– Grøn forskning er et vigtigt område set i lyset af klimakrisen. Men vi kan ikke spå om fremtiden, og derfor skal vi også i høj grad satse på den fri forskning.
Det mener Enhedslistens forskningsordfører Bruno Jerup. Han er dagens udvalgte i vores serie med Christiansborgs forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.
Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?
– Det er positivt, at man i efterårets forhandlinger om forskningsreserven for 2021 fastholdt det samlede offentlige forskningsbudget i 2021 på samme niveau som i 2020 på trods af et fald i BNP.
– Når det er sagt, er der brug for, at ambitionerne for dansk forskning hæves, og det kræver naturligvis, at der følger penge med.
– I det lys er det et alvorligt problem, at målsætningen om at investere mindst én procent af BNP i forskning ofte bliver behandlet som om det var et maksimum for investeringer i forskning. Målsætningen er jo et minimum, og ambitionerne bør være højere end én procent.
– Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at vilkårene for fri forskning er truet af den stigende indblanding fra private kapitalinteresser, som vi desværre ser eksempler på, og det skal vi sørge for at modvirke.
Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?
– Vi vil blandt andet:
- Løfte offentlige investeringer i forskning
- Prioritere fri forskning. Den vigtige strategiske satsning på grøn forskning skal ikke ske på bekostning af fri forskning. Det kræver tilførsel af ekstra offentlige forskningsmidler.
- Gøre forskning uafhængig af den stigende indflydelse fra private kapitalinteresser og erhvervslivet. For eksempel ved at stille krav om, at private fonde skal tildele midler til forskningsinstitutionerne frem for enkeltpersoner, og fjerne erhvervsfolk fra ledelsen af uddannelsesinstitutionerne, så sammenfald af interesser undgås.
Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?
– Grøn forskning er et vigtigt område set i lyset af klimakrisen. Men vi kan ikke spå om fremtiden, og derfor skal vi også i høj grad satse på den fri forskning, så vi fremadrettet bliver klogere på verden og vores plads i den. Og så vi fortsat udvikler viden om områder, som vi ikke på nuværende tidspunkt kan forudse bliver vigtige.
– Covid-19-epidemien er jo et eksempel på, hvordan samfundet og forskningen bliver og vil blive stillet over for uforudsete udfordringer.
I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?
– Forskningen skal være fri. Særligt for private interesser og erhvervslivets indflydelse, og som udgangspunkt også fra politisk indblanding.
– Det kan give mening, at politikere peger på nogle helt overordnede temaer eller rammer, som det er vigtigt, at forskningen bidrager til. For eksempel grøn omstilling og klimaudfordringer. Men det skal ikke være op til politikerne, hvordan de rammer så udfyldes. Det er et anliggende for forskningsinstitutionerne.
Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning, da den får tilført én procent af BNP. Anser du det fald som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?
– Ja. Det offentlige forskningsbudget bør ikke falde, men tværtimod forøges. Det arbejder Enhedslisten for, blandt andet ved de årlige forhandlinger om forskningsreserven.
Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?
– Ja. Private penge har over årene fået alt for stor indflydelse på den offentlige forskning i Danmark. Det kan påvirke de emner, der forskes i, eller ligefrem forskningsvaliditeten, sådan som man for eksempel så med Carlsbergfondets indblanding i et Carlsberg-støttet forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.
Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?
– Ja. Derfor var det et vigtigt skridt i den rigtige retning, at vi fik afsat 110 millioner kroner til Inge Lehmann-programmet i efteråret, som har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne. Den vej skal man gå videre af.
– Det er også relevant at se på, om man kan afprøve andre tiltag. For eksempel anonyme ansøgningsprocesser ved stillinger på videregående uddannelser, hvor ansøgers køn sløres for at modvirke bias.
– Helt grundlæggende bør der sikres et studie- og arbejdsmiljø på de videregående uddannelsesinstitutioner, som er frit for sexchikane, og hvor alle behandles ordentligt uanset køn. Her er der store udfordringer, hvilket blev tydeligt med opråbet fra 750 ansatte kvinder på universiteterne sidste efterår, og det skal tages alvorligt, så problematiske arbejds- og studiemiljøer ikke får kvinder til at vælge forskningsverdenen fra.
Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?
– Forskningsverdenen skal spille en central rolle, hvis vi skal nå 70 procents-målsætningen, for vi kender ikke svarene på, hvordan vi kommer i mål på nuværende tidspunkt.
Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:
Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
