Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Ny aftale om CO2-udledning for 2025

– Vi har sat retningen for en ambitiøs grøn omstilling, siger klimaministeren.

CO2-afgift
Klimaminister Dan Jørgensen (S). Foto: Ulrik Jantzen

Regeringen og støttepartierne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, blev fredag enige om en reduktion af drivhusgasser med 50-54 procent i 2025. Regeringen gik ind til forhandlingerne med et ønske om en reduktion på 46-50 procent.

Aftalen skal ifølge Klimaministeriet være et delmål frem mod målsætningen om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 og klimaneutralitet i senest 2050.

– Danmark har en af verdens stærkeste klimamålsætninger, og med dagens aftale om et delmål på 50-54 procent allerede i 2025 har vi også på den kortere bane sat retningen for en særdeles ambitiøs grøn omstilling. Det vil give yderligere fremdrift i klimaindsatsen og blive et vigtigt pejlemærke frem mod 2030-målsætningen og klimaneutralitet i senest 2050, siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Læs også: Klimarådet undersøger, hvordan Danmark bliver klimaneutral i 2050

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er fredagens forhandlingsresultat et opgør med regeringens strategi på området.

– Det betyder, at vi handler nu og ikke bare skubber handlingerne ud i fremtiden. Det her er en hockeystav, der er sendt godt og grundigt på genbrugspladsen, siger hun ifølge TV 2.

Hockeystaven er regeringens analogi for, at regeringen mener, at Danmark skal reducere størstedelen af udledningen af drivhusgasser gennem investering i nye teknologier. Regeringen kalder deres plan ’hockeystaven’ – fordi den er forholdsvis flad i begyndelsen, hvorefter den stiger.

’Hockeystaven’ har tidligere fået kritik – blandt andet, fordi det er usikkert om de nye og kommende teknologier kan levere besparelser i det nødvendige leje.

Endnu ingen plan for reduktion

Regeringen og støttepartierne har endnu ikke lagt en plan for, hvordan reduktionen på 50-54 procent skal realiseres.

– Det her mål er så ambitiøst, at vi ikke lige i dag kan pege på, hvordan vi når hele vejen dertil. Hvis vi kunne det, så lur mig, om støttepartierne ikke havde sagt, at så skal det være endnu højere. Det er deres rolle, siger Dan Jørgensen ifølge TV 2.

Læs også: KL’s klimaudspil vækker både glæde og skuffelse

På samme måde svæver prisen i vinden. Ifølge klimaministeren kan den samlede regning i 2030 ende i størrelsesordningen 16-24 milliarder kroner om året. En pris, der kan stige med den nye aftale.

Forsiden lige nu:

Carlsberg og WWF vil beskytte vandet i Asien

PARTNERSKABER. Carlsberg og WWF udvider deres partnerskab for at forbedre vandressourcer i Nepal, Kina og Laos. Carlsberg har før fået kritik for miljøforurening i Asien, men det er fortid, forsikrer bryggeriet.

Bygge- og industrigigant vil konkurrere på klimadata

DATA. Ahlsell har bygget klimadata ind i webshoppen og satser på, at det kan styrke selskabets position hos kunder i byggeri og industri, som i stigende grad efterspørger dokumentation for deres indkøb.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading