 

Hvad kan du bidrage med til fremtidens klimaløsninger?

– Jeg ser mig selv som et bidrag til fremtidens klimaløsninger på den måde, at jeg kan og gerne vil skabe rum og forum for unge, så de har mulighed for at give udtryk for deres ønsker og opleve, at de ikke er alene med opgaven. Jeg vil også være med til at sikre, at de føler sig hørt af de mere magtfulde og beslutningstagenede instanser, fastslår Ida Kildsgaard Larsen. 

Læs også: Han vil gøre op med de riges klub i bygge- og ejendomsbranchen

Derudover tror hun på, at hun kan bidrage til en positiv fortælling om en fælles fremtid og skabe rum til håb, handling, idéer og overvejelser, som gør os mindre tyngede af den mæthed, der opleves blandt danskere, når det kommer til klimadagsordenen. 

– Jeg ønsker virkelig at kunne være med til at få samtalen skabt i øjenhøjde med den almene dansker, så vi alle oplever, at vi kan snakke med og forstå, men også at det resonerer i os og ikke virker fjernt og ligegyldigt, understreger hun. 

Forsiden lige nu:

Ny miljøstandard skal gøre grøn dokumentation lettere for virksomheder

MILJØLEDELSE. Verdens mest anvendte standard for miljøledelse er kommet i en ny udgave. Ifølge Dansk Standard, som udvikler, udgiver og formidler standarder i Danmark, skal den gøre det lettere for virksomheder at arbejde systematisk med miljø og dokumentere indsatsen over for kunder, investorer og myndigheder.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading