Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

– Det handler om at have nogle mennesker du kan ringe til for inspiration

Her er to eksperters bud på interessante bæredygtighedsnetværk.

Disse bæredygtighedsnetværk er værd at tjekke ud. Foto: AsiaVision/iStock

At være medlem af et netværk, kan være nøglen til nye partnerskaber, ny inspiration eller nye medarbejdere. Ikke mindst, hvis du og din virksomhed står over for eller er i gang med en bæredygtig omstilling.

Vi har talt med to stærke sustainabilityprofiler, der begge har egen erfaring i, hvad et netværk kan betyde, og hvilke bæredygtighedsnetværk, der er værd at overveje.

Én af profilerne kommer desuden med et bud på, hvad du gør, hvis du ikke kan finde et netværk, der passer til dig.

“Det handler om et rum med fortrolighed”

Annemarie Meisling har selv haft stor gavn af at være medlem af netværk. Foto: PR

Annemarie Meisling, der er tidligere bæredygtighedschef og nuværende senior director for corporate affairs hos Chr. Hansen, anbefaler Dansk Industris netværk for bæredygtighedsledere.

– Dem har jeg selv haft stor gavn af, siger hun.

DI har en række netværk, der er tilgængelige for deres medlemmer, med emner som blandt andet CSR og cirkulær økonomi.

Derudover anbefaler hun UN Global Compact Danmark-netværket, der er “verdens største frivillige initiativ for ansvarlige virksomheder”. Netværket har både events og netværksgrupper, hvor man kan mødes med ligesindede.

Med godt 400 medlemmer i Danmark, er det blandt landets største netværk på området.

LÆS OGSÅ: Sådan kommunikerer du om bæredygtighed på sociale medier

Annemarie Meisling fortæller desuden, at hun selv i et tidligere job hos rådgivningsvirksomheden Cowi følte, at hun manglede et netværk, som gav mening i den branche hun sad i.

Derfor stiftede hun sammen med nogle andre sit eget netværk, som var for bæredygtighedsprofiler inden for rådgivning, forsikring og ingeniørvirksomheder.

Hun opfordrer andre til at overveje det samme:

– Lav dit eget netværk. Bare der er fem mennesker, så har du faktisk et netværk, og man kan lære rigtigt meget af hinanden, siger Annemarie Meisling.

Hun tilføjer:

– Det vigtigste er, at du har en fortrolighed og åbenhed i netværket, så man kan dele oplevelser, idéer og overvejelser. Og så handler det om at opbygge gode relationer, og have nogle mennesker du kan ringe til for spørgsmål og inspiration.

De internationale netværk

Tania Ellis driver selv et bæredygtighedsnetværk. Foto: PR

Tania Ellis er bæredygtighedsekspert, der har 20 års erfaring med rådgivning og formidling inden for CSR, etik og bæredygtig forretningsudvikling, i de seneste 18 år i sin virksomhed The Social Business Company.

– Kompleksiteten og omfanget af bæredygtighedsagendaen vokser dag for dag, og derfor kan ingen stå alene, siger Tania Ellis.

Læs også: Her er de fire største tendenser inden for bæredygtighed

Bæredygtighedseksperten peger på danske CSR Forum, der er et “fagligt samlingspunkt for virksomhedsledere, forskere, konsulenter, eksperter og andre proaktive aktører på CSR- og bæredygtighedsfeltet”.

– At være del af et godt netværk kan betyde alverden i en travl hverdag, hvor man som professionel både skal kunne forstå agendaen og dernæst omsætte til konkrete handlinger. Så det at kunne række for at dele udfordringer eller for at få nogle hurtige svar fra andre kompetente ligesindede har stor betydning – også for at kunne holde modet og gejsten oppe, tilføjer hun.

Men hvis man ønsker et netværk med en mere global tilstedeværelse, så anbefaler Tania Ellis her netværket Circular Economy Club, der er et globalt netværk med over 7.000 medlemmer fra hele verden. Netværket er gratis. CEC har lokale afdelinger, og afdelingen i København har i skrivende stund 19 medlemmer.

Tania Ellis driver desuden selv netværket The Social Business Club, der er et internationalt og gratis netværk med godt 3.400 medlemmer.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.