Selvom corona-krisen lige nu rammer mange brancher hårdt, skal pessimister ikke være bekymrede for, at klimadagsordenen permanent bliver kørt ud på et sidespor. Det mener Rasmus Winther, direktør for public affairs i Geelmuyden Kiese.
– Da COP15 blev afholdt i København i 2009 skete det parallelt med en dyb finanskrise (som startede i 2008, red.). Der så vi, at klimadagsordenen blev skubbet i baggrunden i årevis. Men baseret på den nuværende forståelsen der er for konsekvenserne af den globale opvarmning både hos befolkningen og politikerne, tvivler jeg på, at vi vil opleve noget lignende.
Hos rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability er managing partner Esben Lanthén dog ikke helt overbevist.
– De økonomiske virkninger af corona-krisen bliver en syretest på, om virksomhederne virkelig vil den grønne omstilling, eller om det kun er noget, de har fokus på, når alt går godt, siger han og tilføjer:
– Under den seneste finanskrisen blev sustainability bombet tilbage, fordi det dengang blev set som en udgift, der kunne skæres væk. Samtidig blev det sværere for virksomhederne at lave langsigtede investeringer i sustainability-projekter, fordi de var udfordret på deres indtjening og præget af usikkerhed. Spørgsmålet er, om sustainability nu er blevet så stor en strategisk prioritet, at det stadig vil fylde trods et økonomisk udsving, siger Esben Lanthén.
Der er så stort fokus på corona-virussen, at man ikke har tid til strategiske indsatser på sustainability
Han mærker, at nogle af de kunder han rådgiver er påvirkede af situationen.
– Vi oplever, at selvom virksomhederne fortsat gerne vil prioritere bæredygtige projekter og investeringer, har de kapacitetsproblem lige nu. Der er så stort fokus på corona-virussen mange steder, at man ikke har tid til strategiske indsatser på sustainability. Det er en situation der kræver all hands on deck.
Sustainability-strategier hænger dog tæt sammen med at gøre sig mindre udsat for både naturskabte- og andre kriser samt regulering, så Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda som arbejder med bæredygtig change manangement, mener at sustainability bevarer sin relevans også strategisk og økonomisk.
– Coruna spredningen har med en uhyggelig hastighed vist hvordan globale kriser bliver til et spørgsmål om overlevelse for ikke mindst små lokale virksomheder. Det at fokusere på bæredygtighed handler ikke kun om muligheder, men i mindst lige så høj grad om at kunne afdække sine risici, også de globale. Det kan være forsyningsikkerhed, når verdens råstoffer kommer i manko. Derfor gælder det om at have strategier for sine risici og eventuelt at tilpasse sin forretning forlods, så man ikke er for sårbar, mener hun.
Uheldig timing for klimapartnerskaber
Når det gælder de eventuelle konsekvenser for klimahandlingsplanen og klimapartnerskabernes udspil, siger Esben Lanthén:
– Jeg synes timingen er uheldig. Man kan godt frygte, at nogle virksomheder har fået mindre investerings-appetit over de seneste par uger. Det kan gøre det sværere at få ambitiøse løsninger igennem i klimapartnerskaberne sværere, med mindre man er kommet så langt i processen nu, at man ikke kan gå baglæns.
Ikke desto mindre kan der måske være en positiv læring i corona-krisen, mener Esben Lanthén.
– Det er paradoksalt, at vi står over for en global krise i form af en virus, som vi har drastiske svar på i form af hjælpepakker, nye måder at arbejde på og store befolkningsgrupper i karantæne. Men når det gælder klimakrisen, som vi har været bevidste om i lang tid, ser man meget mindre håndfast handling, selvom den truer selve overlevelsen på vores planet. Det gør corona-virussen trods alt ikke. Så på den positive side viser det, at vi som samfund på kort tid er i stand til at omstille sig til en ny situation, når det er nødvendigt.
Så snart en krise er drevet over, falder vi som oftest tilbage til vores gamle vaner
Hverken Rasmus Winther eller Esben Lanthén forventer umiddelbart, at den aktuelle nedgang i flytrafikken og andre adfærdsændringer indikerer en permanent ændring i forbrugsvanerne til gavn for et mere bæredygtigt forbrug, men til skade for den indtjening, som er nødvendig for at kunne investere i den grønne omstilling.
– Det er for tidligt at sige, men bliver det en langstrakt fase på op mod et halvt år eller længere, hvor vi ikke kan flyve og må arbejde hjemmefra, kan det måske være med til at anvise andre måder at leve på. Men det er ikke svaret på de klimaproblemer, vi står over for. Der er stadig behov for regulering, som tilskynder til, at vores produktion og forbrug bliver mere klimavenligt, og at forureneren betaler. Det er jo sådan, at så snart en krise er drevet over, falder vi som oftest tilbage til vores gamle vaner, siger Rasmus Winther.
– Der bliver mere hjemmearbejde i den kommende tid, men måske også nye digitale måder at arbejde på, som frem for video-møder, der imitere almindelige møder, kan benytte digitale platforme og muligheder, som reducerer behovet for møder i det hele taget, siger Esben Lanthén og tilføjer:
– Hvis det føles mere produktivt, kan det måske føre til, at virksomhederne i højere grad vil benytte sig af de muligheder også fremadrettet. Det er jo en måde at adressere deres CO2-udledninger i scope 3 (der dækker virksomhedernes indirekte CO2-udledninger i bl.a. leverandørkæden, red.). Men det kræver at adfærden fortsætter efter Corona-krisen, og det kræver strategisk fokus.
