Isoleringsproducenten Rockwool har ikke formuleret en dedikeret strategi for bæredygtighed.
– Men vi har til gengæld en forretningsstrategi, hvori bæredygtighed er en integreret del, siger Anthony Abbotts, chef for bæredygtighed, i Rockwool.
Han tilføjer:
– Vores faktabaserede tilgang og regelmæssige revisioner understøttes af eksterne referencer og metoder til dokumentation af fremskridt med at maksimere vores produkters positive indvirkning og minimere vores miljøaftryk fra driften.
Sustain Report bringer i foråret serien ‘Hvad vil C25-virksomhederne med den grønne omstilling?’. Her sætter nogle af Danmarks største virksomheder ord på, hvordan de arbejder med klimamål, bæredygtighed og grøn omstilling.
I dag handler det om Rockwool, der gennem sine produkter bidrager til isolering af bygninger over hele verden.

Anthony Abbotts fortsætter:
– Vores tilgang til bæredygtighed bygger på tre principper, som omfatter både den positive indvirkning og miljøaftrykket:
- Anvend færre ressourcer
Reduktion af energi- og ressourceforbruget vil altid være det vigtigste princip og vores foretrukne tilgang. Det gør vi gennem vores produkters naturlige cirkularitet og de betydelige mængder energi og ressourcer, som de sparer i hele deres levetid. - Resten skal være grønt
Ved at spare energi i bygninger og i driften reducerer vi energisystemets kapacitetsbehov og bidrager til en hurtigere og nemmere vej til at gøre resten grønt, det vil sige omstilling til vedvarende energikilder. - Forebyggelse af klimarisici
Ved at tænke fremad og maksimere eksisterende produkters egenskaber og udvikle nye innovative produkter er vi med til at tackle mange klimarelaterede risici som brande, oversvømmelser og andre trusler rettet mod vores værdier og samtidig mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
– Eksempler på det sidste er vores ikke-brændbare, energibesparende isoleringsprodukter og løsninger til klimatilpasning.
Læs også: En bæredygtig cementindustri kræver politiske reguleringer
– Vi reducerer også vores egen afhængighed af fossile brændstoffer med en ambitiøs dekarboniseringsstrategi, hvor vores mål er en reduktion af de absolutte drivhusgasemissioner – scope 1 og 2 – med 38 procent i 2034, relativt til 2019.
– Vi vil også mere end blot reducere miljøaftrykket fra driften. Og derfor forpligtede vi os i 2016 til at bidrage aktivt til ti af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). Vi opstillede samtidig seks bæredygtighedsmål, som alle understøtter verdensmålene.
Hvordan inddrager I forskning i jeres grønne strategiudvikling?
– Vi anvender løbende forskning til at udvikle nye løsninger og forbedre vores eksisterende produkter, der har en positiv indvirkning på klimaet – det har vi gjort historisk. På samme måde bruger vi forskning og viden alle steder i vores organisation, blandt andet til at udvikle planer og mål for bæredygtighed og til at udvikle metoder til at måle vores bæredygtighed.
Læs også: Chr. Hansen: Grøn EU-lovgivning er ikke gearet til biotek
– Endelig har vi også anvendt forskningen til at udvikle de nye smelteteknologier – som nævnt herover. Teknologierne er dækket af en række patenter og udviklet af mere end 50 ingeniører gennem mere end ti år.
Hvor stort er forretningspotentialet i bæredygtighed for jer?
– Rockwools forretning bygger på bæredygtighed. Vi er derfor stolte af, at Trucost, som er en del af Standard & Poors Global, for anden gang har klassificeret alle vores produkter som SDG-positive, hvilket vil sige, at de bidrager positivt til at nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
– Placering blandt verdens 50-60 mest attraktive virksomheder på SDG Invests liste afspejler anerkendelsen af den positive rolle, Rockwool spiller for udviklingen af et bæredygtigt samfund.
Hvordan påvirker EU’s nye regler for bæredygtige investeringer jer?
– EU har indført et fælles klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer. Klassificeringssystemet skal fremme private investeringer i bæredygtig vækst og bidrage til en klimaneutral økonomi.
– Med dette system, den såkaldte “taksonomi”, er målet at give virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige. Som en vigtig del af taksonomien skal finansielle markedsaktører og store selskaber redegøre for, hvorvidt deres aktiviteter lever op til Paris-aftalen og FN’s Verdensmål.
Læs også: Ørsted: Politikerne skal skabe et marked for grønne løsninger
– I Rockwool anslår vi, at 95 procent af omsætningen for isoleringsforretningen er dækket af EU-taksonomien for grønne og bæredygtige investeringer. De resterende 5 procent er hovedsageligt fra handlede varer.
Hvad har coronapandemien lært jer om bæredygtighed, og får den varig betydning for nogle af jeres indsatser?
– Pandemien skabte en sundhedsmæssig og økonomisk krise oven i den eksisterende klimakrise og har medført betydelige og langvarige samfundsmæssige udfordringer.
– Mens klimaindsatsen i første omgang blev sat lidt på hold til fordel for umiddelbare opgaver med at levere sundhedsydelser og booste økonomien, forårsagede pandemien i sidste ende, at regeringer gør en indsats for at tackle alle tre udfordringer samtidigt. De selvforstærkende fordele ved at udnytte klimainitiativer til at skabe økonomisk vækst, samt sundere og sikrere samfund stod hurtigt klart.
– På trods af udfordringerne fra covid-19, har 2020 været et markant år for bæredygtighed i Rockwool, hvor vi opfyldte eller overgik to af vores seks delmål tidligere end planlagt, herunder målet om at reducere mængden af affald til deponi og forbedre vandeffektiviteten på vores fabrikker.
Hvad mener du er fornuftigt at tænke med ind i grøn omstilling og bæredygtig produktion på den politiske front på den korte og den lange bane?
– At reducere energi- og ressourceforbrug er afgørende for at tackle den globale klimaudfordring, og vores produkter spiller en nøglerolle her. At spare energi først og derefter bruge vedvarende energi er den mest omkostningseffektive måde at dekarbonisere samfundet på.
Læs også: Innovation skal løse grønne udfordringer
– Ifølge IPCC skal mere end 40 procent af reduktionen af de drivhusgasemissioner, der er nødvendige for at nå Paris-aftalen, komme fra en mere effektiv brug af vores energi. Derfor siger vi: ”Use less, green the rest.”
Hvordan sikrer I, at I opnår den udvikling, I har sat jer for?
– Bæredygtighed er dybt forankret i Rockwool. For det første er der fuld opbakning for både mål og planer fra vores administrerende direktør, hele topledelsen og bestyrelsen. For det andet er bæredygtighed også forankret i hele organisationen, nemlig i det vi kalder Business Units. Og for det tredje har vi fokus og succes med at rekruttere de rette talenter.
– Vi arbejder intenst på at indfri vores databaserede mål for bæredygtighed, og vi er godt på vej, og fremover vil vi have et skarpt fokus på indfri dem.
– Endelig er vi også stolte af, at vi med disse ambitiøse forpligtelser kan slutte os til en mindre gruppe af energiintensive produktionsvirksomheder med forskningsbaserede mål for udledningsreduktion, som er verificeret og godkendt af SBTi.
Læs hele Rockwools bæredygtighedsrapport her.
Forsiden lige nu:

Skrap forbrugerombudsmand vil skabe konsensus om grønne løfter i markedsføring
Det er afgørende, at der bliver en bred accept af kravene til markedsføring med løfter om bæredygtighed, siger Christina Toftegaard Nielsen, der samtidig ikke vil acceptere en sproglig udvanding af bæredygtighedsbegrebet.

Svanemærket strammer kravene til byggeri
Miljømærkning Danmark skærper og fermsætter nye krav til cirkulær økonomi, klima og biodiversitet i nybyggeri for at kan bryste sig med Svanemærket. Nye typer af bygninger kan nu også opnå miljømærket.

Samarbejde skal styrke landbrugets ESG-værktøj
SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder sammen om ESG-værktøj. I første omgange til klimabelastning, i fremtiden skal værktøjet også måle biodiversitet, dyrevelfærd og social ansvarlighed.
Seneste artikler:

Djøfs lederpris 2023 går til leder med blik for bæredygtighed, social ansvarlighed og inklusion
I år kunne Rune Petersen, chef for innovation og investeringer hos Pelican Self Storage, tage imod titlen som årets bedste leder.

Seges Innovation ansætter Niras-profil som ny topchef
Efter årtier i Niras træder Tom Heron fra august til som administrerende direktør for Seges Innovation P/S. Samtidig runder den uafhængige virksomhed sit første årsregnskab.

Et farvel til den traditionelle afdelingsleder
PODCAST: Christian Bason står i spidsen for en udvikling i Dansk Design Center hvor formålet er i fokus. En form der er med til at øge motivationen og skabe mening og forståelse for hvad man som medarbejder er en del af.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
