Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Grøn forskning må ikke skygge for fri forskning

Grøn forskning er ikke den eneste af betydning, ifølge EL.

Enhedslistens forskningsordfører Bruno Jerup. Foto: Folketinget

– Grøn forskning er et vigtigt område set i lyset af klimakrisen. Men vi kan ikke spå om fremtiden, og derfor skal vi også i høj grad satse på den fri forskning.

Det mener Enhedslistens forskningsordfører Bruno Jerup. Han er dagens udvalgte i vores serie med Christiansborgs forskningsordførere, ‘Hvad vil politikerne med forskningen?’.

Hvordan mener du/dit parti, at vilkårene er for forskning i Danmark i øjeblikket?

– Det er positivt, at man i efterårets forhandlinger om forskningsreserven for 2021 fastholdt det samlede offentlige forskningsbudget i 2021 på samme niveau som i 2020 på trods af et fald i BNP.

– Når det er sagt, er der brug for, at ambitionerne for dansk forskning hæves, og det kræver naturligvis, at der følger penge med.

– I det lys er det et alvorligt problem, at målsætningen om at investere mindst én procent af BNP i forskning ofte bliver behandlet som om det var et maksimum for investeringer i forskning. Målsætningen er jo et minimum, og ambitionerne bør være højere end én procent.

– Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at vilkårene for fri forskning er truet af den stigende indblanding fra private kapitalinteresser, som vi desværre ser eksempler på, og det skal vi sørge for at modvirke.

Hvad er dine/dit partis ambitioner for dansk forskning?

– Vi vil blandt andet:

  • Løfte offentlige investeringer i forskning
  • Prioritere fri forskning. Den vigtige strategiske satsning på grøn forskning skal ikke ske på bekostning af fri forskning. Det kræver tilførsel af ekstra offentlige forskningsmidler.
  • Gøre forskning uafhængig af den stigende indflydelse fra private kapitalinteresser og erhvervslivet. For eksempel ved at stille krav om, at private fonde skal tildele midler til forskningsinstitutionerne frem for enkeltpersoner, og fjerne erhvervsfolk fra ledelsen af uddannelsesinstitutionerne, så sammenfald af interesser undgås.

Hvilke forskningsområder bør Danmark satse mest på?

– Grøn forskning er et vigtigt område set i lyset af klimakrisen. Men vi kan ikke spå om fremtiden, og derfor skal vi også i høj grad satse på den fri forskning, så vi fremadrettet bliver klogere på verden og vores plads i den. Og så vi fortsat udvikler viden om områder, som vi ikke på nuværende tidspunkt kan forudse bliver vigtige.

– Covid-19-epidemien er jo et eksempel på, hvordan samfundet og forskningen bliver og vil blive stillet over for uforudsete udfordringer.

I hvilken grad bør politikere blande sig i, hvad der forskes i?

– Forskningen skal være fri. Særligt for private interesser og erhvervslivets indflydelse, og som udgangspunkt også fra politisk indblanding.

– Det kan give mening, at politikere peger på nogle helt overordnede temaer eller rammer, som det er vigtigt, at forskningen bidrager til. For eksempel grøn omstilling og klimaudfordringer. Men det skal ikke være op til politikerne, hvordan de rammer så udfyldes. Det er et anliggende for forskningsinstitutionerne.

Fald i BNP og vækst som følge af coronakrisen fører automatisk til et fald i bevillingerne til den offentlige forskning, da den får tilført én procent af BNP. Anser du det fald som et problem, og hvad vil dit parti i givet fald gøre ved det?

– Ja. Det offentlige forskningsbudget bør ikke falde, men tværtimod forøges. Det arbejder Enhedslisten for, blandt andet ved de årlige forhandlinger om forskningsreserven.

Har private fonde fået for meget magt i dansk forskning?

– Ja. Private penge har over årene fået alt for stor indflydelse på den offentlige forskning i Danmark. Det kan påvirke de emner, der forskes i, eller ligefrem forskningsvaliditeten, sådan som man for eksempel så med Carlsbergfondets indblanding i et Carlsberg-støttet forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.

Kun 22 procent af bevillingerne går ifølge tænketanken DEA til kvindelige forskere herhjemme. Skal man gøre mere for at udligne den forskel og i givet fald hvad?

– Ja. Derfor var det et vigtigt skridt i den rigtige retning, at vi fik afsat 110 millioner kroner til Inge Lehmann-programmet i efteråret, som har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne. Den vej skal man gå videre af.

– Det er også relevant at se på, om man kan afprøve andre tiltag. For eksempel anonyme ansøgningsprocesser ved stillinger på videregående uddannelser, hvor ansøgers køn sløres for at modvirke  bias.

– Helt grundlæggende bør der sikres et studie- og arbejdsmiljø på de videregående uddannelsesinstitutioner, som er frit for sexchikane, og hvor alle behandles ordentligt uanset køn. Her er der store udfordringer, hvilket blev tydeligt med opråbet fra 750 ansatte kvinder på universiteterne sidste efterår, og det skal tages alvorligt, så problematiske arbejds- og studiemiljøer ikke får kvinder til at vælge forskningsverdenen fra.

Hvilken rolle mener du/dit parti, at forskningsverdenen bør spille i Danmarks grønne omstilling?

– Forskningsverdenen skal spille en central rolle, hvis vi skal nå 70 procents-målsætningen, for vi kender ikke svarene på, hvordan vi kommer i mål på nuværende tidspunkt.

Læs svarene fra partierne
Samtlige partiers forskningsordførere med undtagelse af Nye Borgerliges Peter Seier Christensen har sagt ja til at medvirke.

Vi offentliggør svarene fra en ny ordfører hver mandag og torsdag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:

Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet

Ulla Tørnæs, Venstre

Stinus Lindgreen, Det Radikale Venstre

Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Connie Hedegaard med i priskomite

Den tidligere EU-kommissær slutter sig til navne som Kristian Jensen, Torben Möger Pedersen og Le Gammeltoft.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.