Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Sustain Awards

– At fortsætte med business as usual er simpelthen ikke længere en mulighed

Mie Skjødt Sørensen er indstillet til ‘Årets Håb’ – blandt andet for sit arbejde i Ungeklimarådet.

Mie Skjødt Sørensen. Foto: PR

– Vi har i mange år lukket øjnene for videnskaben, men med den seneste IPCC-rapport kan der ikke længere være nogen tvivl, siger Mie Skjødt Sørensen, der er indstillet til prisen ‘Årets Sustainability Håb’.

Det er hun blevet for sit arbejde som bestyrelsesmedlem i og stifter af Sustainable Change Makers, medlem af Ungeklimarådet og department manager i SustainX.

– Klimaforandringerne er menneskeskabte og vi SKAL handle på det nu, hvis vi vil overlade planeten til fremtidige generationer, som vi selv modtog den. At forsætte med business as usual er simpelthen ikke længere en mulighed – der skal handles, og det skal gøres nu, tilføjer hun.

Sustain Reports prisoverrækkelse, Sustain Awards, løber af stablen d. 14. oktober på Langelinie Pavillonen i København. Her vil en række inspirerende talere, en stærk jury og stolte vindere igen i år indtage scenen for at gøre os alle sammen klogere på, hvad virksomheder kan gøre for at bidrage til den bæredygtige og grønne omstilling.

Læs også: Thomas Schulz og Ingrid Reumert blandt talerne til Sustain Awards

Redaktionen på Sustain Report har rakt ud til de indstillede kandidater til ‘Årets Håb’-prisen, så du i disse uger kan lære mere om deres arbejde og finde ud af, hvad der rører sig i hovedet på de unge håb.

Og denne gang har vi altså talt med Mie Skjødt Sørensen.

Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?

– Sammen med Lasse Alfastsen stiftede vi Sustainable Change Makers for 2 år siden – hvad der i dag er blevet til Danmarks største netværk for unge professionelle, som arbejder proaktivt med bæredygtig omstilling og verdensmålene, fortæller Mie Skjødt Sørensen.

Hun tilføjer, at formålet med netværket er at forbinde professionelle, som driver bæredygtig forandring for i fællesskab at hjælpes med at nå 2030-målet.

– For vi vil nå verdensmålene, siger Mie Skjødt Sørensen.

Sustainable Change Makers har i dag ansat et sekretariat og har desuden ti frivillige til at drive det. I 2021 har netværket rundet 100 medlemmer – ambitionen er at nå henholdsvis 200 og 500 i 2022 og 2023.

Læs også: – Kapitalismen tærer på naturen

Mie Skjødt Sørensens arbejde hos netværksvirksomheden SustainX indebærer, at hun i samarbejde med Dansk Industri faciliterer netværk. Typisk er aktørerne i netværkene danske produktionsvirksomheder, der leverer komponenter til vindmøllegiganter som Vestas og Siemens, fortæller Mie Skjødt Sørensen.

Her er hun ansvarlig for SustainX’s akademi med kurser om blandt andet FN’s verdensmål og cirkulær økonomi.

– Det er essentielt for bæredygtig omstilling at få formidlet sustainability-initiativer til at skabe yderligere internt engagement og motivation, men også for at man eksternt kan kommercialisere på initiativer. Derfor udvikler jeg også grønne kommunikationsstrategier i tæt samspil med vores kunder, hvilket ofte skaber en accelereret motivation for omstilling, siger hun.

Derudover er hun qua sin rolle som rådsmedlem af Ungeklimarådet, der er udpeget af Klimaministeriet, i løbende dialog med klimaminister Dan Jørgensen. Ungeklimarådets rolle er at komme med input til debatten omkring fremtidens klimaløsninger.

Senest har rådet indsendt et ‘opråb’ i et brev til samtlige 179 medlemmer af Folketinget.

Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?

– Min drivkraft for sustainability er, at det er det åbenlyst nødvendige, siger Mie Skjødt Sørensen.

Hun tilføjer:

– Jeg er vokset op tæt på naturen og har altid haft den kær. Vi har i mange år lukket øjnene for videnskaben, men med den seneste IPCC rapport kan der ikke længere være nogen tvivl.

Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability? 

– Den konkrete forskel jeg gerne vil skabe, arbejder på flere niveauer. For eksempel det politiske niveau ved at engagere mig i de nationale klimapolitikker og debatter – blandt andet gennem Ungeklimarådet, siger Mie Skjødt Sørensen, der har en uddannelsesbaggrund som MSc i International Business & Politics.

Læs også: – SMV’erne er centrale, når det kommer til klimahandling

– Et eksempel er et vores åbne brev med opråb til klimaundtagelsestilstand. Et andet eksempel er, når oppositionen beder os formulere deres klimaspørgsmål til regeringen. Det skaber en direkte forskel, siger Mie Skjødt Sørensen.

Hun tilføjer:

– Derfor er jeg meget passioneret omkring at hjælpe med omstillingen til cirkulære og bæredygtige forretningsmodeller, hvor man både passer på planeten, menneskerne og samtidig driver en sund forretning. Det arbejder jeg aktivt på hver eneste dag. Det er her og nu forandring – ikke om fem år.

  • De endeligt nominerede afsløres 6. oktober.
  • Vinderen findes 14. oktober til Sustain Awards 2021.
  • Foruden ‘Årets Sustainability Håb’ kåres også ‘Årets Sustainability Leder’ og ‘Årets Omstilling’.
  • Læs her om vores stærke jury, der udvælger vinderne.
  • Læs også om de øvrige indstillede kandidater her.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Carina Ohm går fra EY til PwC

Carina Ohm udskifter sin stilling som partner i EY med en ny partnerrolle i PwC. Hun skal styrke PwC’s position indenfor bæredygtighed.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.