Debatindlægget er skrevet af Esben Licht, Co-founder & Talsperson, Markus Hatting, Co-founder & Ansvarlig for Research og Marie Mustelin, Projektleder i den tekstilpolitiske tænketank Tekstilrevolultionen.
Siden den industrielle revolution har vi, med kapitalismen som motor, skabt et system som ikke er foreneligt med en bæredygtig industri. Flere brands i Danmark ønsker at producere færre kollektioner, men bliver mødt af højere priser og mindre fleksibilitet, hvorfor det ikke bliver en realitet.
I den uafhængige tænketank, Tekstilrevolutionen, har vi igennem de sidste måneder snakket med 50+ brands for at få et indblik i hvor vi er med den grønne omstilling af tekstilindustrien i Danmark. Videre har vi kigget ind i barrierer for den grønne omstilling, som industrien selv identificerer, og hvilken viden og initiativer de ser som katalysator for samme grønne omstilling.
Den mest lukrative forretningsmodel er baseret på at producere hurtigt og billigt – det skal udfordres
Barrierer for grøn omstilling af tekstilindustrien
På trods af at der er en stor velvilje fra brands i forhold til at producere mere ansvarligt og indføre flere bæredygtigstiltag, går det ikke hurtigt nok. For at fremskynde den grønne omstilling og hjælpe brandsene bedre på vej, skal det være nemmere og økonomisk mere attraktivt at skære ned for produktionen.
Det forudsætter flere ting. For det første at det system, som vi har skabt – nemlig at den mest lukrative forretningsmodel er baseret på at producere hurtigt og billigt – skal udfordres. For det andet er der brug for at brands åbner op og er mere transparente. For det tredje, skal brands træffe beslutninger på baggrund af data, når de introducerer bæredygtighedstiltag, som at indføre f.eks. økologiske og genanvendte materialer i deres kollektioner.
Incitamenter til at ændre et fastlåst system
Der findes en ambition om at skære ned på kvantiteten ved at lave færre kollektioner eller at omstille produktionen til demand-driven-manufacturing. Men vi har fremskyndet udviklingen af en industri, som er bygget på præmisser hvor det bedste indkøb bliver vundet af at producere hurtigt, og i store volumener.
Der skal skabes incitamenter for at fremskynde de mere bæredygtige slow fashion modeller, som leje, leasing og frireparation
Brands står for eksempel overfor udfordringen at prisen for metervarer bliver dyrere jo mindre de køber, hvilket går totalt imod det vi efterstræber i en mere bæredygtige tekstilindustri. For at fremskynde implementeringen af bæredygtige tiltag skal der indføres systemiske ændringer, der muliggør dette.
For at undgå forretningsmodeller, baseret på at støtte køb-kulturen, skal der skabes incitamenter for de mere bæredygtige slow fashion modeller, som leje, leasing og frireparation.
Mere gennemsigtige leverandørkæder
Mens Coronakrisen, ifølge de adspurgte brands, ikke har været et wake-up call for grøn omstilling, har den vist hvilke konkurrenceparametre der har været afgørende for at komme bedre eller godt igennem krisens første bølge. Online-handel og transparens var de mest nævnte parametre i økonomiske svære tider.
Mens shopping på nettet i lang tid har været stigende, har de brands, der har åbnet op og været transparente omkring de udfordringer de møder i branchen og deres egen produktion, kunne mærke en større loyalitet og dermed økonomisk støtte hos deres kunder. Dette kan skubbes på vej gennem sporingsteknologi og gennem lovgivning om ansvar for leverandørkæden.
Der mangler tit viden om økologiske materialers aftryk på klima og miljø
Data til at træffe bedre valg
I ambitionen om at reducere deres CO2-aftryk fokuserer over 60% af de adspurgte brands på at introducere mere “bæredygtige” materialer i deres kollektioner. Med bæredygtige materialer menes det økologiske og genanvendte materialer, som i en længere process skal erstatte de konventionelle materialer.
Hos mange findes der en tro på at det er det rigtige og mest presserende tiltag for at fremskynde den grønne omstilling. Dog mangler der tit viden om materialets aftryk på klima og miljø. At økologisk bomuld f.eks. har et næsten lige så stort vandforbrug som konventionel er noget der ikke tit bliver talt om.
Derudover mangler der mange gange en forståelse af proportionerne mellem forskellige tiltag. Hvad batter og hvad gør ikke. Her kan livscyklusanalyser – LCA’er – hjælpe, sådan at brands kan træffe valg på oplyste grundlag, der er bedre for klimaet og miljøet.
Politikere kan give økonomiske incitamenter for at gøre det mere attraktivt at producere mere ansvarligt
Brands skal være modige
Det er store udfordringer, vi er oppe imod og vi har brug for at både virksomheder, politikere og forbrugere deltager i at løse dem.
Brands kan åbne op og fortælle om alt det de ikke ved, og være modige i at udforske nye forretningsmodeller. For at undgå store investeringer i tiltag, der ikke har et stort impact for at reducere ens aftryk på miljø og klima, skal der kigges på hele forsyningskæden af et produkt og analyseres, hvordan tiltagene skal prioriteres.
Politikere, kan give økonomiske incitamenter for at gøre det mere attraktivt at producere mere ansvarligt og for at få dem med, der ikke har omstillet sig endnu. Dertil skal der indføres ansvar for leverandørkæden og investeres i sporingsteknologi.
Forbrugere kan stille flere nysgerrige spørgsmål, hylde gode tiltag og spørge ind til de næste. Derudover kan de stemme med deres pengepunge og med deres stemmesedler.
