62 pct. af danskerne vil gerne spise mere klimavenligt, men mange synes det er svært at komme i gang.
Det viser en analyse fra Madkulturen, som også er kommet frem til, at danskernes typiske aftensmåltider består af rugbrød med pålæg, burger og pizza.
Vi er vanedyr, hvad madlavning angår, men den gode nyhed er, at mange af os faktisk gerne vil ændre vores vaner og spise grønnere og mere klimavenlige måltider.
Fødevarebranchens ansvar
Som en del af fødevarebranchen ser vi det som en forpligtigelse at være en del af fremtidens løsninger. Vi skal være med til at rykke på nogle af de indgroede vaner, der gør, at vi i den vestlige verden sætter alt for mange klimabelastende måltider til livs.
Ifølge en analyse fra Concito, står produktionen af mad for 30 pct. af de drivhusgasser, der bliver udledt i hele verden. Pesticider fra det konventionelle landbrug forurener vores drikkevand, og så bruger vi så meget plads i Danmark til at dyrke mad, at der ikke er nok plads til vilde dyr og planter.
Det er blevet enormt komplekst at træffe helt almindelige dagligvarevalg.
Kort sagt er der meget, som peger i retning af, at vi er nødt til at lægge vores forbrug om. Vi forbruger for mange fødevarer, der belaster vores klima, miljø og biodiversitet. Kødet er, som alle ved, en af de store syndere, og derfor er det også vores ansvar i fødevarebranchen at give forbrugerne muligheden for at vælge et grønt alternativ til hakkebøfferne.
Økologiske grøntsager er en del af løsningen
I Aarstiderne har vi siden 1999 haft en ambition om at give vores kunder muligheden for at spise mere grønt i sæson fra de bedste økologiske gårde og landmænd.
Vi vil gøre det både nemt og lækkert at lave smagfulde måltider med de bedste økologiske grøntsager i sæson. Derfor har vi udviklet en model, hvor vi hver uge finder de bedste varer i sæson, skriver opskrifter, der får den bedste smag ud af råvarerne, samler det hele i en måltidskasse og leverer den direkte til vores kunders dørtrin.
Den danske drøm om førertrøjen
Den grønne førertrøje, som nogen taler om, at Danmark har, virker mere og mere afbleget i farven. Nok har vi markante danske virksomheder, som bidrager med miljø- og klimaløsninger. Men vi har også en nødlidende natur.
Døde farvande, PFAS i grundvandsreserver og alt for lidt vild natur målt mod EU’s 2030-plan. Der er udfordringer nok, men finder man de rette løsninger, er der både guld og grøn skov i sigte.
På Sustain Report har vi spurgt en række brancheorganisationer og virksomheder om deres bud på, hvordan man både arbejder for sin forretning og for naturen. Om det er politik, branchesamarbejder eller teknologi, der skal til for at genvinde den grønne danske førertrøje.
For os at se, er der nemlig særligt tre forhold, der skal til, for at vi kan ændre den negative påvirkning fra vores fødevareproduktion.
1. Spise mere grønt i sæson
Først og fremmest vil vi gerne inspirere og motivere flere til at spise flere grøntsager i sæson. Vi vil gerne vise forbrugerne magien i de smukke grøntsager, som markerne giver os år efter år.
Hvis vi spiser mere grønt i sæson og mindre kød, så vil det først og fremmest medføre færre drivhusgasudledninger fra kødproduktionen.
Derudover kræver produktionen af grøntsager langt færre marker sammenlignet med de arealer, der skal bruges til at producere foder til dyr. Når vi opdyrker en mindre del af vores land, så bliver der også mere plads til flere vilde dyre- og plantearter.
2. Spise økologiske grøntsager
Lige siden Aarstiderne satte den første kasse med frugt og grønt foran hoveddøren hos en sulten familie for 25 år siden, har alle vores varer været 100 % økologiske. Det er de, fordi vi tror på, at økologien, hvor der stort set ikke bruges gift i produktionen, både giver en sundere natur, renere drikkevand og grøntsager med mere smag.
3. Nye teknologier
Det kræver nye teknologier både i landbruget og hos os, der sender varerne videre ud til kunderne.
Vi samarbejder med nogle af de dygtigste økologiske landmænd i både Danmark og Sydeuropa, som hvert år tester nye teknologiske løsninger for at gøre deres produktion endnu renere og samtidig mere rentabel. Flere af dem eksperimenterer fx med robot-traktorer, som kører på strøm og luger markerne for at holde ukrudtet væk uden brug af sprøjtegifte. Den udvikling skal vi som samfund understøtte.
Men vi skal være mange flere, hvis vi skal skabe en reel grøn madrevolution.
I vores egen del af fødekæden, skal vi også blive bedre til at bruge teknologi og AI, så vi bedre kan guide forbrugerne til at købe de varer og måltider, der både tilfredsstiller deres egne behov og samtidig belaster vores klima, miljø og biodiversitet mindst muligt. Her kan både vi og supermarkederne blive langt bedre til at tage forbrugeren i hånden og vise vejen mod en grønnere hverdag.
Forbrugerne er klar – nu skal vi følge med
Vi ved, at forbrugerne gerne vil spise mere grønt og klimavenligt. Men vi ved også, at det kan være svært at navigere i det fødevareudvalg, vi har i dag, og den måde, det bliver præsenteret for kunderne på. Det er blevet enormt komplekst at træffe helt almindelige dagligvarevalg.
Jeg lavede på et tidspunkt et studie, der viste, at 53 pct. af forbrugerne oplever efterkøbsstress. Det vil sige, at de gik i supermarkedet med intentionen om at købe sundt og klimavenligt, men kom hjem og var i tvivl om, hvorvidt de havde købt de rigtige varer. Det skaber en naturlig frustration, at vi som forbrugere ikke kan gennemskue, hvad der er gode, sunde, grønne løsninger – eller ikke bliver guidet godt nok til at finde dem.
Så nu er det op til os i branchen at gøre det nemt for forbrugerne og vise vejen frem.
I Aarstiderne er vi lige ved at ramme vores 80-20-mål om 80 pct. energi fra grøntsager og 20 pct. energi fra dyreriget. Det er en ambition, som vi satte os for over 10 år siden og er lige ved at være i mål med.
Læs også: Biodiversitet og fødevareproduktion er ikke hinandens modsætninger
Men vi skal være mange flere, hvis vi skal skabe en reel grøn madrevolution. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at tage med på rejsen. Vi skal både bruge dygtige landmænd, ambitiøse fødevareproducenter og ikke mindst masser af glade grønne hverdagskokke.
Selv vil vi i den kommende tid arbejde ekstra hårdt på at præsentere endnu nemmere og lækrere grønne måltider, end du måske er vant til at se fra os.
Så ræk gerne ud til os, hvis du vil snakke, samarbejde eller har gode ideer til, hvordan vi giver endnu flere lyst til at spise mere grønt. Så kan vi sammen skabe en grøn madrevolution i Danmark fyldt med gode grøntsager, hyggelige og lærerige stunder ude i køkkenerne og store smagsoplevelser.
Forsiden lige nu:
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Coca-Colas bæredygtighedschef: Gode intentioner flytter ingenting, hvis de ikke er en god forretning
PORTRÆT. Efter 20 år med bæredygtighed i virksomheder som Nordea, Matas og nu Coca-Cola har Klaus Fridorf lært, at gode intentioner sjældent er nok. Først når bæredygtighed bliver integreret i forretningen, begynder den for alvor at rykke noget.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















