ZeroNorths nye HR-chef træder til på et belejligt tidspunkt. Virksomheden, der hjælper shipping-virksomheder med at finde de mest klimavenlige ruter på verdenshavene, fordobler nemlig deres medarbejdertal, når de går sammen med Alpha Ori Technologies fra Singapore. Dermed går de fra 300 ansatte til næsten 800.
Det kalder på erfarne kræfter, og det kan man roligt sige, at den nye chef Birgitte Pihl er. Hun tiltræder som virksomhedens nye Chief People Officer, hvor hun skal være med til at værne om og udvikle ZeroNorths virksomhedskultur gennem en tid, hvor de forventer fortsat stor medarbejdervækst.
Birgitte Pihl går til opgaven med over 20 års erfaring indenfor HR samt et indgående kendskab til skalering.
– Med erfaringer fra tidligere vækstrejser i det danske scale-up miljø, ved Birgitte, hvad der skal til for at vækste hurtigt og samtidig bevare en værdibaseret virksomhedskultur, som de ansatte har et stærkt tilhørsforhold til, udtaler administrerende direktør i virksomheden, Søren C. Meyer.
Stor erfaring med skalering
Birgitte Pihl kan trække på erfaringer fra sin rolle som CPO i både Planday og Too Good To Go. I sidstnævnte virksomhed har hun været med til at opskalere fra 200 til 1000 ansatte.
– ZeroNorth står overfor en lignende opgave, så jeg er glad for at have den erfaring med. Det kræver, at man er ydmyg, at man involverer mennesker, tager sig tid til at lytte og tør at være sårbar. En virksomhed, der vokser hurtigt, forandrer sig meget, så der venter en stor opgave i at bevare strategisk fokus og en stærk kultur, men jeg føler mig tryg i det, fordi jeg har mange gode erfaringer og læringer, understreger hun.
Læs også: Ny sag om greenwashing hos Magasin
Birgitte Pihl medbringer desuden erfaringer fra sin tid som HR-direktør i Telia og konsulent i både Danske Bank koncernen og PA Consulting.
I september nåede ZeroNorth en milepæl, da deres platform nu har hjulpet deres kunder med at reducere deres CO2-udledninger med en million ton. Det svarer til de årlige emissioner af 216.000 passagerbiler. Den nye personalechef fortæller, at det har en stor betydning for hende at arbejde i en virksomhed, der gør en forskel for den bæredygtige dagsorden.
Den indre bæredygtighed er vigtig
Birgitte Pihl oplever, at den slags virksomheder tiltrækker nogle spændende mennesker, der er drevet af deres værdier og passion og som brænder for at gøre en forskel. Når hun indtager rollen som HR-chef i ZeroNorth, bliver den indre bæredygtighed og mentale velvære et vigtigt fokusområde for hende.
– Jeg mener, at vi ikke kun skal have fokus på klimaet, men også på menneskers indre bæredygtighed. Der har i mange år været en tendens til at se på mennesker som en resurse, der skal sættes i system og optimeres. Der vil jeg altid sætte mennesket først, siger hun og fortsætter:
– Vi bør betragte vores organisation som en levende organisme, der altid er i forandringer og som tilpasser sig ydre og indre omstændigheder. Heri kan vi sætte mennesker frie ved at skabe de rigtige rammer, der tillader diversitet, således at mennesker frit kan udvikle sig, levere værdi og samtidig opleve en forbundethed med organisationen.
Læs også: Interessen eksploderer: Den første grønne karriere- og jobmesse melder fuldt hus
Spørger man, hvad der er vigtigst for hende at opnå i sin nye stilling, fremhæver hun det at skabe en arbejdsplads, som de ansatte føler en stærk tilknytning til.
– Og så håber jeg, at alle ansatte i ZeroNorth oplever, at de trives mentalt, at de føler sig motiverede for at drive den grønne omstilling af den maritime sektor og har en bæredygtig hverdag, som gør dem i stand til det. Det bliver et langt sejt træk at sikre den grønne omstilling af shipping, og vi har brug for alle mand på dæk, afslutter hun.
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.