Da Kristian Jensen, folketingsmedlem for Venstre og formand for 2030-Netværket, indledte høringen om ansvarligt forbrug i Danmark i onsdags, var det med skidt og kanel.
Jo, Danmark er et forgangsland på mange punkter, og jo vi er gode til at leve op til verdensmålene, forklarede han, men når det kommer til ansvarligt forbrug, så har vi danskere stadig ikke rene hænder.
Tværtimod. Vi er nemlig rigtig gode til at leve over evne.
– I Danmark bruger vi naturressourcer svarende til mere end fire jordkloder. I 2019 havde vi ifølge Earth Overshoot day opbrugt alle ressourcer for året allerede d. 29. marts. Kun en måned efter Qatar, sagde Kristian Jensen.
Opsummeringen var derfor relativ simpel: Danmark halter efter i forhold til verdensmål 12, der omhandler ansvarligt forbrug og produktion, og det var den agenda, som blev behandlet i Landstingssalen på Christiansborg d. 14. januar.
Helt konkret var høringens tematikker, hvilke udfordringerne der er ved Danmarks forbrug, og hvilke konsekvenser det har i og udenfor Danmark, hvordan de danske forbrugsvaner kan ændres, og ikke mindst, hvordan danske virksomheder, kommuner og andre aktører kan være med til at præge vejen til et mere ansvarligt forbrug i Danmark.
For at belyse netop udfordringer og løsninger til et mere ansvarligt forbrug, var repræsentanter fra henholdsvis Forbrugerrådet TÆNK, Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), Sorø Kommune og WWF, oplægsholdere, mens politikere på tværs af partier deltog i den efterfølgende debat.
Nogle af de vigtige pointer for dagens høring var forbrugernes lyst til at købe ansvarlige produkter, politisk rammesætning og kommunernes indflydelse.
Forbrugerne er klar
Det er en kendsgerning, at danske forbrugere på nuværende tidspunkt ikke forbruger bæredygtigt. Men det betyder ikke, at de ikke ønsker at være opmærksomme på deres indkøbsvaner.
Det slog både Anja Phillip, formand for Forbrugerrådet Tænk og medlem af 2030-panelet, og Mikkel Stenbæk Hansen, direktør i DIEH, fast i deres oplæg.
Anja Phillip havde dugfriske og endnu ikke offentliggjorte tal med fra Forbrugerrådet Tænk, der blandt andet viste, at hele 95 procent af danskerne finder det vigtigt, at produkter er produceret ansvarligt.
Tal, som Mikkel Stenbæk Hansen, kunne bakke op om, da han fremviste, at over 90 procent af danskerne synes, at virksomheder har et ansvar, mens 85 procent mener, at virksomhederne ligeledes har et ansvar i omstillingen.
Men selvom danskerne som udgangspunkt gerne vil købe ansvarligt, så har de på den anden side svært ved at gennemskue, om der er taget bæredygtige hensyn i produktionen af produkter.
Desuden vægter danskerne beliggenhed højest, når de skal købe ind, mens et stort udvalg af varer med mærkningsordninger kommer ind på 2. pladsen.
For forbrugerrådet Tænk og Anja Phillips understreger det, at danskerne ikke altid handler efter holdning, men efter, hvad der giver mening.
– Hvis jeg skal skære ind til benet, så handler det for danskerne om at redde deres hverdag i forhold til det praktiske, det kulturelle, det sociale osv., når de køber ind. Produkterne hjælper hverdagen til at hænge sammen, forklarede Anja Phillips.
I følge hende og Forbrugerrådet tænk, er det derfor også politikkerne, der har det største ansvar for at sætte rammerne for et ansvarligt forbrug, og Anja Phillip nævnte i den forbindelse, at løsningerne inkluderer at gøre det mere attraktivt at være ansvarlig forbruger, at have et højere bundniveau for produkter og udfasning af de værste, at have få men gode, troværdige, uafhængige mærkningsordninger og højere og bindende krav til CSR-rapportering.
Løsningerne skal findes på tværs – men vigtigt med rammesætning fra politisk hold
Det er dog ikke kun Anja Phillip, der påpeger behovet for politiske initiativer. Også Sofie Tind Nielsen, Senior Forest Advisor i WWF, retter opmærksomhed mod politikerne, hvis vi skal komme de negative konsekvenser, som Danmarks forbrug har uden for Danmarks grænser, til livs.
I den forbindelse peger Sofie Tind Nielsen på, at gennemsigtigheden og rammevilkårene for dansk erhvervsliv skal skærpes i forhold til social ansvarlighed, bæredygtighed og afskovningsfri import og investeringer, mens de offentlige myndigheder skal vise vejen og faciliteter forandrede forbrugsvaner gennem blandt andet indkøbspolitikker.
Ligeledes slog Mikkel Stenbæk Hansen også fast, at myndighederne spiller en vigtig rolle, når det kommer til at sætte rammerne og skabe incitamenterne for forsvarligt forbrug. Det skal blandt være mere attraktivt at tage det ansvarlige valg, mens der skal være et værdikæde fokus i CSR-rapportering.
Mikkel Stenbæk Hansen understregede dog, at løsningerne skal findes på tværs af aktører, altså virksomheder, myndigheder og forbrugerne.
Nogle af hans budskaber i den forbindelse var, at vi fra dansk side prioriterer indsatsen for ansvarlighed i værdikæder, at bæredygtighed i højere grad indarbejdes i offentlige indkøb, og at vi samarbejder på tværs af aktører – herunder virksomheder, NGOer, myndigheder og erhvervsorganisationer.
Kommunerne har et ansvar
Sidst men ikke mindst tog Søren S. Kjær, kommunaldirektør i Sorø Kommune, talerstolen for at præsentere, kommunerne forbrug, og hvordan de kan bidrage til ændrede forbrugsmønstre i Danmark.
Og udover at redegøre for, hvordan Sorø beskæftiger sig med ansvarligt forbrug, kom Søren S. Kjær også med et forslag til et konkret politisk initiativ: kommunerne skal med i klimaloven.
Til det havde han følgende kommentar:
– Det er jo vedtaget en klimalov, men kommunerne er ikke med. Hallo? Der er godt nok meget i klimaloven, der er skrevet af revisorer. Det hele skal kontrolleres og tjekkes osv. men man har glemt kommunerne og partnerskaberne.
Søren S. Kjær forklarer det med, at staten ikke kan klare 70 procent reduktionen inden 2030 alene, og at der på det grundlag burde være indgået et kapitel, hvor kommunerne har rollen som indkøber og skaber af partnerskaber med virksomheder og borgere.
Som eksempel nævner han, at regeringen kunne afsætte 100 mio. kr., som kommunerne kan bruge i samspil med borgere og virksomheder, hvorpå kommunerne kan influere indkøb og adfærdsændringer.
Søren S. Kjærs efterspørgsel af kommunerne i klimaloven, flugter Brian Mikkels, adm. Direktør i Dansk Erhverv, udmelding i Berlingske. Her opfordrer han til, at det offentlige skal med ind i klimakampen.
– Vi har en kæmpestor offentlig sektor, som står for en tredjedel af danskernes klimaaftryk og mere end 30 pct. af beskæftigelsen. Samtidig køber det offentlige ind for 370 mia. kr. eller 14 pct. af BNP årligt. Det er en kæmpe muskel, vi kan bruge i klimakampen. Derfor opfordrer vi regeringen til sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner at etablere et klimapartnerskab for det offentlige, udtalte han til Berlingske.
Høringen blev afholdt i fællesskab mellem Folketingets Erhvervsudvalg, 2030-Netværket, Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Initiativ for Etisk Handel.
