Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Eksperter advarer: Farligt at glemme verdensmålene

Et blindt fokus på klima er dybt problematisk, mener en række eksperter.

Klimaudfordringerne kræver fuld opmærksomhed, men vi må ikke glemme de 16 andre verdensmål, lyder det fra Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg Fondet og Carlsberg A/S.

Regeringen er vild med farven grøn. Ud over 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, har den oprettet et Grønt Erhvervsforum, et Udvalg for Grøn Omstilling og arbejder på at få en klimalov i hus før jul.

Men verdensmålene har 17 farver, som alle skal være en del af regeringens palette. Det mener en række iagttagere, som Sustain Report har været i kontakt med.

For i lighed med regeringens klimamål om en CO2-reduktion på 70 procent, skal også verdensmålene indfries om bare 10 år i 2030. Det bliver de kun, hvis man arbejder med dem i sammenhæng, frem for i siloer, som et snævert klimafokus er udtryk for, lyder det samstemmende fra dem.

Og selvom Danmark har førertrøjen, når det gælder fremskridt i forhold til verdensmålene, viser en ny rapport, at ingen EU-lande lige nu står til at kunne indfrie alle 17 verdensmål i 2030.

Klimaet er kun en del af verdensmålene
Som formand for 2030-panelet, der støtter folketingets tværpolitiske arbejde for FN’s verdensmål, finder professor emeritus ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt det bekymrende, at klima optager hele debatten i øjeblikket.

Det er dybt problematisk, at samfundet stirrer sig blindt på klimaet

– Det er vigtigt med en åben og bred debat om regeringens klimaudspil og klimaambitioner. Det er vigtigt, at alt ikke kommer til at handle om klima. Det er vigtigt, at verdensmålene, de 17 bæredygtighedsmål, bliver den overordnede referenceramme, for det er verdensmålene, der rummer den store og nødvendige dagsorden. Klimaet er en del af dette, siger han i et interview med Sustain Report.

Også Katherine Richardson, professor og medlem af Klimarådet, udtrykker bekymring.

– Jeg mener, at det er dybt problematisk, at samfundet stirrer sig blindt på klimaet i øjeblikket, skriver hun i et mailsvar og fortsætter:

– Klima kan og må ikke ses i isolation. Ved alene at fokusere alene på klimaet, ser vi kun på en type affald i form af drivhusgas til atmosfæren. Men alle de andre omkostninger der er for naturen truer også den fremtidige udvikling.

Det var netop en af pointerne i FN’s seneste statusrapport over udviklingen i forhold til verdensmålene.

– Den rapport jeg var med til at skrive for FN italesætter behovet for at tænke systematisk på vores interaktioner med jorden og dens ressourcer, og ikke kun sektorvis altså i forhold til for eksempel klimaet.

Besenbacher: Vi må ikke glemme de 16 andre verdensmål
Ud over sin rolle som bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og for Carlsberg A/S, er Flemming Besenbacher formand for UNLEASH, som arbejder for innovative løsninger i forhold til verdensmålene globalt. Også han mener, at det er kontraproduktivt kun at fokusere på klima.

– Der hersker ingen tvivl om, at klimaudfordringerne er ekstremt vigtige og kræver fuld opmærksomhed. Det har den nye ”Emissions Gap Report” fra FN’s miljøorganisation i den grad understreget. Den konkluderer, at det lige nu ser rigtig svært ud at nå målet i Paris-aftalen om en begrænsning af den globale temperaturstigning på 1,5 grader.

Alle målene er uhyre vigtige, og de hænger sammen, hvorfor vi kan ikke løse dem enkeltvis

Selvom alle lande, der har skrevet under på Paris-aftalen, lever op til deres klimaløfter, er verden på vej mod en temperaturstigning på 3,2 grader. Det styrker behovet for at “accelerere implementeringen af eksisterende og nye innovative løsninger”, mener Flemming Besenbacher og fortsætter:

– Men det store fokus på at begrænse af den globale temperaturstigning på 1,5 grader må ikke betyde, at vi glemmer de andre 16 verdensmål. Alle målene er uhyre vigtige, og de hænger sammen, hvorfor vi kan ikke løse dem enkeltvis. Vi må og skal tænke holistisk.

– Energiløsninger kan for eksempel ikke tage os hele vejen i forhold til at løse klimaudfordringerne. En rapport fra tidligere i år påpeger, at skal vi lykkedes med at omstille vores samfund til et nul-udledningssamfund, så skal en meget stor del af denne reduktion hentes gennem en omstilling af vores samfund til cirkulær økonomi baseret på tankegangen ”reduce, reuse, recycle, rethink”.

Klimaudfordringernes alvor ændrer heller ikke ved, at verdens befolkning forventes at stige fra syv til cirka 10 mia. mennesker i 2050, hvilket betyder et stigende ressourceforbrug, påpeger Flemming Besenbacher.

– Samtidig skal vi lykkedes med at løfte flere fra fattigdom til middelklassen, og vi skal sikre nok føde, energi og rent vand til en stigende middelklasse. Vi står altså med mange presserende globale udfordringer, og dem må vi ikke glemme i kampen for et bedre klima.

Derfor er det ikke nok at være foregangsland, når det gælder reduktionen af CO2-udslippet på 70 procent i 2030, mener han.

– Vi kan som land få stor international impact med hensyn til at løse de globale udfordringer ved at eksportere de løsninger og den teknologi, som danske virksomheder har udviklet til de lande, hvor klimapåvirkningerne er størst. På den måde kan de danske virksomheder få en kæmpe indflydelse på den globale bæredygtige udvikling, og der er et betydeligt eksportpotentiale.

Verdensmålene er ikke en tjekliste, der kan krydses af
På CBS er professor i Corporate Social Responsibility Andreas Rasche også loren ved, at verdensmålene i det store og hele er gledet ud af samfundsdebatten foranlediget af regeringens klimafokus.

– Det er et problem, lyder den korte konklusion.

Det giver ingen mening kun at fokusere på et eller to mål, såsom klima

I forskningsverdenen går diskussionen netop på, at vi kun kommer i mål med verdensmålene, hvis vi erkender, at de er afhængige af hinanden, tilføjer han.

– Både virksomheder og politikere bliver nødt til at forstå, at der er de her interagerende effekter mellem de forskellige verdensmål. I nogle tilfælde kommer de til udtryk som trade-offs, og i andre tilfælde som synergier. Men kun at se på verdensmålene som en tjekliste, der kan krydses af efterhånden, vil ikke virke.

– Derfor giver det ingen mening kun at fokusere på et eller to mål, såsom klima. Det fremskridt du gør på et område, risikerer nemlig at “blive spist” af manglen på fremskridt på andre områder.

Set fra Andreas Rasches stol gør virksomheder og politikere sig netop skyld i at fokusere på få verdensmål. Det er tilmed noget virksomheder opfordres til for ikke at tage munden for fuld.

– De to hovedårsager til det er formentlig, at det eksisterende målesystem, med delmål og indikatorer for hvert af verdensmålene styrker deres “tjekliste-karakter”, samt at ingen for alvor værdsætter kompleksiteten i verdensmålene.

Klimaet er løbet med medieopmærksomheden
Endelig spiller mediernes enorme dækning af klimakrisen også ind på, at det er den dagsorden, som løber med opmærksomheden, mener Andreas Rasche.

Det kræver mere end en klimalov at opnå en bæredygtig verden

Det er Sarah Kristine Johansen, Senior Advocacy Advisor, Care Danmark, enig i. Care Danmark er en af de 27 NGO, der som medlemmer af Globalt Fokus og 92-gruppen har lavet et idékatalog til initiativer på hver af de 17 verdensmål.

– Folk har skreget på grønne initiativer fra regeringens side. Det har de så fået, men en bæredygtig verden skal tænkes bredere end det, siger Sarah Kristine Johansen og tilføjer:

– Overordnet kræver det mere end en klimalov at opnå en bæredygtig verden. Verdensmålene hænger sammen og påvirker hinanden internt. Deres principper om bæredygtighed handler om, hvordan vi skaber den maksimale menneskelige udvikling på alle områder inden for jordens begrænsede ressourcer. Hvis vi ikke tænker dem sammen, risikerer vi at blive blinde over for nogle konflikter og afvejninger.

Det er ikke nok kun at skrue på den grønne knap

Et eksempel på det er, at debatten om klima også er blevet en debat om social retfærdighed, fremhæver Sarah Kristine Johansen med henvisning til bevægelsen De Gule Veste i Frankrig, som udsprang af, at regeringen ville hæve benzinpriserne

– Derfor er det ikke nok kun at skrue på den grønne knap. Vi kan ikke håndtere store og komplekse dilemmaer eller udnytte synergierne i verdensmålene, når vi arbejder i siloer.

Behov for en handlingsplan for verdensmålene
For selvom Sarah Kristine Johansen anerkender, at regeringen også laver tiltag inden for biodiversitet og børnefattigdom, som også relaterer sig til verdensmålene, undrer det hende, at initiativerne ikke tænkes sammen i en handlingsplan for verdensmålene. Og den skal vel at mærke være mere ambitiøs, end hvad den forrige regering nåede frem til.

– En handlingsplan for verdensmålene vil give en samlet retning for, hvor vi vil hen med et bæredygtigt Danmark, som både civilsamfund og virksomheder kan spejle sig i.

Alle verdensmålene er jo ligestillede, men de fleste vil nok mene, at målet om klima er det vigtigste lige nu, så giver det ikke god mening, at regeringen sætter ind der?

– Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis vi bare kunne fikse det mål og så var problemerne løst. Men en handlingsplan for verdensmålene skal bygge på en gap analyse over, hvor vi halter bagefter. Det gør vi jo for eksempel på ansvarlig produktion og forbrug og i forhold til biodiversitet. Og har vi ikke bier, har vi heller ikke en fremtid. Så det er meget forsimplet kun at fokusere på klima.

Gør erhvervslivet nok?
Men arbejder erhvervslivet tilstrækkelig seriøst med verdensmålene set med NGO-øjne? Ja, tilsyneladende mener Sarah Kristine Johansen med hensyn til de talrige konferencer og seminarer om, hvordan man integrerer verdensmålene i forretningen.

Flere undersøgelser viser dog, at en del erhvervsledere stadig er usikre på, hvordan de skal arbejde med verdensmålene. Men i 2020 er der kun ti år til at alle skal indfries.

Jeg synes faktisk, at verdensmålene fylder meget hos danske og internationale erhvervsledere

Fylder den dagsorden nok i debatten om erhvervslivet eller burde den fylde mere, ifølge Flemming Besenbacher?

– Jeg synes faktisk, at verdensmålene fylder meget hos danske og internationale erhvervsledere, og at mange danske virksomheder arbejder strategisk med dem. Flere store danske internationale virksomheder går foran. Se for eksempel på Novo Nordisk, Novozymes, Grundfos, Arla, Danish Crown, A.P. Møller Mærsk, Danfoss, Salling Group og Carlsberg. De kan inspirere små og mellemstore virksomheder til også at integrere verdensmålene strategisk i kerneforretningen og demonstrere, hvilke konkrete tiltag, man kan tage.

– Men jeg ser også et stigende antal mindre virksomheder, som arbejder konkret med verdensmålene. UNDP har i samarbejde med Deloitte udviklet et innovationsprogram kaldet SDG Accelerator, som har til formål at accelerere små og mellemstore danske industrivirksomheders arbejde med at udvikle nye produkter, tjenester og forretningsmodeller og dermed bidrage til verdensmålene.

– Disse erfaringer deles til gavn for alle andre virksomheder, så her kan man virkelig lære af best practice, hvis man ikke helt ved, hvordan man skal komme i gang, lyder det fra Flemming Besenbacher, som også glæder sig over nogle af de nyere virksomheder, der er bygget op om en bæredygtig forretningsmodel, såsom Too Good To Go og Plastix.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.