Der er 17 arbejdsdage fra 1. december til juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
VIA University College
På VIA University College (VIA) skal både forskningen og de pædagoger, ingeniør, sygeplejersker og designere, de uddanner, være funderet i Verdensmålene.
Det fremgår af VIA’s nye strategi, hvor en af de tre strategiske prioriteter er bæredygtig udvikling blandt andet med fokus på Verdensmål 4 (Kvalitetsuddannelse).
– I den nye strategi står det sort på hvidt, at VIA skal være en vidensinstitution, der driver bæredygtig udvikling, fortæller uddannelsesdekan for Sundhedsuddannelserne, Karen Frederiksen, som har været med til at integrere bæredygtig udvikling på VIA siden 2015.
Buttom up-bevægelse
Det var oprindeligt en efterspørgsel fra de studerende, der fik VIA University College til at arbejde med Verdensmålene.
– Vi har nogle inkubator-miljøer for de studerende, der gerne vil arbejde med iværksætteri, og de efterlyste en bæredygtig forretningsmodel, der ikke bare omhandlede den økonomiske bundlinje, fortæller Karen Frederiksen.

VIA fik udviklet en model med tre bundlinjer; en økonomisk, en social og en miljømæssig – og siden har de udviklet videre på, hvordan de kan integrere bæredygtig udvikling i alt fra forskning til facility management.
– Så det er startet som en buttom up-bevægelse nedefra og har siden bevæget sig helt op til direktionsgangen og ind i strategien, siger Karen Frederiksen.
Et bæredygtigt mindset
I og med at VIA er en uddannelsesinstitution har de stort fokus på Verdensmål 4 (kvalitetsuddannelser).
De har også arbejdet aktivt med Verdensmålene 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund), 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og 17 (partnerskaber for handling).
Læs også: Verdensmålene får Syddansk Universitet ud i landet
– Men det har vist sig i praksis, at det er svært at adskille de 17 mål fra hinanden. De griber lidt ind i hinanden, så man kan ikke rigtig reducere det til de fire, som vi først udpegede, fortæller Karen Frederiksen.
– Men jeg vil sige, at vi i dag arbejder med bæredygtig udvikling i et ret bredt perspektiv, hvor målet er at skabe et bæredygtigt mindset hos alle på VIA.
Derfor har VIA blandt andet haft en stor del af underviserne på et kursus for at lære at integrere Verdensmålene i undervisningen, ligesom der bliver arbejdet aktivt med at integrere bæredygtighed i forskningsmiljøerne.
Forskning allerede fremme i bussen
– Nogle af vores forskningsmiljøer er helt fremme i bussen, og har det som deres fokusområde, mens andre er ved at stige om bord, siger Karen Frederiksen.
På sæderne længst fremme i bussen er eksempelvis Forskningscenter for byggeri, energi, vand og klima, Forskningscenter for innovation og entreprenørskab og Forskningscenter for kreative erhverv og professioner.
Læs også: FLSmidth: Vi tilrettelægger vores arbejde efter FN’s Verdensmål
Hvordan får I dem på sæderne bagerst med længere frem i bussen?
– Jeg har blandt andet for nylig holdt en medarbejderdag for godt 100 medarbejdere, hvor vi har bæredygtig udvikling som tema. Vi har også etableret et forsknings- og udviklingslaboratorium for bæredygtig udvikling, vi kalder VIAble, hvor over 50 af vores vidensmedarbejdere lige nu indgår i et netværk omkring arbejdet med Verdensmålene, siger Karen Frederiksen.
Fokus på partnerskaber
VIA har otte campusser i syv byer og 17 adresser i Region Midtjylland, og både studerende, forskere og selve organisationen arbejder meget med partnerskaber (Verdensmål 17).
– Vi er i partnerskab med flere kommuner, Region Midtjylland, vi sidder med i KlimaAlliancen i Aarhus Kommune og har et partnerskab med ’Danmark for Målene’ for at nævne nogle eksempler, siger Karen Frederiksen.
Hun fortæller, at VIA også har en strategisk alliance med Humber Polytechnic University i Toronto og Otago Polytechnic University i New Zealand, og om ikke så længe får VIA besøg af deres partnere fra HAMK i Finland, hvor temaet er bæredygtig udvikling.
Læs også: LB Forsikring : Ideelt set burde man være holistisk og forholde sig til alle mål
– Så jeg vil sige, at vi har en mangfoldig portefølje af partnerskaber, siger hun og fortsætter:
– Det bunder i en erkendelse af, at vi ikke er nogen øde ø. Vi kan ikke løfte den her opgave alene. Hvis vi skal løse de udfordringer, der er i verden, er det nødvendigt at gøre det tværprofessionelt og tværsektorelt – som man siger: en plus en giver tre.
Hvad håber I, at det vil det betyde for fremtiden (VIA’s – eller sågar planetens), at I arbejder med Verdensmålene?
– Vores håb er jo, at vi kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi ser i samfundet. Der mener vi, at adfærdsændringer og mindset-dannelse er et meget væsentligt omdrejningspunkt. Man er nødt til at have mennesket med i ligningen, hvis det skal lykkes at skabe en bæredygtig udvikling. Ny teknologi er en del af løsningen, men det bliver menneskelig adfærd, der bliver afgørende.
Det’ jul, det’ kool – og gennem hele december dykker Sustain Report og Science Report ned i, hvordan de store danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med FN’s 17 Verdensmål.
Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu.
1. FLSchmidt
5. Carlsberg
6. Grundfos
7. Danfoss
8. Lego
10. Chr. Hansen
11. Bang & Olufsen
12. Novozymes
13. Demant
15. Danmarks Tekniske Universitet
16. Better Energy
Forsiden lige nu:
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















