En bæredygtig cementindustri kræver politiske reguleringer

Cement- og mineindustrien står for mere end ti procent af verdens CO2-udledning. Men politiske reguleringer kan skubbe de CO2-tunge industrier i en grønnere retning.

– Én ting er, at vi stiller teknologien til rådighed. Men det regulatoriske spiller også en stor rolle.

Det fortæller Fleming Voetmann, VP for bæredygtighed i FLSmidth. Han mener, at der for eksempel kan stilles krav om brug af grøn cement i offentlige anlægsopgaver gennem lovgivning om CO2-aftryk.

Sustain Report bringer over de kommende uger serien ‘Hvad vil C25-virksomhederne med den grønne omstilling?’. Her vil nogle af Danmarks største virksomheder sætte ord på, hvordan de arbejder med klimamål, bæredygtighed og grøn omstilling.

I dag handler det om FLSmidth.

Globalt leverer FLSmidth teknologier til cement- og mineindustrien, og virksomheden vil gerne udfordre industriernes traditionelle rammer med mere bæredygtige alternativer.

– Det er to gamle, traditionelle og konservative industrier, hvor der skal særlige incitamenter til for, at tingene bliver ændret til det bedre. Hvis cementindustrien var et land og ikke en industri, ville den være verdens tredjestørste udleder af CO2, kun overgået af Kina og USA, siger Fleming Voetmann.

Grønne teknologiske løsninger findes, men det er ikke nok. Der skal politisk handling til, mener man i FLSmidth.

– Der er for eksempel ingen teknologisk grund til at køre rundt i København i en dieselbil. Alle kunne skifte til elbiler. Når det ikke sker her og nu, er det fordi, at den politiske regulering og slutforbrugernes adfærd hver for sig og tilsammen ikke har fundet derhen endnu. Men mission er accomplished fra et ingeniørmæssigt perspektiv. Og det er der, vi også vil stå i mine- og cementindustrien om ti år, siger Fleming Voetmann.

Men det kan kun ske ved politiske reguleringer og incitamentskabelse, slår Fleming Voetmann fast.

– Vi har set udviklingen med subsidiering til vindmøller – et støtte-regime, der efterhånden ikke er nødvendig mere – afgiftsfradrag på elbiler eller tilskud til grønne renoveringer af privatboliger. Det samme skal til i cementindustrien, hvor man fra den politiske front sagtens kunne sætte mål op for anvendelsen af bæredygtig cement i offentlige anlægsprojekter.

Hvilke strategier har I implementeret i jeres grønne udvikling?

– I november 2019 afgav vi et bæredygtighedsløfte, vi kalder MissionZero. Det betyder, at vi om ti år, i 2030, vil være i stand til at levere teknologi til de to industrier, så de kan reducere udledningen til nul. Det vil så samtidig reducere verdens CO2-udledning med ti procent, hvis hele industrien tager teknologien til sig. Heldigvis kan vi allerede nu se, at der er stort – og stigende – fokus på bæredygtighed. Man er klar over, at der i de kommende år vil komme et stigende regulatorisk pres om øget grøn omstilling ligesom slutbrugernes fokus vil være på grønnere produkter. Så vi er optimistiske.

– Lykkedes vi med vores opgave, kan det altså potentielt fjerne en tiendedel af verdens CO2. Der er næppe nogen dansk virksomhed, der kan gøre en større forskel i den globale klimakamp.

– Vi har også opsat nogle delmål for den store opgave. Vi har besluttet at reducere udledningen fra de produkter, vi sælger fra nu af med syv procent om året set over det gennemsnitlige salg. Det er understøttet af KPI’er til ledelsen og vores folk i marken. Vi har også tilsluttet os Science Based Target og sat som mål, at vi vil reducere FLSmidths egen CO2-udledning til nul i 2030. Det er meget ambitiøst for en industrivirksomhed, men det er den vej vi skal, alle sammen.

Hvad er den største klimasynder i produktionsdelen som det ser ud nu?

– Der er flere elementer. Hvis vi starter med cement, kommer over 50 procent af udledningen fra den kalksten, der bliver brugt til at lave cement og beton. Kalkstenen har fra naturens hånd indlejret meget store mængder CO2, der bliver frigivet, når stenen knuses og varmes op under forarbejdningen. Som løsning arbejder vi her på delvist at erstatte kalkstenen med ler, der ikke har indlejret CO2. Den øvelse alene kan reducere op til 40 procent af cementproduktionens CO2 – andre gange noget mindre, afhængigt af omstændighederne.

– Desuden er der et betydeligt energiforbrug forbundet med at varme ovnene op til omkring 1400 grader. Her er løsningen at erstatte fossile brændsler med alternative energikilder, der ikke udleder samme mængder C02. Det kan være elektrificering, eller det kan være affald som energikilde. Det har også den fordel, at det samtidig bortskaffer affaldet, der er et kæmpe problem i store dele af verden. Endelig er der forskellige produktivitets-, effektiviserings- og energisparebestræbelser, som kan nedbringe udledningen.

– I mineindustrien handler det også om at omstille energiforbrug til de store maskiner væk fra fossile energikilder, mens andre elementer er reduktion af vandforbrug og eliminering af for eksempel NO_X, støv og anden partikelforurening.

– Det er derfor en kompleks udfordring med mange løsninger. Vi har på nuværende tidspunkt omkring 70 procent af teknologien klar til emissionsfri mine- og cementdrift. Resten må vi innovere os frem til i samarbejde med vores kunder, leverandører og universiteter verden rundt.

Hvordan inddrager I forskning i jeres grønne strategiudvikling?

– Vores R&D er altafgørende for, at vi lykkes med ambitionerne. Vi har tusindvis af ingeniører på opgaven på alle kontinenter, vi samarbejder med kunder, partnere og universiteter verden over – blandt andet danske DTU – og jeg er fuld af fortrøstning i forhold til, at de vil løse opgaven.

Hvor stort er forretningspotentialet i bæredygtighed for jer?

– Helt, helt afgørende stort. Jeg er overbevist om, at de to industrier vi er i, vil blive omstillet i de kommende årtier, og her skal vores teknologi spille den styrende rolle. Det vil tydeligt kunne ses på forretningssiden også. Vores MissionZero løfte er det styrende parameter for vores fremtidige strategi på alle niveauer.

Hvordan påvirker EU’s nye regler for bæredygtige investeringer jer?

– Helt overordnet er vi glade for de nye EU-regler. Jeg tænker, at de vil påvirke os på to måder:

– Vores kunder i begge industrier vil blive omfattet af EU’s taksonomiordning, der pålægger, at man bruger bedst tilgængelig teknologi, hvis man vil have grøn finansiering til et givent projekt. Det er jeg overbevist om giver os en fordel, al den stund vi er ledende på den grønne teknologi i de to industrier. På den anden front vil taksonomiordningen ramme vores egen forretning, når vi fra næste år skal melde ind, hvilke af vores produkter der er lysegrønne og mørkegrønne. Det sætter et stærkt lys på bæredygtighedssiden af teknologien i brancherne – på os og vores konkurrenter. Det benchmark vil jeg se frem til.

Hvad har Coronapandemien lært jer om bæredygtighed, og får den varig betydning for nogle af jeres indsatser?

– Vi konstaterer, at der under corona er kommet et stigende fokus på bæredygtige løsninger blandt vores kunder. Vi kan ikke 100 procent gøre rede for årsagssammenhængen, men kan altså notere en afledt effekt. Vi har folk siddende i nogle af verdens største byer i for eksempel Indien, og under nedlukningen her er den lokale forurening faldet så meget, at mennesker for første gang i deres liv har set en blå himmel. Det giver en meget konkret anledning til at tænke over bæredygtighed i det hele taget.

Hvordan ser jeres bæredygtige produktion ud i 2030?

– I 2030 er vores egen udledning nul, og vores teknologi tillader kunder i de to industrier at agere tæt på uden emissioner. Så enkelt kan det siges.

Hvordan sikrer I, at I opnår den udvikling, I har sat jer for? 

– Det er et løfte vi har givet til markedet, investor community og kunder – og som børsnoteret selskab er det ikke en mulighed ikke at opfylde et løfte, man har givet så bredt og sat sig så fast på. Så vi når det, og der er alle grunde til at tro på, at det er en ambition vi kommer til at opfylde.