Tre særlige udfordringer, som SMV’er støder på i ESG-arbejdet

SOMMERLÆSNING. Denne artikel har været udgivet tidligere i løbet af foråret og forsommeren 2024.
Henover sommeren genudgiver vi en række artikler.
God sommer og god læselyst.

I de små og mellemstore virksomheder er afsættet til at arbejde med bæredygtighed ofte et helt andet end hos de store internationale koncerner.

– For nogle af vores kunder har det været noget så lavpraktisk, som at deres børnebørn har haft om verdensmål og klima i skolen, og at de så også synes, at det er vigtigt at arbejde med bæredygtighed, fortæller Louise Kofod Thomsen.

I en virksomhed som hendes ligger der et stort potentiale i at italesætte de ting, hun gør, så det bliver mere strategisk.

Louise Kofod Thomsen

Hun er selvstændig konsulent og medstifter af virksomheden ESG Rådgiverne, og hun har specialiseret sig i rådgivning af SMV’er inden for strategisk bæredygtighed og ESG. Derudover er hun ekstern lektor i bæredygtig udvikling på CBS. 

Hun peger på tre hovedoverskrifter, som adskiller SMV’ernes bæredygtighedsarbejde fra store virksomheder: Kommunikation, organisering og ressourcer. 

Overskrifterne kommer fra en forskningsartikel, hun underviser i, og hun kan genkende billedet fra sit arbejde i praksis som konsulent. 

Louise Kofod Thomsen ser først og fremmest en tendens til, at SMV’erne sjældnere italesætter deres bæredygtighedsarbejde. 

– Ofte holder de igen af frygt for at komme til at greenwashe. Derudover kan det skyldes en manglende bevidsthed om, at deres initiativer er noget særskilt, forklarer hun. 

Louise Kofod Thomsen fortæller om en af hendes tidligere kunder, som udelukkende forhandler lokalt producerede varer. På trods af at varerne hverken bliver fløjet eller sejlet, men bliver produceret lokalt i Jylland, var det ikke noget, hendes kunde gjorde opmærksom på. 

– I en virksomhed som hendes ligger der et stort potentiale i at italesætte de ting, hun gør, så det bliver mere strategisk og tydeligt for hendes kunder, hvordan hendes produkter for eksempel mindsker den negative klimapåvirkning ved at reducere transporten. For det er jo i høj grad den retning, samfundet bør udvikle sig, pointerer hun.

Organisering og økonomi

En anden udfordring for SMV’erne er den manglende grad af organisering. 

Typisk har de ikke store bæredygtighedsafdelinger, og ofte har de heller ikke en dedikeret bæredygtighedsressource, så ESG-arbejdet er ikke nødvendigvis forankret noget sted. 

– I stedet bliver det måske en person med ansvar for eksempelvis HR eller kommunikation, der lige pludselig også får en bæredygtighedskasket på. Men vedkommende har ikke nødvendigvis forudsætningerne for at varetage den type opgave, forklarer Louise Kofod Thomsen. 

Læs også: Sammen kan Didde og Louise både regne og lægge ESG-strategi

Det hænger sammen med den tredje overskrift, nemlig ressourcer. De små og mellemstore virksomheder kommer fra et helt andet økonomisk udgangspunkt end de store virksomheder, både hvad angår personale og økonomi.

Og så står der ikke nødvendigvis en pose penge og venter på at blive afsat til bæredygtighedsindsatserne. Alligevel ser Louise Kofod Thomsen et stort potentiale for SMV’erne i at arbejde strategisk med ESG – også ud fra et forretningsperspektiv. 

Grøn positionering

Efter at store virksomheder er blevet underlagt CSRD, er fokus på bæredygtighedsindsatser naturligt skærpet. Selvom rapporteringskravet lige nu kun gælder de store virksomheder, påvirker det de mindre virksomheder i værdikæden. 

Louise Kofod Thomsen giver et tænkt eksempel. 

– Lad os forestille os, at virksomheden GrønTek har 50 ansatte og specialiserer sig i produktion af emballage. GrønTek er leverandør til virksomheden BioPack A/S, som er underlagt CSRD-kravene og forpligtet til at rapportere om deres ESG-forhold, hvilket inkluderer data fra deres leverandørkæde, siger Louise Kofod Thomsen. 

Hun forklarer, at selvom GrønTek ikke behøver at kende deres ESG-nøgletal, så kan de gøre sig mere attraktive ved at rapportere på dem. På den måde gør de nemlig kunden, BioPack A/S, en stor tjeneste. 

– Hvis de allerede kan dokumentere diversitet i virksomheden, har styr på de potentielt miljøskadelige stoffer, som indgår i plastproduktionen og har lavet et klimaregnskab, så gør de arbejdet nemmere for BioPack A/S, forklarer hun. 

Hun fortæller, at vi endnu ikke er der, hvor underleverandører bliver decideret fravalgt på grund af manglende ESG-indsatser. Alligevel begynder man at se de første tegn på den udvikling. Når Københavns Kommune skal lave indkøbsaftaler, er der f.eks. nogle særlige bæredygtighedsparametre, som leverandørerne skal leve op til. Det ses f. eks. helt konkret, når kommunen skal vælge leverandører til
byggeprojekter.

Skal Louise Kofod Thomsen kigge ind i krystalkuglen, vurderer hun også, at den slags krav bliver mere skærpede i fremtiden. Derfor appellerer hun til, at SMV’erne kommer ud af ESG-starthullerne for også at være med til at fremtidssikre deres forretning.

Rådgivning og gratis værktøjer

Vi kan hjælpe dem med at udbygge deres kompetencer, så de kan fortsætte arbejdet selv

Louise Kofod Thomsen

Et af hendes råd til, hvor man lige skal starte, er at orientere sig i erhvervshusene. De kan ikke lave en færdig bæredygtighedsstrategi, men de tilbyder gratis sparring, og så har de en såkaldt ESG-skabelon, som også kan være en god start. 

Der findes også andre gratis værktøjer, såsom Klimakompasset, som hjælper med at beregne virksomheders klimaaftryk.   

Læs også: Vi skal lære at elske de mange ESG-slagsmål

Derudover er der stor hjælp at hente hos rådgivere som Louise Kofod Thomsen selv. Konsulenthusene og rådgivningsvirksomhederne kan hjælpe SMV’erne i gang med at skabe overblik og lægge en strategi, der giver mening for den enkelte virksomhed. 

– Vi kan hjælpe dem med at komme i gang med arbejdet og opbygge deres kompetencer, så de kan fortsætte arbejdet selv, forklarer hun. 

Hun peger også på, at der findes forskellige puljer, hvor SMV’erne kan søge økonomisk tilskud. Alligevel er det væsentligt, at ønsket om at skabe bæredygtig forandring også kommer indefra, hvis det skal lykkes på lang sigt, understreger Louise Kofod Thomsen. 

Her oplever hun, at der er sket en udvikling med tiden. Hvor hun før i tiden skulle tale til forretningsbenet, oplever hun nu, at flere ledere har et oprigtigt ønske om at være ansvarlige eller skabe bæredygtig forandring.