Omkring midten af marts er regeringens 13 klimapartnerskaber klar med deres bud på, hvordan landets forskellige brancher bidrager til den nationale målsætning om at reducere udledningen af CO2 med 70 pct. i 2030.
Bygge- og anlægsbranchen har direkte og indirekte ansvaret for ca. 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark, der udgør cirka 50 mio. ton CO2 årligt. Dansk Byggeri er sekretariat for klimapartnerskabet og her ridser direktør Michael H. Nielsen de områder op, hvor der er størst CO2-gevinster at hente, ifølge branchen selv.
I fremtiden vil vi skulle udregne, hvad CO2-belastningen er per kvadratmeter byggeri, når der planlægges nye byggerier eller renoveringer. Og netop spørgsmålet om, hvorvidt nedrivninger og nybyggeri versus renoveringer kan betale sig i det store CO2-regnskab bliver afgørende. Det medfører, at bygninger skal have en længere levetid og transformeres til nye formål. Endelig har klimapartnerskabet også fokus på helt lavpraktiske, men ikke ukomplicerede, områder såsom at udfase brugen af diesel i maskiner.
Men det er bare nogle af overskrifterne, fortæller Michael H. Nielsen, som ikke kan afsløre, hvad der konkret er på vej, men “vi er dybt engageret i at skrive alle forslagene sammen”, tilføjer han.
Klimapartnerskabet for bygge- og anlægsbranchen skal komme med forslag til at reducere CO2-udledningen fra byggeri, anlæg og renovering. Det er et af i alt 13 klimapartnerskaber, som skal komme med ideer til klimahandlingsplanen, som er et resultat klimaloven vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i december 2019. Den har til formål at realisere et mål om at reducere Danmarks klimagasudledning med 70 procent frem mod 2030.
En vigtig pointe for klimapartnerskabet er, at man har omdefineret den opgave, politikerne har stukket ud. Det er sigende for, at CO2-reduktioner afhænger af, at brancherne samarbejder på tværs.
– Vi giver ikke kun svar på, hvordan man minimerer CO2-udledningen på de cirka 5 pct. af byggeriet, som vi har ansvar for som branche. Vi vil gerne se på alt det byggeri vi er med til at skabe, så vores fokusområde er på de 30 pct., som byggeriet anslås at udgøre af den samlede CO2-udledning i Danmark, siger Michael H. Nielsen med henvisning til, at bygninger er store energislugere, når de først er opført.
– Man kan se på energieffektivitet som bygningens overfrakke, så det handler om, hvordan vi minimerer energitabet fra bygningerne. Derudover ser vi også på, hvordan driften af bygningerne kan gøres mere intelligent ved at bruge data til at optimere varmeforsyningen, ventilation m.m.
Branchen kigger meget på at kunne fortælle bygherrerne, hvad CO2-aftrykket er per kvadratmeter
Også lagring af varme i bygninger kan reducere energiforbruget med 7-9 pct., ifølge Michael H. Nielsen, som henviser til Hofors forsøg med at skrue ned for varmen i spidsbelastede perioder og trække på varmelagring i fjernvarmeledningerne.
– Noget nyt og frækt som branchen kigger meget på er at kunne fortælle bygherrerne, hvad CO2-aftrykket er per kvadratmeter på nybygget eller renoveret byggeri. Det involverer at folde det bæredygtige byggeri ud og se på den indlejrede CO2 i bygningsmaterialerne og at se på hele livscyklussen af de materialer, vi benytter, så vi kan levere miljøvaredata om dem og deklarere, hvad CO2-aftrykket er af de materialer vi anvender, siger Michael H. Nielsen, som forventer, at klimapartnerskabets anbefalinger på det område kommer til at indgå i Bygningsreglementet (som udstikker de regler et byggeri skal overholde ifølge loven, red.).
For selvom byggeriet globalt står for næsten 40 procent af den globale CO2-udledning årligt, kommer 28 procent af udledningen fra bygningsdriften, for eksempel energiforbrug til varme, køling og lys. De resterende 11 procent kommer fra den indlejrede CO2 i byggematerialer (det vil sige den CO2, det kræver at producere beton samt andre typer byggematerialer, som tegl, stål osv.)
Sidstnævnte er et vigtigt indsatsområde, for byggeriet trækker på en af de største CO2-udledende industri i verden, cementindustrien, som langt overstiger udledningerne fra fly og containerskibe med en andel på mellem 5-8 pct. af den globale CO2-udledning.
– Vi bruger for eksempel beton, der er lavet af cement blandet med sten og vand. Sammen med stålarmering kan det bruges til alt fra bærende vægge til broer og vejanlæg. Men der kan spares meget CO2-udledning ved at se på, hvordan cementen produceres og på mængden af beton, der er nødvendig, for at en konstruktionen bliver stærk nok.
– Det kan optimeres med nye beregningsprogrammer, som faktisk er udviklet i Danmark og som kan afsættes til resten af verden. Dermed bidrager dansk knowhow til at reducerer CO2 udledningen over hele verden. Endelig er det ikke ligegyldigt, hvilken armering vi bruger. Kommer den fra et stålvalseværk i Norge, som drives på vandkraft, eller fra et sted i Centraleuropa, som kører på kul? Det giver to meget forskellige CO2-aftryk i det samlede regnskab.
Hvem skal have regningen for de ekstra omkostninger, der er involveret i at få produceret armeringen i Norge frem for i Centraleuropa?
– Vi skal se på livscyklusanalyser og omkostninger, og det skal med i beregningerne, at der måske kommer CO2-afgifter. Det involverer også at se på, hvor vi opgør CO2-aftrykket; er det hvor vi bruger materialerne? Eller er det, hvor de produceres? Den nemme måde er jo, at vi alle sammen køber vores byggematerialer i udlandet, så har vi ingen belastning i Danmark, men det er at snyde i regnskabet. Så vi mener, at der skal mere fokus på at gøre belastningen op, hvor vi bruger materialerne.
Der er mange lavthængende frugter, som ikke kræver forskning i ti år for at give resultater
Hvor mange af jeres forslag handler om, hvad andre skal gøre – dvs. politikerne i form af flere offentlige indkøb og ændringer af bygningsreglementet og bygherrernes krav til bæredygtighed, og hvor meget handler om tiltag, I som branche selv kan gå i gang med?
– I vores branche er der mange lavthængende frugter, som ikke kræver forskning i ti år for at give resultater. Det gælder for eksempel at se på byggeprocesserne, så vi ikke bestiller for mange materialer og derved minimerer spildet.
– Det er heller ikke ligegyldigt, om vi opfører våde eller tørre bygninger. Opføres bygninger uden inddækning får vi som denne vinter et meget vådt byggeri, der skal udtørres før vi kan bruge det. Og det er energikrævende. Hvis vi fremadrettet tænker mere i totalinddækninger af byggeri, kan vi minimere behovet for udtørring og få sidegevinster som bedre arbejdsmiljø.
En anden løsning, der principielt kan sættes i værk med det samme er at fjerne dieseludledningerne fra de maskiner, byggeriet anvender.
– Når vi laver anlægsarbejde som veje, cykelstier eller lægger fjernvarmerør i jorden, kan vi optimere de maskiner, vi anvender, så vi minimerer CO2-udledningen for målet er jo en fossilfri byggeplads. Det handler om at bruge maskiner, der kører på biodiesel og på endnu længere sigt på el, siger Michael H. Nielsen og tilføjer:
– For vi kan købe biodiesel allerede i dag, men der er afgiftsforhold, som betyder, at man ikke er konkurrencedygtig på prisen. Men hvis alle bygherrer efterspørger det, så konkurrerer alle på lige vilkår. Maskiner der kører på el er to til tre gange dyrere end de konventionelle, men igen hvis bygherrerne efterspørger det som Københavns kommune og Vejdirektoratet overvejer og som Oslo kommune allerede gør, så understøtter man de teknologier.
I stedet for at have en levetid på 80 år, så kan den lige pludselig stå i 160 år eller mere
Har I også forslag til, hvordan genanvendelsen af byggeaffald kan optimeres?
– Vi producerer årligt 4,1 mio. ton affald, så vi ser meget på, hvordan det kan nyttiggøres. Det handler om at kildesortere, så vi får rene fraktioner der kan bruges igen (dvs. at få adskilt materialerne, så de hver især kan genanvendes frem for at “forurene” hinanden, red.)
– Men det adresserer også at skabe mindre byggeaffald ved at transformere bygninger, så vi frem for at bygge og rive ned skal bygge bærende konstruktioner, der kan stå længere og ændre funktion; en skole bliver måske til et plejehjem, som efterfølgende bliver til ungdomsboliger. Det er muligt, hvis vi kan lade bygningens ”krop” stå med de oprindelige materialer og blot tilpasse den indvendige del af bygningen. I stedet for at have en levetid på 80 år, så kan den lige pludselig stå i 160 år eller mere. Det giver jo et væsentligt lavere CO2-aftryk.
Kan det give dine medlemmer sved på panden både i forhold til at tænke anderledes og rent økonomisk i forhold til, at det måske giver færre opgaver, hvis bygningerne skal holde længere?
– Der vil jo stadig være renoveringer af eksisterende bygninger og transformationen af bygninger vil også give opgaver, så markedet vil bare forskyde sig lidt. Men udfordringen for os er, at bygninger er et forbrugsgode med en meget lang levetid sammenlignet med de fleste andre forbrug vi har. Så vi skal tænke os godt om, når vi opfører bygninger, så de kan ændre funktion.
– Det kræver et tæt samarbejde mellem rådgivere, arkitekter og ingeniører og byggebranchen. I fremtiden er der ingen tvivl om, at bygherrerne vil overveje, hvad der bedst kan betale sig: at rive ned eller at bygge om.
Når man ser på statistikker over indtjeningen i byggebranchen, er den jo ikke imponerende, så er det begrænset, hvad I som branche selv kan investere i den grønne omstilling?
– I byggebranchen er det generelt optimismen, der sejrer over fornuften. Mange kører med en dækningsgrad på 4-4,5 pct. (dvs. omsætningen minus variable omkostninger udtrykt i procent, red). Så branchen er ikke karakteriseret ved enorme profitter, og det har selvfølgelig konsekvenser for, hvor meget der kan investeres uden den rette efterspørgsel.
Peger det på, at I ønsker en bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet (BR), der ikke længere skal være frivillig, som I tidligere har foreslået?
– Vi peger på, at der skal indføres en bæredygtighedsklasse i BR, som branchen skal kunne anvende og være fortrolig med. Det er faktisk, hvad boligministeren nu lægger op til og forventes at præsenterer inden sommerferien, og det bakker vi op om.
Der er en del debat om fordelene ved at bruge mere træ i byggeriet, fordi træ jo optager CO2 og derfor kan bruges til at lagre CO2 i vores bygninger. Er det noget, I tror på i klimapartnerskabet?
– Personligt er jeg materiale-ateist, så jeg har ingen præferencer. Men sagen er, at 70 pct. af den beton vi benytter enten er på jorden eller under jorden, og der er træ ikke det oplagte valg. Men jeg kan konstatere, at branchen er klar til at anvende træ på linie med andre materialer, når blot de byggetekniske forhold er dokumenteret i forhold til sikkerhed, sundhed og holdbarhed. Aktuelt er der stort fokus på mulighederne med træ som byggemateriale.
Forsiden lige nu:
Psykiatriprofessor vinder Lundbeckfondens diversitetspris
PRISER. Professor og forskningsleder Bjørn Eldrup fra Psykiatrisk Center Glostrup, går efter at ansætte folk, der ikke ligner ham selv eller andre i forskningsgruppen. Derfor vinder han Lundbeckfondens diversitetspris, LF Scientific Enrichment Prize 2024.
Ø: Den grønne omstilling vil afkræve jobskift
EUROPAVALG. Vi kommer ikke udenom, at den grønne omstilling vil betyde almindelige mennesker i joblimbo. Enhedslisten vil stå klar med hjælpepakker og hente midler i en udvidet klimatold.
Vi har brug for en hockeystav – men den skal vendes om
SDU-professor Sebastian Mernild har været en del af arbejdet i FN’s klimapanel IPCC. Vi skal både reducere CO2-udledningerne og udvikle ny teknologi til CO2-lagring, som Carbon Capture Storage, fordi det er afgørende med hurtig reduktion i atmosfærens indhold af drivhusgasser, understreger han.
Seneste artikler:
Kommunernes Landsforening henter ny klimachef internt
Hjalte Nordman Bie bliver ny kontorchef for klima- og miljøområdet hos Kommunernes Landsforening.
Dansk Retursystem får ny administrerende direktør
NYT JOB. Kasper Schmidt kommer fra en stilling som direktør hos Rejsekort & Rejseplan A/S. Nu glæder han sig til at arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar.
Mød landbrugets fremtidige kollega: Robotten Watney
PODCAST: Verdens befolkning vokser stadig og forventes at nå 9 milliarder mennesker i 2050. Det vil kræve en fordobling af mængden af dyrkede afgrøder, og det gør vertikalt landbrug afgørende for at løse udfordringen uden at ødelægge de nuværende naturressourcer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
