En af de lokale virksomheder, der har kommunens klimapolitik tæt inde på kroppen, og arbejder med den grønne omstilling, er Randers-virksomheden Makeen Energy.
Herfra lyder skudsmålet, at konkrete løfter om ensartet affaldssortering og større ambitioner havde klædt klimaudspillet fra Kommunernes Landsforening, som blev præsenteret denne uge.
Projektdirektør i Makeen Energy, Anders Bjørn, peger blandt andet på, at EU’s direktiver for genanvendelse af affald og for vedvarende energi allerede mere konkret går længere, end hvad KL og vores nye klimalov lægger op til.
For bredt og for ukonkret
– Min vurdering er, at udspillet er for bredt og for ukonkret. Kommunerne kunne i morgen beslutte, at de ville ensarte affaldssorteringen på tværs af alle kommuner. Som det er i dag, er der alt for meget affald, som eksporteres på grund af kommunernes forskellige metoder, siger Anders Bjørn, som i denne uge fik besøg af erhvervsminister Simon Kollerup i forbindelse med et arrangement om, hvordan det lokale erhvervsliv, kommuner og staten sammen kan arbejde for grøn omstilling, siger han.
Makeen Energy har udviklet et anlæg, der kan lave affaldsplast om til produkter, hvilket kan bruges til fremstilling af ny plast. I løbet af 2020 er målet, at virksomhedens første kommercielle anlæg skal omdanne store dele af kommunens plastaffald til olie.
– Helt konkret, vil det anlæg kunne sikre højere genanvendelse i sammenspil med nuværende mekanisk genanvendelse. Makeen Energy vil opfører dette anlæg med samarbejde fra en lokal virksomhed der allerede mekanisk genanvender 54 procent af kommunernes affald. Samarbejdet skal sikre, at det plast der direkte mekanisk kan genanvendes, bliver genanvendt, før Makeen Energy kemisk genanvender den umulige fraktion, som tidligere blev sendt til udlandet, oplyser Anders Bjørn.
Regeringen og KL bør lytte mere til de meget ambitiøse og konkrete tiltag som EU foreslår
En af de mest positive punkter han kan pege på ud af de i alt 48, som KL fremlægger, er punkt nummer 27.
Det omhandler, at “regeringen, sammen med kommuner og producenter, etablerer en kommunikationsplatform til støtte for et harmoniseret affaldssystem og det udvidede producentansvar med sigte på større og ensartede fraktioner til genanvendelse. Staten bør sikre finansiering af etableringen.”
Alligevel undrer Anders Bjørn sig over, at KL ikke mere konkret har inddraget den udvikling, der foregår på området i EU.
– Nogle af de spændende tiltag, som EU er kommet med inden for vedvarende energi og affaldshåndtering er direktiver, som publiceres i 2020. Desværre forpligter de ikke direkte til, at dansk lovgivning ændres på de områder. Vores nuværende regering og KL bør følge og lytte mere til de meget ambitiøse og konkrete tiltag som EU allerede foreslår.
Det handler blandt andet om, at man skal have bedre styr på sit affald, så det ikke automatisk tæller som genanvendelse at sende det ud af landet til afbrænding, siger han.
– Faktum er, at vi ikke kan leve uden plast, men vi skal blive bedre til at leve med det. Skal vi opnå acceptabelt genanvendelse af plastaffald, så kommer mekanisk genanvendelse aldrig til at kunne opfylde målet alene, men sammen med kemisk kan vi nå rigtig langt. Det er ikke enten eller, men både og, mener Anders Bjørn.
Løfter man blikket fra en konkret virksomhed er der også blandede bolcher i modtagelsen af KL’s klimaplan, omend der er flere søde end sure, fra brancheorganisationen Dansk Erhverv, interesseorganisationen for bl.a. Grundfos, Danfos, Velux og Rockwool, SYNERGI samt fra NGO’en Rådet for Grøn Omstilling.
Blot 11 procent af virksomhederne oplever, at klima-og miljøkrav vægter tungt i udbud
Dansk Erhverv, klima- og energipolitisk chef Ulrich Bang
– Dansk Erhverv er meget positive overfor kommunerne melder sig ind i klimakampen. En af de skarpeste klimaknive i skuffen er den offentlige forbrug og indkøb, hvor kommuner, regioner og staten hvert år køber ind for 355 mia. kr. Hvis kommunerne kun skulle gøre en ting, så var det at sætte langsigtede og ambitiøse klimakrav til deres indkøb.
– Vi er glade for at kommunerne selv kommer ind på det i deres 48 forslag, men mener godt ambitionsniveauet kan hæves. De 355 mia. overgår det løfte de danske pensionskasser kom med under stor pomp og pragt i New York på FNs klimamøde i september sidste år. Her lovede de danske pensionskasserne globale klimainvesteringer på 350 mia. frem til år 2030. Det offentlige indkøbsmuskel overgår det beløb med en faktor 10, og tænk hvis det kunne målrettes grønne investeringer og indkøb i Danmark?
– Danske virksomheder er klar til opgaven. I en nyligt medlemsundersøgelse viste at 84 procent af virksomhederne ønsker at der stilles krav om klima- og miljøhensyn når det offentlige udbyder opgaver. Desværre viser samme undersøgelse, at virksomhederne kun i begrænset omfang på blot 11 procent oplever, at klima-og miljøkrav vægter tungt i udbud. Så virksomhederne står klar i startboksen, og venter på startskuddet. Derfor er Dansk Erhverv meget positive overfor at kommunerne også har blik for den skarpeste kniv i klimaskuffen.
Vi ser meget positivt på KL’s forslag om, at merudgifter til CO2- og energireducerende langsigtede løsninger fritages fra anlægsrammen
SYNERGI, direktør Katrine Bjerre M. Eriksen
– Kommunerne er Danmarks største ejendomsejer. Derfor er det meget positivt, at kommunerne nu for alvor melder sig ind i klimakampen med et samlet klimaudspil.
– I SYNERGI er vi først og fremmest tilfredse med, at kommunerne er klar til at hjælpe regeringen i den kommende klimahandlingsplan med at indfri løftet fra forståelsespapiret omkring energieffektiviseringer og -renoveringer af de offentlige bygninger.
– Vi håber i den forbindelse, at der som minimum stilles de samme energisparekrav til kommunale bygninger, som der gør til de statslige. Det er i vores optik nødvendigt, at det offentlige går forrest som det gode eksempel.
– Vi ser også meget positivt på KL’s forslag om, at merudgifter til CO2- og energireducerende langsigtede løsninger fritages fra anlægsrammen. Det vil være endnu et skridt mod at få energieffektiviseret den kommunale bygningsmasse til gavn for klimaet, men også til gavn for borgernes sundhed og trivsel. Det er i de kommunale bygninger, at størstedelen af vores velfærd foregår, bl.a. i daginstitutionerne, skolerne, plejehjemmene osv., og det er vigtigt, at vi har et sundt indeklima, så for eksempel eleverne på skolerne lærer bedre, og vuggestuebørnene er mindre syge.
– Og så er vi glade for kommunernes ønske om at ændre bygningsreglementet, så der stilles krav angående bygningers samlede livscyklus og ønsket om at udvikle databaserede værktøjer til endnu bedre energistyring.
– Hvis Danmark skal hurtigst og billigst i mål med den grønne omstilling, så kræver det, at vi tager alle værktøjer i brug og sammentænker udbygningen af vedvarende energi, energieffektivitet og elektrificering på tværs af alle sektorer.
Det er tydeligt, at KL mange gange spiller bolden videre til staten i forhold til de økonomiske rammer for tiltagene
Rådet for Grøn Omstilling, direktør Claus Ekman
– Udspillet ser rigtig godt ud og peger på mange positive tiltag, som kommunerne kan gøre.
– Skal man være lidt kritisk over for udspillet, er det tydeligt, at KL mange gange spiller bolden videre til staten i forhold til de økonomiske rammer for tiltagene. Det er selvfølgelig en realitet for kommunerne, at de er afhængige af staten på mange områder, men det giver en risiko for, at mange af de gode tiltag strander i diskussion mellem kommunerne og staten om, hvem der skal skaffe midlerne til investeringer i grøn omstilling.
– Det er der talrige eksempler på i Klimaudspillet fra en udvidelse af anlægsloftet til problemerne med at få finansieret solceller på kommunale tage og at anvende indtægter fra parkeringsafgiften til grønne tiltag, påpeger Claus Ekman, som overordnet kalder klimaudspillet “godt og gennemarbejdet”.
– Et af de mest positive tiltag handler om, at kommunerne skal lave klima- og bæredygtighedsplaner, men hvorfor er det ikke et lovkrav? Måske kan K ikke selv kræve det af deres medlemmer, men så kunne man kræve det fra slotsholmen.
